De fleste voksne, der oplever perioder, hvor de føler, at livet er svært, mestrer at mærke smerten både fysisk og psykisk. De fornemmer, at noget er galt – måske oplever de svimmelhed, angst, vrede eller udbrændthed – og de vil derfor reagere på måder, som kan reducere ubehaget. På den måde evner de at håndtere situationen.
For børn og unge er det anderledes. De står hjælpeløse, idet de ikke har samme mulighed for at forstå, hvad der sker i deres krop, fordi de endnu ikke har udviklet evnen til at handle sig ud af smerten. Børn har derfor brug for voksne, der evner at se, læse og forstå, hvornår de sender signalet om, at de er stressede. Og de har brug for voksne, der viser og lærer dem, hvordan de kan mestre de svære følelser og tilstande.
Forskel på positiv og negativ stress
Forfatterne til Trivsel i det moderne børneliv. Stress og mestring forklarer, at der kan være flere grunde til, at børn føler sig stressede. Samtidig understreger de, at det er vigtigt at skelne mellem positiv og negativ stress, idet positiv stress gør det muligt for kroppen at yde mere i pressede situationer, for eksempel til eksamen. Det er meget individuelt, hvad der udløser både negativ og positiv stress hos et barn, og det er ikke den enkelte situation, der afgør, hvordan man reagerer. I stedet er det de følelser, der er knyttet til situationen, som udløser stressen.
Om ansvar og indflydelse
Følelsen af at have ansvar for og indflydelse på eget liv er vigtigt for alle mennesker, men for meget ansvar og for stor indflydelse er en af de ting, der kan udløse negativ stress hos børn. For forældre kan det i dag være svært at trække grænsen mellem det, børn skal inddrages i og have indflydelse på, og det, der er forældrenes eget ansvar. Før i tiden havde forældre langt lettere vilkår, idet børn her sjældent blev spurgt om, hvad de havde lyst til, valgene og mulighederne var færre, og økonomi var noget, der hørte voksenlivet til. Børnene skulle måske bidrage til økonomien, men havde sjældent indflydelse på, hvad pengene blev brugt til.
Børnenes indflydelse er i dag større end nogensinde, og de bliver hørt i rigtig mange sammenhænge. Forældre bestemmer ikke længere enerådigt over deres børns gøren og laden, og børnene er blevet bevidste om deres egne rettigheder og muligheder og bruger deres indflydelse i udstrakt grad – en sund og demokratisk udvikling, som er en nødvendig del af opdragelsen i et moderne, demokratisk samfund.
Hvori ligger så problemet?
Indflydelse fører gode og lærerige erfaringer med sig, når det foregår på et niveau, der passer til barnets alder, udviklingsstadie og personlighed. Men somme tider overskrides grænsen, og det, der var ment som en udfordring, ender i stedet som en belastning for barnet. Barnet sidder alene tilbage med opgaver og ansvar, der rækker langt videre, end det kan håndtere, uden at det har mulighed for at overskue og håndtere konsekvenserne af sin indflydelse. Sker det gentagne gange eller i særlig høj grad, vil det lægge et betydeligt pres og ansvar på barnet og ende med at stresse det.
Belastningen opstår for eksempel:
- når det ikke længere er klart, hvem der sidder med det endelige ansvar for beslutningerne.
- når børn pålægges større ansvar for sig selv, end de er klar til og kan overskue.
- når børn forventes at påtage sig et voksenansvar for at tingene hænger sammen.
- når børn opnår viden om, hører om eller inddrages i voksnes problemer på et voksent niveau.
- når børn forventes at tage stilling til spørgsmål, som de voksne selv har svært ved, for eksempel: Hvor vil du holde jul, hos mor eller far? Hvem vil du helst bo hos?
Der er mange individuelle årsager til, at børn inddrages på et uhensigtsmæssigt højt niveau. For nogle beror det for eksempel på barnets egen store interesse, mens det hos andre skyldes nød for at få hverdagen til at hænge sammen eller andre livsomstændigheder, der er vanskelige.
Hvad kan du gøre?
Den uklare rolle- og ansvarsfordeling gør det vanskeligt for børnene at sige fra. Det er derfor nødvendigt for børnenes trivsel, at du påtager dig forældreansvaret:
- Signaler tydeligt over for børnene, at i sidste ende klarer de voksne problemerne. Det vil få børnene til at slappe af både fysisk og psykisk.
- Juster indflydelsen, i takt med at børnene vokser, så børnene oplever, at de får mere indflydelse på egne muligheder og dermed lærer at mærke efter, hvad de selv har lyst til.
- Vær opmærksom på børnenes signaler. Mange negativt stressede børn reagerer ved et mindsket overskud, kortere lunte samt færre ressourcer til sociale relationer og fælles aktiviteter – noget, som barnet måske før ellers har været glad for. Nogle børn oplever også en tristhed, som de kan have svært ved at sætte ord på samt en øget træthed. Senere i forløbet optræder typisk de kropslige symptomer. Mavesmerter, hovedpine og afføringsproblemer er alle klassiske symptomer hos børn, der er stressede og i mistrivsel.
_______________________________________________________________________________
Bogen Trivsel i det moderne børneliv. Stress og mestring er skrevet af Lone Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen og Lisbeth Lenchler Hübertz. Bogen er bygget op om temaer, som forfatterne i deres arbejde oplever, at det giver mening at have fokus på i forhold til børns mestring af stressbelastninger. De enkelte kapitler kan læses enkeltvis og eventuelt bruges som oplæg til personalemøde eller teamdiskussioner, da der efter hvert kapitel er tilhørende refleksionsspørgsmål. Der gives ingen færdige løsninger, men kapitlerne kan bruges som inspiration til håndtering af de udfordringer, man som fagperson eller forældre kan stå i, når et barn skal hjælpes tilbage i trivsel. Bogen kan købes her.
De fleste voksne, der oplever perioder, hvor de føler, at livet er svært, mestrer at mærke smerten både fysisk og psykisk. De fornemmer, at noget er galt – måske oplever de svimmelhed, angst, vrede eller udbrændthed – og de vil derfor reagere på måder, som kan reducere ubehaget. På den måde evner de at håndtere situationen.
For børn og unge er det anderledes. De står hjælpeløse, idet de ikke har samme mulighed for at forstå, hvad der sker i deres krop, fordi de endnu ikke har udviklet evnen til at handle sig ud af smerten. Børn har derfor brug for voksne, der evner at se, læse og forstå, hvornår de sender signalet om, at de er stressede. Og de har brug for voksne, der viser og lærer dem, hvordan de kan mestre de svære følelser og tilstande.
Forskel på positiv og negativ stress
Forfatterne til Trivsel i det moderne børneliv. Stress og mestring forklarer, at der kan være flere grunde til, at børn føler sig stressede. Samtidig understreger de, at det er vigtigt at skelne mellem positiv og negativ stress, idet positiv stress gør det muligt for kroppen at yde mere i pressede situationer, for eksempel til eksamen. Det er meget individuelt, hvad der udløser både negativ og positiv stress hos et barn, og det er ikke den enkelte situation, der afgør, hvordan man reagerer. I stedet er det de følelser, der er knyttet til situationen, som udløser stressen.
Om ansvar og indflydelse
Følelsen af at have ansvar for og indflydelse på eget liv er vigtigt for alle mennesker, men for meget ansvar og for stor indflydelse er en af de ting, der kan udløse negativ stress hos børn. For forældre kan det i dag være svært at trække grænsen mellem det, børn skal inddrages i og have indflydelse på, og det, der er forældrenes eget ansvar. Før i tiden havde forældre langt lettere vilkår, idet børn her sjældent blev spurgt om, hvad de havde lyst til, valgene og mulighederne var færre, og økonomi var noget, der hørte voksenlivet til. Børnene skulle måske bidrage til økonomien, men havde sjældent indflydelse på, hvad pengene blev brugt til.
Børnenes indflydelse er i dag større end nogensinde, og de bliver hørt i rigtig mange sammenhænge. Forældre bestemmer ikke længere enerådigt over deres børns gøren og laden, og børnene er blevet bevidste om deres egne rettigheder og muligheder og bruger deres indflydelse i udstrakt grad – en sund og demokratisk udvikling, som er en nødvendig del af opdragelsen i et moderne, demokratisk samfund.
Hvori ligger så problemet?
Indflydelse fører gode og lærerige erfaringer med sig, når det foregår på et niveau, der passer til barnets alder, udviklingsstadie og personlighed. Men somme tider overskrides grænsen, og det, der var ment som en udfordring, ender i stedet som en belastning for barnet. Barnet sidder alene tilbage med opgaver og ansvar, der rækker langt videre, end det kan håndtere, uden at det har mulighed for at overskue og håndtere konsekvenserne af sin indflydelse. Sker det gentagne gange eller i særlig høj grad, vil det lægge et betydeligt pres og ansvar på barnet og ende med at stresse det.
Belastningen opstår for eksempel:
Der er mange individuelle årsager til, at børn inddrages på et uhensigtsmæssigt højt niveau. For nogle beror det for eksempel på barnets egen store interesse, mens det hos andre skyldes nød for at få hverdagen til at hænge sammen eller andre livsomstændigheder, der er vanskelige.
Hvad kan du gøre?
Den uklare rolle- og ansvarsfordeling gør det vanskeligt for børnene at sige fra. Det er derfor nødvendigt for børnenes trivsel, at du påtager dig forældreansvaret:
_______________________________________________________________________________
Andre læste også: