Fagbøger

Derfor skal du tænke som kriger. 9 nøgleværdier, der hjælper dig til at tage styringen i dit liv

Tænk som en kriger, Lars Møller, mental robusthed

I Tænk som en kriger bruger Lars Møller sine 25 års erfaring fra Jægerkorpset til at hjælpe andre med at finde balance i tilværelsen. At tænke som en kriger handler nemlig ikke om at være soldat, men om at træffe bevidste valg.

Tænk som en kriger – din vej til mental robusthed af Lars Møller bliver du guidet til at tage ansvar for dit liv og vide, hvad der er de rigtige valg for dig.

Her er 9 vigtige nøglebegreber for dig, der vil tænke som en kriger

1. Krigeren er proaktiv.

Krigeren er proaktiv beslutter sig for, hvordan han vil opfatte sig selv og opfattes af andre. Det betyder, at han lever i overensstemmelse med sine værdier, der ikke er til diskussion. Han bruger ikke kræfter på at måle sig med andre, men vælger sin egen vej.

2. Krigeren er ærlig, åben og modig.

Fordi krigeren lever efter faste principper er han ikke bange for at være ærlig og dele ud af sig selv. Hvis han begår fejl, ved han, at han havde de bedste intentioner, og at fejlen er læring, der gør ham bedre fremover. Krigeren behøver ikke bære masker, men kan åbent vise sig selv til andre. Det kræver mod, men det skaber også respekt.

3. Krigeren er holistisk.

Krigeren tænker i helheder og ved, at han bidrager med sit bedste til de fælles mål. Han ved, at alle har funktioner og er specialister på hver deres område. Krigeren kan tænke på tværs og finde frem til de bedste løsninger.

4. Krigeren er vedholdende.

Krigeren er ikke bange for at arbejde hårdt og holde ud. Nogle gange gør det lange seje træk hele forskellen. Han ved, at de bedste resultater tager tid, men at de er værd at kæmpe for. At nå målet er krigerens belønning.

5. Krigeren er indflydelsesrig.

Krigeren går ikke op i magt og positionering, men dedikerer sin tid til at opnå indflydelse. Krigeren ved, at det ofte er nødvendigt at adskille følelser fra opgaver og situationer. Han viger ikke tilbage fra konfrontationer og ved at ærlig dialog optimerer et teams resultater.

6. Krigeren er empatisk, loyal og næstekærlig.

Selvom krigeren er udfordrende i sin kommunikation, betyder det ikke, at han ikke tager følelser med sine overvejelser. Tvært imod at han forberedt på og åben over for andres følelser og ved, at angsten for ikke at slå til er en udfordring for mange. Krigeren er loyal over for sine kolleger, han viser tillid og bærer ikke nag. Han holder fokus på muligheder og de bedste løsninger.

7. Krigeren kan lede og opfattes som en naturlig leder.

Krigeren opfattes som en naturlig leder, fordi han er ærlig og lever i overensstemmelse med sine principper. Det skaber autoritet, og han er ikke bange for at tage ansvar. Krigeren er dog også åben over for at lade andre lede – det afgørende er altid målet. Krigeren føler ikke tab af status ved at anerkende andres gode ideer og vise samarbejdsvilje.

8. Krigeren plejer sine relationer.

Krigeren ved, at både arbejdskammerater, venner og familie er vigtige dele af hans liv. Han er bevidst om sine relationer og rækker ud. Krigeren giver hjælp og er ikke bange for at bede om hjælp. Han ved, at menneskene i hans liv er betydningsfulde.

9. Krigeren er kompromisløs.

Krigeren gør intet halvt og motiveres af at opnå resultater. Han genkender hurtigt modstand og sætter alt ind på at bekæmpe den – det gælder både indre og ydre modstand. Han omsætter ord og principper til handling, så enhver strategi kan føres ud i livet.

Lær, hvordan du opnår krigerens 9 værdier, og hvordan du kan arbejde med at nå dine personlige mål i Tænk som en kriger.


Lars Møller, Tænk som en kriger, mental robusthedSom jægersoldat lærte Lars Møller at håndtere stort mentalt pres og vanskelige udfordringer under operationer på Balkan og i Afghanistan og Irak. Nu giver han sine erfaringer og sin viden videre til alle, der gerne vil lære at tænke som en elitesoldat.

I Tænk som en kriger giver Lars Møller således et indblik i mentalt arbejde og fokusering, og hvordan man kan arbejde med det.

Med udgangspunkt i konkrete oplevelser fra sin tid som jæger lærer han læseren at kigge ind i sig selv og tage ansvaret for ens egen trivsel, så man opnår en øget mental robusthed og en stærkere selvbevidsthed.

Lars Møller udgav i 2012 bestselleren Jæger 200 – med hjertet som indsats.

Du kan finde Tænk som en kriger som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.