Fiktion Historiske romaner Romaner om 2. verdenskrig Slægtsromaner Wilbur Smith

Fra bogholder til bestseller-forfatter. Mød Wilbur Smith

Wilbur Smith, Courtney, Courtney-serien, Courtney-serie, Krigsråb, Wilbur, Historiske romaner, Historisk fiktion, Afrika, Sydafrika, Anden verdenskrig, medforfattere

Wilbur Smith udgav 49 romaner inden sin død i november 2021 – og med over 140 millioner solgte eksemplarer var den 88-årige en af verdens bedst sælgende forfattere.

Men hvordan gik det til, at en ung, sydafrikansk bogholder ved navn Wilbur Addison Smith blev én af verdens bedst sælgende forfattere? Læs med her, og få den fantastiske historie om Wilbur Smith.

“Find dig et rigtigt job”

Født i 1933 i det tidligere Rhodesia, dét, der nu er Zambia og Zimbabwe, voksede Wilbur Smith op på sin fars enorme ranch. Storvildtjagt, sorte tjenestefolk og en opvækst under den åbne, afrikanske himmel var hverdag for den unge Wilbur Smith, og allerede fra barnsben fyldte bøgerne meget i hans liv.

Wilbur Smith, Courtney, Courtney-serien, Courtney-serie, Krigsråb, Wilbur, Historiske romaner, Historisk fiktion, Afrika, Sydafrika, Anden verdenskrig, medforfattere

Efter otte år på kostskole i Sydafrika, to år på senior school og til sidst tre år på universitet bestemte Wilbur Smith sig for, at han ville være journalist.

Hvis det slog fejl ville han blive professionel jæger. Men ingen af de to ideer var hans far meget for.

“Min far var forfærdet. ‘Vær nu ikke en idiot. Du kommer til at sulte’, sagde han til mig. Find dig selv et rigtig arbejde!”

Efter den reprimande fik Wilbur Smith job som revisor. Men han kunne alligevel ikke lægge skriveriet på hylden.

Starten på Courtney-serien

Wilbur Smiths første roman blev da også alt andet end en succes. Efter et par succesfulde udgivelser af mindre historier kastede Wilbur Smith sig over et større projekt:

“Jeg skrev en roman kaldet Guderne bliver først gale, en forfærdelig titel til en endnu værre bog.”

Afslagene væltede ind af postkassen. Der var næsten ikke et forlag tilbage, der kunne sige nej til bogen. Men heller ikke det fik Wilbur Smith til at lægge skriveriet på hylden. I stedet begyndte han at skrive om det barske, smukke og farlige Afrika, som han kendte så godt.

Wilbur Smith, Courtney, Courtney-serien, Courtney-serie, Krigsråb, Wilbur, Historiske romaner, Historisk fiktion, Afrika, Sydafrika, Anden verdenskrig, medforfattere

Wilbur Smith skrev om ranchen fra sin barndom, sin mor og sin far, om afrikansk historie og om sorte og hvides forhold. Han skrev om guldminer og jagt, om kærlighed og had.

Det blev til den verdenskendte roman Når løven jager, der blev Wilbur Smiths debutroman og første bog i Courtney-serien, der hurtigt blev kendt verden over. Seneste udgivelse i Courtney-serien Krigerkongen.

Courtney, Ballantyne, Egypten…

Wilbur Smith var aldeles produktiv gennem sin et halvt århundrede lange karriere som forfatter, og han har skrevet intet mindre end fire separate serier.  Den største og måske mest kendte serie er Courtney-serien, som består af 21 romaner. 

Courtney-serien er en episk slægtsfortælling om Courtney-familien strækker sig over flere generationer. Mere end 100 års historie, fra 1860’erne til 1980’erne er indkapslet i stærke og realistiske, hensynsløse og åbenhjertige, men også eventyrlige romaner.

LÆS OGSÅ: Rækkefølgen i Wilbur Smiths Courtney-serie. Få styr på romanerne her

Wilbur Smith, David Churchill, Courtneys krig, Courtney-serien
Wilbur Smith, Tigerens bytte, Tom Harper, Courtney-serien
Krigsråb, Wilbur Smith, Courtney-serien,



Alle har de det spændende bagtæppe af et historisk forankret Afrika på kanten af krig, guldfeber og elfenbensjagt.

#Fun-fact:
Wilbur Smiths farfar hed Courtney James Smith, hvorfra inspirationen til Courtney-serien kom fra.

Du kan læse meget mere om Courtney-serien og få et overblik over alle bindene her.

Ballantyne-serien er en stærk fortælling om Ballantyne-familien, der består af fire romaner. Romanerne følger Ballantyne-familiens på tværs af generationer fra 1860’erne til 1980’erne. Seriens bagtæppe er Zimbabwes tilblivelse og løsrivelse fra Storbritannien.

Når falkene flyver, Ballantyne-serien, Wilbur Smith, Ballantyne
Leoparden jager i mørke, Wilbur Smith, Ballantyne, Ballantyne-serien
Falkene vender tilbage, Wilbur Smith, Ballantyne, Ballantyne-serien



Ballantyne- og Courtney-familiernes skæbner væves sammen for en kort stund i romanen Solens Sejr, der blander de to serier.

Egypten-serien er lidt af en afstikker fra Wilbur Smiths ellers elskede Syd- og Centralafrika og moderne tidsperiode. I denne serie på otte bind følger vi oldtidens egyptiske faraoer på tværs af de forskellige kongeriger, alle bygget på guld, grådighed og krig. Persongalleriet er dog stadig engagerende og elskeligt, som man kender det fra Wilbur Smiths andre serier.

Wilbur Smith, Farao, Egypten-serien
Wilbur Smith, Egypten-serien, Ørkenguden
Wilbur Smith, Den 11. plage, Egypten-serien

Fortællingen lægger vægt på magtkampe, desillusion, og den brutalitet, der kan overtage mænd, der er forblændet af raseri eller grådighed.


Hector Cross-serien handler om den tidligere major i det britiske specialkorps SAS. Hector Cross ejer sit eget sikkerhedsfirma, og serien indledes med, at milliardæren Hazel Bannocks yacht bliver kapret af somaliske pirater, der kidnapper hendes unge datter.

Afrikas horn, Wilbur Smith, Hector Cross
En ond cirkel, Wilbur Smith, Hector Cross
Udyret, Wilbur Smith, Hector Cross



Hector Cross hyres til at bringe datteren sikkert tilbage, og herefter går der ikke længe, før Hector Cross igen finder sig selv i orkanens øje.

Brugen af Ghostwriters

De senere år indgik Wilbur Smith i samarbejde med et væld af forskellige forfattere om sine romaner. Han har tidligere udtalt, at hans læsere efterspørger hans romaner og fortsættelser hurtigere, end han kan skrive dem. Derfor valgte han at sige god for, at såkaldte ‘ghostwriters’ kan gøre benarbejdet i skriveprocessen, hvor Wilbur Smith styrede plottet og karakterenes ageren i fortællingen. Forfattere som Giles Kristian, Tom Cain, David Churchill og Tom Harper har f.eks. bidraget i den proces.




De nyeste bøger fra Wilbur Smith

Krigerkongen

Fra bogholder til bestseller-forfatter. Mød Wilbur Smith

Sydafrika, 1820.

Ann Waite finder to overlevende fra et skibsforlis ved Algoa Bay – en ilde tilredt sømand, en død kvinde og en dreng, som stadig er i live. Sømanden Ralph Courtney drager videre, og Ann og hendes mand Frank beslutter sig derfor for at opfostre barnet.

Ann og Frank forsøger at etablere sig som landmænd i det barske Sydafrika, men høsten slår fejl hvert år, og det ender med en katastrofe, en oversvømmelse og ødelæggelse af deres gård, og det ender med, at Frank mister livet i forsøget på at redde den. Ann og drengen Harry forlader fortvivlet resterne af deres liv på gården og søger tilbage til Algoa Bay.

Her møder Ann igen Ralph Courtney. Han er sammen med to venner, og sammen er de flygtet fra fangeøen Robben Island. Ralph vil ikke have noget med Ann eller drengen Harry at gøre, men af forskellige grunde kommer de alligevel med på det gode skib Farewell, hvor Ralph tvinger skipperen til at sejle nordpå og lede efter den skjulte og utilgængelige Nativity Bay, som han har hørt om som barn. Der går dog ikke lang tid, før Ralph, Ann og de andre bosættere erfarer, at Nativity Bay ligger på grænsen til et kongerige, hvor krigerkongen Shaka hersker.

Uden mulighed for at komme tilbage til Algoa Bay, tvinges Ralph til at slå en handel af med krigerkongen, og det tvinger ham til at konfrontere sin fortid, som han har flygtet fra hele sit liv.

Krigerkongen er det 21. bind i Wilbur Smiths Courtney-serie.

Du kan købe Krigerkongen online eller i din nærmeste boghandel fra 21. maj.




Testamentet

Fra bogholder til bestseller-forfatter. Mød Wilbur Smith

Ny bog i Egypten-serien fra spændingens mester, Wilbur Smith.

En helt må rejse sig fra krigens ruiner for at redde Egyptens fremtid.

Det engang så magtfulde Egypten lider under de mange år med Hyksos-styret. Selvom Farao nu endelig sidder retmæssigt på tronen, er hans magt skrøbelig – for mange forsøger at udnytte det kaos, der fulgte, da Hyksos-styret blev væltet. Taita forsøger desperat at forene de to splittede egyptiske kongeriger under Faraos styre og sender sin protegé, Piay, ud for at finde svaret på en tusind år gammel gåde, der kan sikre Egyptens skæbne. 

Men i krigens kaos er en ny ondskab vokset frem, og Piay må jagte svaret på gåden gennem ørkenen i et kapløb med tiden.

Du kan købe Testamentet fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.