Fiktion Inspirationslister og guides Lydbøger True crime

20 virkelig gode lydbøger du kan lytte til

20 virkelig gode lydbøger du kan lytte til

Mangler du inspiration til læsningen? Vi har samlet 20 lydbøger. Her er biografier, true crime, samtalebøger, skønne romaner og krimier, som du kan lytte til.

Her er vores bud på 20 bøger, der er gode at lytte til på lydbog. Bøgerne er tilgængelige på streamingtjenester som fx Mofibo, Bookmate og Saxo Premium, hvis du er abonnent, eller de kan købes hos Saxo eller Saga. Nogle af dem findes også på bibliotekernes eReolen.

Hvis du foretrækker bøgerne i fysisk format, kan de også bestilles hjem online fra Saxo.com, Gucca.dk og Bog & Ide med levering til døren.


#1. Historisk roman om hospitalsskibet Jutlandia

Mich Vraa, Jesper Bugge Kold, Pigen fra det store hvide skib, Jutlandia, Koreakrigen

Historisk roman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).

Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse. 

Oplæser: Camilla Qvistgaard Dyssel


#2 En sand beretning om en dansk hemmelighedsstemplet dramatisk mission

Det sidste gidsel, Ole Sønnichsen, Henrik Thomsen, Golfkrigen,

En dramatisk og sand beretning om at blive fanget på den forkerte side i en international storkonflikt.

Da irakiske soldater på befaling af Saddam Hussein invaderede Kuwait den 2. august 1990, førte det til gidseltagningen af knap 100 danskere i Kuwait og Iraks hovedstad Bagdad.

Som månederne gik, var kun et gidsel tilbage, Mogens Pedersen …

Det sidste gidsel er historien om den hemmelighedsstemplede farefulde mission, der skulle redde Mogens ud af Baghdad. En mission der involverede så forskelligartede remedier som en postsæk, en hundehvalp ved navn Hussein og et pas udsted til H.C. Andersen.

Oplæser: Flemming Enevold


#3 Nervepirrende “pageturner”

Lone Theils
Stilleleg

Lone Theils er klar med fjerde krimi i serien om den danske journalist Nora Sand. En krimi om grusomme mord, hemmeligheder og løgne, inspireret af virkelige hændelser. 

Et brutalt mord på en politibetjent sender Nora Sand til en engelsk provinsby. Efterhånden som hun graver dybere i sagen, opdager hun, at Toppingham gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed. En hemmelighed, som nogen er parat til at slå ihjel for – igen og igen.

LÆS OGSÅ: Lone Theils: Det var svært at researche uden at blive utrolig vred

De tidligere bøger i Nora Sand-serien har solgt over 100.000 eksemplarer og udkommer i 14 lande. Serien tæller: Pigerne fra EnglandsbådenDen blå digters kone og Heksedrengen. Ny bog De usynlige udkommer 5. februar.

Oplæser: Sara Qvist


#4 True Crime: En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager

20 virkelig gode lydbøger du kan lytte til

Vinder af Tage la Cour-diplomet og Foreningen for Undersøgende Journalistisks Formidlingspris.

Da en sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus en tidlig forårsmorgen i 2015 ringer til politiet med mistanke om, at hendes nære sygeplejerskekollega bevidst dræber patienter, bliver det startskuddet til en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie.

LÆS OGSÅ: Sygehuset er det optimale gerningssted

I denne dokumentariske beretning rekonstrueres den nattevagt, der i sidste ende førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. Her fremlægges hele politiets efterforskning, der giver nye indsigter, som ikke tidligere har været kendt af offentligheden.

Alle nøglepersonerne i sagen har desuden bidraget til bogen – inklusiv den dømte Christina Aistrup Hansen samt politiets kronvidne. For begge er bogen første gang, de udtaler sig til offentligheden om sagen.

Kristian Corfixen dækkede sygeplejerskesagen for dagbladet Politiken, da den blev behandlet i by- og landsretten.


#5: Skøn historisk romanserie fuld af kærlighed, drama og intriger

Velkommen til serien om Hotel Flanagans! Den svenske bestsellerforfatter Åsa Hellberg, har skrevet første bog i en ny historisk romanserie fuld af kærlighed, drama og intriger.

LÆS OGSÅ: Bestsellerforfatter om ny trilogi: Hoteller er fyldt med drama, kærlighed og konflikt

Første bog udspiller sig i 1960’ernes London på Hotel Flanagans, der er fuld af rige gæster og overdådige fester.

Men modsat gæsterne er hotellets direktør, Linda Lansing, en helt almindelig kvinde fra Sverige, som har arvet hotellet fra sin engelske far.

Udfordret af både rollen som kvindelig hotelejer og af sin egen familie, der vil gøre alt for at tage hotellet fra hende, må Linda træffe en beslutning: Hvor langt vil hun gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder?

Oplæser: Ellen Hillingsø

Nu skøn bog i serien Kvinderne på Flangans udkommer 9. februar!


#6 Stærk dannelsesroman

Thomas Korsgaard
En dag vil vi grine af det

Hvad sker der med en familie i underskud, som pludselig kommer til penge? Som endelig får det, de har drømt om? Vil alt nu endelig blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive?  

En dag vil vi grine af det er en sorgmunter roman om at skulle klare sig som ung mand i udkanten af det danske velfærdssamfund.

20 virkelig gode lydbøger du kan lytte tilThomas Korsgaard tog læsere og anmeldere med storm med sin debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi. 

Nu fortsætter den stærke fortælling om Tue, der vokser op i et hjem, hvor børn overlades til sig selv, hvor voksne ikke rigtig magter at være forældre – og hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne.

Oplæser: Thomas Korsgaard

Sidste bind i trilogien Man skulle nok have været der udkommer 21. maj.


#7: Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater om at være gravid

Fårking gravid

Det er skønt at være gravid.
Sådan ser det i hvert fald ofte ud, når man kigger sig omkring, men det syntes Sofie Linde bare ikke.

Ærligt og morsomt fortæller den populære tv-vært om det, som hun har oplevet som den vanvittige graviditetstid i sit graviditetsmanifest for førstegangs-fødende.

Bogen består af dagbogsuddrag, sjove anekdoter og skøre fotos fra Instagram, der tilsammen er fortællingen om at være gravid og stifte familie og et underholdende opgør med forventningen om, at det absolut skal være smukt, lykkeligt og helt fantastisk.

Oplæser: Sofie Linde


#8 Mørk og intens thriller om familiehemmeligheder

20 virkelig gode lydbøger du kan lytte til

I en lille jysk provinsby sker en række forfærdelige forbrydelser.

En grav graves op, et barn kidnappes, og en kvinde forsvinder. Ved hver af gerningsstederne er eneste spor forskellige kinesiske tegn op, som bliver efterladt af forbryderen.

LÆS OGSÅ: Sarah Engell: Som at lave en kæmpestor uhyggelig skattejagt for voksne

Midt i en personlig tragedie og med en mand, der pludseligt er blevet lam, bestemmer Eva sig for at finde svaret på hvem, der står bag forbrydelserne og hvorfor.

Det viser sig, at fortiden har en skræmmende og overraskende rolle.

Oplæser: Pelle Emil Hebsgaard og Line Jønsson


#9: Smuk og rørende beretning om at miste sin elskede til Alzheimers

Jeg ser dig stadig, Julie Rubow, Bjørn Jacobsen, Alzheimers,

En beretning om sorg, afmagt og kærlighed, når ens nærmeste bliver ramt af demens.

Jeg ser dig stadig er Julie Rubows personlige fortælling om langsomt at miste sin mand Bjørn Jacobsen. I 2014 fik Bjørn nemlig konstateret demenssygdommen Alzheimers i en alder af blot 48 år.

Fem år senere gik han bort efter en tid, hvor Bjørn var forsvundet mere og mere ind i sig selv.

Bogen er en historie om en alt for tidlig kamp mod demens og den afmagt, man kan opleve, når man også skal kæmpe mod det system, som ellers er til for at hjælpe og aflaste de pårørende.

Julie Rubow og Bjørn Jacobsen har tidligere medvirket i DRs dokumentarserie En stille forsvinden om Bjørns kamp mod Alzheimers.

Oplæser: Karen Abrahamsen


#10: Nervepirrende, gysende og opslugende psykologisk thriller

Den onde søster

Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.

LÆS OGSÅ: Thriller-forfatter Karen Dionne: Hvordan lever man med, at man som barn slog sin mor ihjel?

Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.

Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg.

Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.

Oplæser: Iben Haaest


#11 Humoristisk samtalebog om voksenlivet, porrer med ost, at miste sin mor og vigtigheden af at turde klæde sig ud

20 virkelig gode lydbøger du kan lytte til

Til sammen har Signe Lindkvist og Iben Hjejle levet i mere end 90 år. Så på en eller anden måde er de jo nu en slags voksne.

I Er der en voksen til stede? taler de om livets store spørgsmå: Lige fra hvordan man kommer videre efter at have mistet sin mor til om der skal paprika på porrer med ost.

LÆS OGSÅ: Signe Lindkvist og Iben Hjejle: Jo mere vi har delt ud af os selv, jo flere venner har vi fået

For at leve er ikke en dans på roser, da slet ikke når livet slår kolbøtter og efterlader én i tusinde stykker. Med humor, alvor og stor iver fortæller de to kvinder om deres op- og nedture igennem livet.

Oplæser: Camilla Lau


#12 Puk Elgårds ærlige og skønne erindringer om at hylde livet og at være mønsterbryder

20 virkelig gode lydbøger du kan lytte til

Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia, rådede lægerne dem til at få et nyt barn med det samme. Lige efter begravelsen blev Puk undfanget.

Som 6-årig opdagede Puk forældrenes hemmelighed, og hun påtog sig opgaven med at holde familien på ret køl. Alligevel var opvæksten præget af misbrug, farens ludomani, morens skrøbelige psyke og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

LÆS OGSÅ: Puk Elgård: Jeg skulle selv blive mor for at forstå, hvor slemt det var

I Se mor, jeg danser fortæller Puk Elgård om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden. Dermed minder hun os om, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom.

Oplæser: Puk Elgård


#13 Fængslende nuanceret #metoo-roman, der vil tage vejret fra dig

Min mørke Vanessa

Som blot 15-årig indleder Vanessa Wye et forhold til læreren Jacob Strane. Han er 42, men trods aldersforskellen er deres forhold baseret på kærlighed.

LÆS OGSÅ: Det 21. århundredes svar på Lolita. Smuglæs i Min mørke Vanessa

Da Jacob Strane sytten år senere bliver anklaget for overgreb af en tidligere elev, er Vanessa chokeret.

For hende er der nemlig ingen tvivl: Jacob Strane var hendes første, store kærlighed.

Men efterhånden som sagen ruller, bliver hun tvunget til at granske fortiden: Hvem forførte hvem? Hvor meget ville hun selv forholdet? Er hun også et offer?

Oplæser: Sara Hjort Ditlevsen


#14 Fængslende krimi med uforudsigelig slutning

Natsangeren, Johanna Mo, Ölandsserien, svensk krimi, Hanna Duncker

Velkommen til Johanna Mo – den nye stjerne på den svenske krimihimmel!

Politiefterforsker Hanna Duncker vender efter 16 år tilbage til sin barndoms ø, Öland, da hendes far dør. 

På sin første arbejdsdag ved Kalmars politi kastes hun ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret.

Pludselig står Hanna Duncker midt i en mordefterforskning. Sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid, og det bliver hurtigt tydeligt for hende, at ikke alle er begejstrede for at hendes ankomst til øen.

Natsangeren er første bog i Ölandsserien.

Oplæser: Karen Abrahamsen


#15 Kærlighed og spænding i tæt parløb

Mørkt bedrag, romance, Colleen Hoover

Hvor langt er du villig til at gå for kærligheden?

Lowen er forfatter, men hendes karriere halter gevaldigt. Da hun en dag bliver tilbudt muligheden for at skrive en serie af bestsellerforfatteren Verity Crawford færdig, takker hun derfor straks ja.

Lowen tager til familien Crawfords hjem for at gennemgå Veritys noter. Men på Veritys kontor finder Lowen en ufærdig selvbiografi, hvor Verity beskriver de rædselsvækkende begivenheder, der ødelagde familien Crawford for altid.

Skal Lowen fortælle om sin opdagelse? Og hvad er der egentlig sket med Verity?

Mørkt bedrag er en gribende og nervepirrende romantisk thriller fra romance-dronningen Colleen Hoover.

Oplæser: Tina Kruse Andersen


#16 Uimodståelige roman om at finde sin indre styrke i hjertesorg

Filmholdet, Danielle Steel

Denne internationale bestseller er historien om en ung og stærk kvinde i filmbranchen. Kait Whittier er en anerkendt klummeskribent, som elsker sit arbejde og sine voksne børn. Men da hun møder den succesrige producer Zack Winter, tilbyder han at bruge et manuskript, Kait har skrevet, i sit næste store projekt.

Kait søsætter sin første tv-serie og ansætter et uforglemmeligt filmhold, som bliver hendes ekstra familie. Men i løbet af den fortryllende tid, bliver hun også tvunget til at overkomme den største udfordring en mor kan stå over for.

Oplæser: Louise Davidsen


#17 Skøn fantasy om 1950’ernes USA, hvor verden er befolket af mennesker og drager

Burn, Patrick Ness, YA

Verden ender i flammer, og det begynder med en drage, en profeti og en helt almindelig pige.

Sarah Dewhurst og hendes far lever en fattig tilværelse som outsidere i den lille by Frome. Tilværelsen tvinger dem til at hyre en drage til at hjælpe til på gården, noget som kun de allerfattigste gør.

Da Kazimir lander på gården, vækker hans Sarahs nysgerrighed. Drager bør ikke have en sjæl, men den insisterer på at beskytte hende. Kazimir ved noget, Sarah ikke ved. Han er ankommet til gården med viden om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter og Sarah selv.

Oplæser: Henrik Kofoed


#18 Tid til at binge en ny-klassiker

Twilight, Stephenie Meyer, Tusmørke

Første bog i den internationale bestsellerserie om Bella og Edward.

Da Bella Swan møder den mystiske Edward Cullen, bliver der vendt op og ned på hele hendes verden.

Deres forhold bliver mere og mere intenst, selvom Edward insisterer på, at han ikke er god for Bella. Da han afslører den hemmelighed, som han og hans familie har gemt på i årtier, forstår Bella pludseligt hvorfor.

Nu kan ingen vide sig sikre – især ikke Bella.

Twilight er en forførende fortælling om forbudt og livsfarlig kærlighed.

Oplæser: Karin Rørbech


#19 Djævelsk god spænding fra Frankrigs bedst sælgende forfatter gennem 10 år

20 virkelig gode lydbøger du kan lytte til

Nervepirrende spændingsroman fra Frankrigs bedst sælgende forfatter.

Journalisten Mathilde Monney tager til øen Beaumont for at opsøge en tidligere bestsellerforfatter, der har isoleret sig efter han pludselig stoppede med at skrive tyve år tidligere. Mathilde er fast besluttet på at finde ud af, hvorfor forfatteren så pludseligt trak sig fra offentlighedens søgelys.

LÆS OGSÅ: Musso er kongen af plot-twists – han skriver bøger, du ikke kan lægge fra dig

Selvsamme dag som Mathilde ankommer til øen, bliver liget af en kvinde fundet på øen. For at fange morderen lukkes øen ned – og med nedlukningen af øen bliver et net af løgne og hemmeligheder langsomt afdækket.

Oplæser: Jesper Bøllehuus


#20 Aktuel klassiker i flot nyoversættelse

George Orwell, 1984

En nyoversættelse af George Orwells dystopiske fremtidsroman, som blev udgivet første gang i 1949 og nu er en verdensberømt klassiker.

1984 følger Winston Smith, som bor i Oceanien, der overvåges af den allestedsnærværende Store Broder og fører tæt kontrol med indbyggernes gøren og laden.

Hver en handling – ja, hver en tanke – bliver styret, registreret og brugt af Tankepolitiet, som har til ansvar at slå alle oprørske tanker ned.

Winston har altid holdt sig på den rigtige side af loven, men da han bliver forelsket i den rebelske Julia, begynder frihedstrangen at ulme i ham …

Oplæser: Paul Becker