Børnebøger Bøger til unge Børnebøger 10-12 år Carlsen

Drømme, venskab og kærlighed. Sommerfugleserien er bøger til tweens

Drømme, venskab og kærlighed. Sommerfugleserien er bøger til tweens

Sommerfugleserien er bøger til tweens om pigeliv og alt, hvad det indebærer: Venskaber, forelskelser, ambitioner og konflikter i familien. Kort sagt alle de stærke følelser og oplevelser, man kan have på tærsklen til teenagelivet.


Sommerfugleserien er en række bøger til tweens, der tematisk, sprogligt og følelsesmæssigt er tilpasset børn mellem ca. 9 og 14 år. Her er stærke, følsomme og uperfekte karakterer at spejle sig i – og genkendelige, tankevækkende og dragende historier at lade sig opsluge af.



Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (ca. 9-11 år), og to sommerfugle markerer, at titlen henvender sig til den ældre del af målgruppe (ca. 12-14 år).




Sommerfugleserien: ca. 9-11 år


Katrine Skovgaard: Vi snakker ikke om Jonathan

vi snakker ikke om jonathan, katrine skovgaard, sommerfugleserien

Selvom Olivia og Ragna er meget forskellige, skal det ikke stoppe dem i at blive veninder. Ragna er meget praktisk, mens Olivia er romantiker, og de er uenige om mange ting.

Men de kan godt blive enige om, at det ville være godt, hvis der startede en sød dreng i klassen – og så starter Jonathan. Det bliver hårdt for pigernes venskab, da de begge er lidt vilde med ham. Han er nemlig både pæn, sød og ret sjov… Veninderne laver en aftale om, at de ikke må snakke med Jonathan.

Men Olivia og Ragna skal nu beslutte, hvad der er vigtigst – veninder eller kærester?

Fra ca. 10 år.

Vi snakker ikke om Jonathan kan købes online, eller i din nærmeste boghandel.



Sofie Boysen: En lille hvid løgn

En lille hvid løgn

En lille hvid løgn handler om Astrid, som har den særlige evne, at hun er rigtig god til at finde på historier. Måske lidt for god.

Fordi hun ikke kan få søde Noahs opmærksomhed ender hun med at finde på en historie om, at hun faktisk allerede har en kæreste. En historie der i høj grad får de andre piger i klassen til at spidse ører.

Astrid er nemlig ikke den mest populære pige i klassen, så da hun pludselig begynder at få interesse og spørgsmål, nyder hun det. Lige indtil pigerne en dag foreslår, at de skal møde Astrids kæreste. Hvor længe mon Astrid kan holde gang i sin hvide løgn?

Fra ca. 9 år.

Du kan købe En lille hvid løgn online eller i din nærmeste boghandel.



Bodil El Jørgensen: Dig og mig … måske?

Dig og mig ... måske?, Bodil El Jørgensen, Sommerfugleserien

Freja er vild med Fredrik. Malte har mødt den sødeste pige på madkursus.

De tumler begge to med mange fantastiske følelser – men så rammer katastrofen, og pludselig bliver alt det gode frygteligt.

LÆS OGSÅ: Den første spirende kærlighed.. smuglæs i Dig og mig … måske?

Dig og mig … måske? af Bodil El Jørgensen udkommer i serien Sommefugleserien, der består af hverdagsfortællinger til piger.

Fra ca. 9 år.

Du kan købe Dig og mig… måske? online eller i din nærmeste boghandel.



Katrine Skovgaard: Jeg ved alt om kærlighed

Jeg ved alt om kærlighed, Katrine Skovgaard, sommerfugleserien

Anton er tilfreds med sine dyrevenner. De taler ikke så meget. Det gør hans kusine Klara til gengæld.

Klara er lige kommet hjem efter flere år i udlandet, og nu vil hun gerne have venner. Hurtigt. Og Anton skal hjælpe hende.

Derfor beslutter de (nok mest Klara), at de skal oprette en blog, hvor man kan spørge til råds om ALT inden for kærlighed, for så bliver man med garanti populær. Ikke?

Men hvor meget ved Klara og Anton egentlig om at have en kæreste? Og kan man læse sig til alt på internettet?

Fra ca. 9 år.

Du kan købe Jeg ved alt om kærlighed online eller i din nærmeste boghandel.




Sommerfugleserien: ca. 12-14 år


Sara Ohlsson & Johanna Lindbäck & Lisa Bjärbo: Grimme piger

Grimme piger

Der er nogen, der hænger piger ud på en anonym og ondskabsfuld Instagram-profil!

De tre klassekammerater, Tilde, Eleni og Jasmine har absolut intet til fælles … indtil de alle tre dukker op på den tarvelige profil, @grimme_piger, hvor de bliver udstillet og kaldt grimme.

Alle på skolen griner af dem, og ingen tør gøre noget – for tænk, hvis de selv blev det næste offer?

Først føler pigerne sig kede af det og magtesløse, men efterhånden begynder de at blive vrede. Hvem er det, der bilder sig ind at kalde dem grimme? Pigerne beslutter sig for at finde bagmanden bag Instagram-profilen – og sætte en stopper for den!

Grimme piger er en del af Carlsens Sommerfugleserie med bøger til piger om venner, familie, skole og hverdag.

Fra ca. 12 år

Du kan købe Grimme piger online eller i din nærmeste boghandel.



Puk Krogsøe: Bare lad mig være

Bare lad mig være, Puk Krogsøe, angst, bog om angst, børnebog om angst, Sommerfugleserien, sommerfugleserie

Ida og Stine er ikke veninder mere, og det er svært for Ida at være i klassen, når Stine står og hvisker med de andre.

Faktisk har Ida det så skidt med at være i skolen, at hun får ondt i maven og må blive hjemme. Men hver gang hun bliver sendt i skole igen, er det, som om hele klassen er imod Ida, og hun vil bare væk derfra.

Ida kan ikke forstå, hvad der sker med hende. Hun ved kun, at hun føler sig helt alene med det. Hvad skal hun gøre?

En historie om at føle sig ensom, om at have angst og om at finde sig selv langsomt igen.

Bare lad mig være er en del af Sommerfugleserien.

Fra ca. 12 år.

Du kan købe Bare lad mig være online eller i din nærmeste boghandel.



Tamara Ireland Stone: Klikket

Klikket, Sommerfugleserien, Tamara ireland Stone, bøger til piger, bøger til tweens

Allie Navarro har været på en sommerlejr for kodenørder. På lejren har hun lavet venskabsappen Click’d, som matcher de brugere, der har mest til fælles, og sender dem ud på en sjov skattejagt for at finde hinanden.

Efter kun én dag bliver appen et hit, og alle på skolen taler om den. Men Allie er nervøs. Click’d er med i en stor konkurrence, og pludselig opdager Allie en alvorlig fejl: Appen er begyndt at dele private billeder af veninderne, som ingen burde se!

Kan Allie nå at fikse fejlen, eller vil hendes venskaberne og konkurrencen være tabt for altid?

En sjov bog om venskaber, apps og forviklinger.

Fra ca. 12 år.

Du kan købe Klikket online eller i din nærmeste boghandel.



Marie Duedahl: Kaos, kys og catwalk

Kaos kys og catwalk, Marie Duedahl, bøger til tweens, bøger til piger, pigebog, pigebøger, sommerfugleserien

Der er kun et år mellem søstrene Rose og Augusta. De er næsten som tvillinger, og alligevel er de som nat og dag.

Rose på 15 år er indadvendt, læsehest og hader smalltalk. Augusta på 14 år er udadvendt, modeblogger og populær.

Selvom søstrene er forskellige, holder de sammen og kan slet undvære hinanden.

Indtil den dag hvor Augusta må se til, at Rose får opfyldt en stor drøm. Altså Augustas drøm. Så ramler det hele, og det solide søsterforhold smuldrer i jalousi og knuste drømme.

Fra ca. 12 år.

Du kan købe Kaos, kys og catwalk som lydbog eller låne den på dit lokale bibliotek.


Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.