Julia Lahme har oversat digtsamlingen Mælk og honning af canadisk-indiske Rupi Kaur til dansk. Her kan du læse hendes tanker om, hvad det er, der gør Rupi Kaur – digteren der indtog Instagram og verden – beundringsværdig.
Af Julia Lahme – direktør, forfatter, anmelder, oversætter med mere
Da jeg fik muligheden for at oversætte Rupi Kaurs digte, sprang jeg til med det samme. Jeg har længe været fascineret af hendes univers, hende sprog og hendes måde at formidle sig selv på.
Hvis man følger hende på Instagram, vil man se en ung kvinde, som har valgt at iscenesætte sig selv helt ekstremt konsekvent. Hun skylder ingen et smil, eller en udadvendthed hun ikke har lyst til at give, og hendes ord og digte er det budskab, hun deler ud.
Hendes digte giver læseren mulighed for at træde ind i hendes univers, som afsøger, hvad det vil sige for lige netop hende at være kvinde. Digtene overvejer, hvem der har retten til hendes krop og hendes sind, men også til hendes væsen, hendes identitet. De taler om fravær af kærlighed, fravær af lyst, fravær af nærhed til en far, der synes noget brutal, og en næsten påtvungen nærhed med en mor, der fremstår svag og underdanig.
Digtene lukker os ind i en identitetsafklaring, som forsøger at finde ud af hvad det vil sige at være ung kvinde, et seksuelt væsen og at kræve plads og rum til at både være og udforske. Men også at være ung kvinde af indisk afstamning.
Kaur er en sand millennial. Hun er både-og hele vejen igennem, og hun dyrker det.
Kvindestemmer som Kaurs er ofte – som Kaur – blevet beskyldt for at være lette, banale og overfladiske. Lene Dunham udtalte for et par år siden, at sådan har det altid været: Når kvinder fortæller om deres liv, bliver det, de siger, udråbt som banalt.
I Danmark har vi Tove Ditlevsen (ingen sammenligning i øvrigt), som ikke opnåede den hverken brede eller dybe litterære anerkendelse for sit værk, som hun ønskede sig i sin levetid, og også hun skrev indefra og ud om hverdag og følelser, og også hun provokerede ved at kunne gøre det helt enkelt.
Jeg tror og håber, Kaurs digte vil vække genkendelse hos sine læsere, og ikke mindst glæde ved at lukke dørene op til et kvindeligt feminint rum, hvor det at erkende sig selv er mål nok.
Find Mælk og honning som e-bog eller lydbog eller lån bogen på biblioteket.
Julia Lahme har oversat digtsamlingen Mælk og honning af canadisk-indiske Rupi Kaur til dansk. Her kan du læse hendes tanker om, hvad det er, der gør Rupi Kaur – digteren der indtog Instagram og verden – beundringsværdig.
Af Julia Lahme – direktør, forfatter, anmelder, oversætter med mere
Da jeg fik muligheden for at oversætte Rupi Kaurs digte, sprang jeg til med det samme. Jeg har længe været fascineret af hendes univers, hende sprog og hendes måde at formidle sig selv på.
Læs også Digter Rupi Kaur når nye læsere på Instagram
Hvis man følger hende på Instagram, vil man se en ung kvinde, som har valgt at iscenesætte sig selv helt ekstremt konsekvent. Hun skylder ingen et smil, eller en udadvendthed hun ikke har lyst til at give, og hendes ord og digte er det budskab, hun deler ud.
Hendes digte giver læseren mulighed for at træde ind i hendes univers, som afsøger, hvad det vil sige for lige netop hende at være kvinde. Digtene overvejer, hvem der har retten til hendes krop og hendes sind, men også til hendes væsen, hendes identitet. De taler om fravær af kærlighed, fravær af lyst, fravær af nærhed til en far, der synes noget brutal, og en næsten påtvungen nærhed med en mor, der fremstår svag og underdanig.
Digtene lukker os ind i en identitetsafklaring, som forsøger at finde ud af hvad det vil sige at være ung kvinde, et seksuelt væsen og at kræve plads og rum til at både være og udforske. Men også at være ung kvinde af indisk afstamning.
Kvindestemmer som Kaurs er ofte – som Kaur – blevet beskyldt for at være lette, banale og overfladiske. Lene Dunham udtalte for et par år siden, at sådan har det altid været: Når kvinder fortæller om deres liv, bliver det, de siger, udråbt som banalt.
I Danmark har vi Tove Ditlevsen (ingen sammenligning i øvrigt), som ikke opnåede den hverken brede eller dybe litterære anerkendelse for sit værk, som hun ønskede sig i sin levetid, og også hun skrev indefra og ud om hverdag og følelser, og også hun provokerede ved at kunne gøre det helt enkelt.
Jeg tror og håber, Kaurs digte vil vække genkendelse hos sine læsere, og ikke mindst glæde ved at lukke dørene op til et kvindeligt feminint rum, hvor det at erkende sig selv er mål nok.
Find Mælk og honning som e-bog eller lydbog eller lån bogen på biblioteket.
Andre læste også: