Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Sallys far er sygt pinlig. Eller det synes Sally i hvert fald. Og så fortæller han de vildeste løgnehistorier og bander (… ad helvede til), selvom man hverken må lyve eller bande. Billedbøgerne Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen er et højtlæsningshit blandt både børn og voksne.


Med sine lidt for stramme jeans, heavy metal t-shirts og helt egen tilgang til opdragelse er Sallys far et helt fantastisk bekendskab.

Der er bare det, at Sallys far nogle gange er tåkrummende pinlig. Han kan fx finde på at snakke babysprog til Sally, når hendes venner hører det, og han er heller ikke bleg for at prutte højlydt og så give lillebror Eddie skylden.

Sallys far, Sallys far bander, Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen, børnebog, børnebøger, billedbøger, billedbog, højtlæsning

Netop derfor synes Sally nogle gange, at hendes far er lidt for meget, og derfor sætter hun sig for at give ham en lærestreg. Som dengang hun tager far i at lyve, eller dengang hun laver en bandekasse for at spare op til en tur i Tivoli.

Men egentlig er Sallys far helt okay. For ligesom alle andre forældre er han ikke perfekt – men derfor er han stadig den bedste far i verden.

Sallys far-bøgerne er sjove, bramfri og uden løftede pegefingre

Sallys far-bøgerne er fyldt med humor, og man kan ikke undgå at holde af Sallys far – men samtidig føler man også med Sally, når hendes far er ekstra pinlig!

Som redaktør Louise Bylov fortæller: “Det særlige ved Sallys far-bøgerne er, at de er sjove for både voksne og børn. Så her behøver forældre ikke sukke opgivende, når ungerne beder om at få læst den samme bog op igen og igen.”

LÆS OGSÅ: Kære farmand. Ronjas far. Sallys far. Busters far. Alfons’ far. Om fædre i børnelitteraturen

Bøgernes karakterer har charme og dybde, og samtidigt rammer tematikkerne plet i forhold til det familieliv, mange danskere lever i dag – og de har ramt mange læsere lige i hjertet.

Sallys far, Sallys far bander, Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen, børnebog, børnebøger, billedbøger, billedbog, højtlæsning

Det er duoen Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen, der står bag den populære serie. Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder, mens Thorbjørn Christoffersen foruden at være illustrator også er filminstruktør og animator og står bl.a. bag karakterdesignet i filmen Ternet Ninja.

Indtil videre er der udkommet otte bøger i serien Sallys far, men makkerparret har planer om flere bøger.


Sallys far skal virkelig quizze

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Sallys far skal virkelig quizze er en quizbog, hvor hele familien kan være med og dyste mod hinanden. 

Sallys far elsker at fortælle historier fra gamle dage. Men Sally ved bare aldrig, om det, han fortæller, er sandt.

Kan det virkelig passe, at alle mennesker engang ejede en kæmpe bog, som indeholdte alle andres telefonnumre? 

Og kan det passe, at børn i gamle dage kun fik fødselsdagsgaver én gang i hele deres liv – den dag de blev født? 

Nu kan du gætte med, når Sallys far quizzer. Er det løgn, eller er det rigtigt, det han siger? 

God fra omkring 5 år

Du kan købe Sallys far skal virkelig quizze online eller i din nærmeste boghandel fra 25. april.




Sallys far på glatis

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Sallys far tager hele familien med på skiferie. Han glæder sig til at vise Sally, hvor god han er til at stå på ski.

Sally har dog mere lyst til at hænge ud med Svend, som også er på skiferie.

Sallys far gør alt, hvad han kan for at få Sallys opmærksomhed, men planerne bliver hele tiden spoleret af Svends far, som er lidt bedre end Sallys far – til ALTING.

Fra ca. 4 år

Du kan købe Sallys far på glatis online eller i din nærmeste boghandel.




Sallys far kan godt selv

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Sally og Svend er i gang med at bygge en hule, men Sallys far mener, de gør det totalt forkert. De har vist brug for en rigtig handyman som ham. Far kaster sig over byggeriet, og da hulen er færdig, er han blevet helt vildt ivrig. Pludselig ser han gør-det-selv-projekter overalt. Der er ikke den ting, som Sallys far ikke kan fikse. Selv de ting, som egentlig ikke er i stykker.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far kan godt selv eller i din nærmeste boghandel.




Sallys far maler uden for stregerne

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Sallys far mangler farver!

Synes du, det er på tide, at Sallys far får en pink T-shirt og et par neongrønne sko? Nu har du chancen. Find dine flotteste og vildeste farver frem, og gå i gang med at farvelægge en masse sjove, pinlige og skrupskøre illustrationer fra det elskede Sallys far-univers. Det bliver skideskægt! Og som Sallys far selv siger: Ting bliver altid bedre, hvis man laver dem selv.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far maler uden for stregerne i din nærmeste boghandel.







Ny Sallys far-familiekalender!

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Sallys far har styr på det hele er en flot familiekalender med alle karakterne fra den populære serie.

Kalenderen indeholder helsidesillustrationer og sjove vignetter fra Sallys far-universet.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far har styr på det hele online eller i din nærmeste boghandel.







Sallys far får fodboldfeber

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Sallys far vil virkelig gerne have, at Sally starter til fodbold, og heldigvis siger hun ja. Men hun når knap nok at starte, før fodboldfeberen rammer far. Han køber helt vildt meget udstyr, hepper højere end alle de andre forældre, og han blander sig i trænerens taktik. 

Det viser sig, at Sally faktisk er ret god til fodbold, selvom far går langt mere op i det, end hun selv gør. Faktisk bliver far så ivrig, at han ender med at spænde ben for både Sally og sig selv.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far får fodboldfeber online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Sallys far slår til igen

sallys frar slår til igen, thomas brunstrøm, thorbjørn christoffersen

Det er snart fastelavn, og Sally vil gerne klædes ud som en robot. Men selvom kostumet sagtens kan købes, går Sallys far straks i gang med at bygge det selv. Kostumet bliver flot, men Sally kan ikke bevæge armene, når hun har det på. Hvordan skal hun så slå katten af tønden?

Det hele går galt, da Sallys far dukker op til festen, men sin helt egen løsning på problemet.

Sallys far slår til igen er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far slår til igen online, eller i din nærmeste boghandel.




Sallys far bliver youtuber

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Sallys far har altså et problem. Sally synes nemlig, det er sjovere at se YouTube-videoer end at høre på hans historier. Derfor beslutter Sallys far sig for at kaste sig ud i en ny karriere.

Nu vil han være youtuber, og han går i gang med alt fra irriterende pranks og ækle pizzaer til tåkrummende dansevideoer. Men som det altid er med Sallys far – så er det ikke nødvendigvis en særlig god idé.

Sallys far bliver youtuber er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.

Fra ca. 4 år

Du kan købe Sallys far er en dårlig taber online eller i din nærmeste boghandel.




Sallys far er en dårlig taber

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Når Sallys far er ude at cykle kan han overhale enhver. Han er også den, der kan have flest flødeboller i munden og han er desuden også den hurtigste, når de løber om kap. Hver gang han vinder, blærer han sig helt vildt meget, og det er Sally efterhånden ved at være lidt træt af. Når Sally brokker sig, så kalder far hende nemlig bare for en dårlig taber. Sally mener, det er på tide, at far kommer ned med nakken. Først må Sally dog vinde over ham, hvilket viser sig at være sværere end som så.

Sallys far er en dårlig taber er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.

Fra ca. 4 år

Du kan købe Sallys far er en dårlig taber online eller i din nærmeste boghandel.



Sallys far har mandeinfluenza

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Nu er den helt gal med Sallys far.

Han er blevet ramt af den frygtede mandeinfluenza, som jo er den værste sygdom af dem alle.

LÆS OGSÅ: Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Så Sally må hente saftevand, og det bløde tæppe, og i kiosken efter lækkerier – imens far skriver sit testamente.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far har mandeinfluenza online eller i din nærmeste boghandel.






Sallys far er langt ude i skoven

Sallys far, Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen, Sallys far er langt ude i skoven, sjove børnebøger, sjov børnebog,

Sallys far synes, at Eddie og Sally bruger alt for meget tid på deres iPad. De burde komme ud i den friske luft i stedet! Frisk luft er nemlig vildt sundt.

Så far får en helt genial ide: De skal på tur i skoven, og Sallys ven Svend skal med. Far er ret skrap til alt, hvad der har med naturen at gøre – hvis han altså selv skal sige det.

Problemet er bare, at naturen ikke rigtig vil, som far vil …

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far er langt ude i skoven online her eller i din lokale boghandel.




Sallys far bander (… ad helvede til)

Sallys far, Sallys far bander, børnebog, børnebøger, Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen

Sally vil gerne i Tivoli og prøve alle rutsjebanerne og karusellerne. Far vil sådan set også gerne i Tivoli – han elsker nemlig candyfloss og is og sodavand og brændte mandler, og han er også verdensmester i radiobil, siger han.

Problemet er bare, at det er alt for dyrt at tage i Tivoli. Men da Sally hører om noget, der hedder en bandekasse, får hun en idé …

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far bander (… ad helvede til) online her eller i din lokale boghandel.




Sallys far er sygt pinlig

Sallys far, Sallys far er sygt pinlig, Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen, billedbog, billedbøger, børnebog, børnebøger

Sallys far er egentlig en meget god far, synes Sally. Der er bare lige én ting: Han er nogle gange frygtelig pinlig.

For eksempel når han spiller fodbold med drengene på fritidshjemmet, siger mærkelige ting foran hendes klassekammerater og kalder Sallys ven Svend for hendes kæreste.

En dag får Sally nok og beslutter at give far en lærestreg.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far er sygt pinlig online her eller i din lokale boghandel.




Sallys far gider ikke være voksen

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Sally er træt af at være barn. Man skal alt muligt kedeligt, og de voksne bestemmer alting. Sallys far er til gengæld træt af at være voksen.

En dag bytter de, så Sally skal være den voksne, og Sallys far skal være barnet. Sally skal både hente far på arbejde, købe ind og lave mad. Sallys far skal til gengæld tidligt i seng. Det bliver en meget mærkelig dag.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far gider ikke være voksen online her eller i din lokale boghandel.




Sallys fars fede ferie

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Sally skal på ferie til All Inclusive-land sammen med lillebror Eddie, mor og far.

Men passer det, når far siger, at voksne ikke behøver bruge solcreme? Og at pomfritter og ketchup fra buffeen tæller som grøntsager? Er det rigtigt, at ingen mennesker i udlandet forstår dansk? Og løb Sallys far virkelig hele vejen til Italien, da han var dreng, fordi der ikke fandtes flyvemaskiner dengang?

Det bliver en helt igennem fed (og mega pinlig) ferie sammen med Sallys far.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys fars fede ferie online her eller i din lokale boghandel.




Dengang Sallys far var dreng

Dengang Sallys far var dreng, Thomas Brunstrøm

Sally har et problem: Hendes far lyver rigtig, rigtig meget. Eller, det tror Sally i hvert fald, at han gør.

Far fortæller altid historier om dengang han var dreng; hvor han sov i en papkasse og gik 14 kilometer til skole på bare fødder og fik bussemænd til aftensmad … men det tog han da sandelig ikke skade af!

Sally ved ikke helt, hvad hun skal tro – men en dag får hun en genial idé. En idé til, hvordan hun kan afsløre far …

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Dengang Sallys far var dreng online her eller i din lokale boghandel.




Sallys far kringler julen

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

Når Sallys far beslutter at lave den perfekte juleaften, går alt selvfølgelig galt …

Det er snart jul, og Sallys far har travlt. I år skal julen nemlig være helt perfekt, faktisk den bedste jul nogensinde!
Men tingene bliver selvfølgelig ikke helt, som Sallys far vil – verdens største juletræ har lidt svært ved at være i lejligheden, risalamanden bliver brun, og julemanden har vist nok brækket benet …

Fra ca. 4 år

Du kan købe Sallys far kringler julen online her eller i din lokale boghandel.




Læs også serien om Sallys populære lillebror Eddie!

Eddie skal i zoologisk have

Eddie skal i zoologisk have

Eddie-bøgerne, skrevet af Thomas Brunstrøm og illustreret af Thorbjørn Christoffersen, er en ny serie til de mindste med den populære lillebror Eddie fra børnebøgerne Sallys far.

I Eddie skal i zoologisk have bliver en tur til zoo ekstra sjov! Og heldigvis for Eddie har glædet sig hele ugen.

Fra ca. 2 år.

Du kan købe Eddie skal i zoologisk have online, eller i din nærmeste boghandel.




Eddie lærer alfabetet

Eddie lærer alfabetet

I Eddie lærer alfabetet vil pædagogerne i Eddies børnehave lære ham alfabetet. Det vil han ikke, for han synes ellers det er så sjovt at gå i børnehave. Heldigvis har Eddie sin helt egen måde at lære ting på.

Fra ca 2 år.

Du kan købe Eddie lærer alfabetet online, eller i din nærmeste boghandel.








Eddie tjener penge

Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far

I Eddie tjener penge vil Eddie gerne have far til at købe en vandpistol, men far siger nej, og så er Eddie jo nødsaget til at finde en anden måde at skaffe vandpistolen på. Et loppemarked? Måske er der nok, hvis han bare sælger hele fars pladesamling?

God fra ca. 2 år

Du kan købe Eddie tjener penge online eller i din nærmeste boghandel.