Aktuelt Fagbøger

One Dollar Man, den største dansker, du (sikkert) aldrig har hørt om

one dollar man, ole sønnichsen, anden verdenskrig, 2. verdenskrig, historie, faglitteratur, biografi, ford,

One Dollar Man er fortællingen om danskeren William S. Knudsen, som tog til USA med ingenting, men endte som både mangemillionær, øverste chef for verdens største bilvirksomhed og leder af USA’s krigsproduktion under Anden Verdenskrig.

One Dollar Man er den glemte historie om cykelsmeden, der i 1900 som bare 21-årig udvandrede med immigrantskib fra København med kun 30 dollars på lommen.

I USA kæmpede han sig op fra bunden af det amerikanske samfund og endte med at blive en af USA’s største og bedst betalte erhvervsfolk – først hos Ford og siden som øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte.

Men da 2. verdenskrig brød ud, ringede de fra Washington DC. Præsidenten havde brug for William S. Knudsens usædvanlige talent for at organisere mænd og maskiner. Og under krigen blev han en nøglefigur, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.


Køb bogen online her, eller i din foretrukne boghandel


Læs begyndelsen af One Dollar Man

ONE DOLLAR MAN

af Ole Sønnichsen

PROLOG

En dollar om året

Om formiddagen den 28. maj 1940 ringede telefonen i det sparsomt indrettede chefkontor på 14. etage hos bilgiganten General Motors i Detroit.

Direktør William S. Knudsen var mødt ind nogle timer før og sad netop og studerede de seneste produktionstal. 

»Det er Knudsen,« sagde han. 

»Hr. Knudsen,« meddelte telefondamen i den anden ende. »Præsidenten vil gerne tale med Dem. Her er han.«

»Knudsen?« lød det kort efter på en linje fra det ovale kontor i Det Hvide Hus.

»Ja, hr. præsident.«

»Jeg vil gerne have, at De kommer til Washington.«

Franklin D. Roosevelt var en presset mand. Ligesom andre verdensledere havde Roosevelt vagtsomt fulgt Adolf Hitler, siden han tog magten i Tyskland i 1933 og aggressivt skubbede til den følsomme status quo i Europa oven på Første Verdenskrig, hvor nye grænser var blevet trukket ned gennem Centraleuropa, hvor revolutioner og borgerkrige som den i Spanien pressede på for en ny verdensorden, og hvor Tyskland skulle finde sig selv efter det ydmygende krigsnederlag. 

De fleste – inklusive mægtige statsmænd – troede ikke på den lille tyskers store ord og afviste længe spekulationerne om krig. Men den 1. september 1939 var tyskerne rykket ind over grænsen til Polen og havde startet den europæiske del af Anden Verdenskrig.

Den 9. april 1940 fortsatte tyskerne ind i Norge og Danmark og landede fx helt uproblematisk tropper midt i København, inden kystbatterierne overhovedet var alarmeret.

Og måneden efter løb de tyske soldater Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig over i ét hug i en Blitzkrieg med en strøm af kampvogne og bombefly, der for første gang gik efter civile mål som den hollandske by Rotterdam.

Europa var på randen af sammenbrud, storbyer stod i brand, og en flygtningekaravane på otte millioner mennesker havde spredt sig ud på landevejene i Holland, Belgien og Frankrig. 

Men i England havde Winston Churchill med glødende kampgejst overtaget posten som premierminister den 10. maj, og allerede fire dage senere sendte han det første telegram til Roosevelt om amerikansk hjælp:

»Som De uden tvivl ved, er tingene hurtigt blevet værre. Om nødvendigt fortsætter vi krigen alene, og det gør os ikke bange. Men jeg er sikker på, De ved, hr. præsident, at USA’s stemme og styrke ikke vil gøre nogen forskel, hvis den bliver holdt tilbage for længe. Vi får måske forbavsende hurtigt et underkuet, nazificeret Europa, og det er formentlig mere, end vi kan holde til.«

Indtil da havde amerikanerne ikke været meget for at blande sig i den europæiske krig, hverken som producent af krigsmateriel eller som aktiv deltager. Men nu besluttede den amerikanske præsident sig for at handle og markant øge den amerikansk krigsproduktion i en tid, hvor Hitler pressede sine nazistiske ideer ned over Europakortet.

Roosevelt havde brugt de seneste dage på at få politisk opbakning fra Kongressen til sine tanker og ideer, og derfor ringede præsidenten til Detroit og en af USA’s største produktionsledere.

»De skal arbejde med nogle udfordringer i produktionen,« forklarede præsidenten. »Hvornår kan De være her?«

»I overmorgen,« svarede Knudsen.

De to mænd aftalte, at direktøren skulle komme til Washington, D.C. torsdag den 30. maj og tage direkte til Det Hvide Hus.

Direktøren havde allerede konsekvenserne af Anden Verdenskrig tæt inde på livet.

Den 9. april 1940, bare syv uger før opkaldet fra Det Hvide Hus, var tyskerne trampet ind over den danske grænse og havde besat William S. Knudsens gamle hjemland. Fra København havde hans lillesøster Elna sendt de tyske flyveblade med opråb til det danske folk.

Og derfor havde han med glæde konstateret, at præsident Roosevelt nu i slutningen af maj endelig havde taget bladet fra munden og bedt Kongressen om et milliardbeløb til oprustningen af Amerika. 

Dagen efter telefonsamtalen fløj han til New York for at bede om orlov hos bestyrelsesformanden for General Motors, Alfred P. Sloan, Jr.

Formanden var ikke begejstret for udsigten til at miste sin direktør nu, hvor krigen bankede på døren og virksomheden formentlig skulle i gang med at producere krigsudstyr.

Men Knudsen insisterede: »Det er min pligt at gøre, hvad præsidenten beder mig om. Jeg kom hertil med tomme hænder, og Amerika har behandlet mig godt. Om det så er rigtigt eller forkert, føler jeg, at jeg bliver nødt til at træde til.«

Til sidst accepterede Sloan tøvende, og klokken 11.55 den 30. maj 1940 blev William S. Knudsen vist ind i det ovale kontor i den amerikanske hovedstad.

På trappen udenfor blev han stoppet af en sværm af pressefotografer, der ville forevige ankomsten.

På det tidspunkt havde aviserne allerede fortalt, at danskeren skulle lede den amerikanske krigsproduktion.

Detroit Free Press ryddede således dagen forinden forsiden til en overskrift, der løb hele vejen hen over avispapiret:

»De allierede kæmper desperat for at at undsætte fastkilet armé i nord; Knudsen udnævnt til at styre masseproduktionen af våben; Ford siger, han kan producere 1.000 kampfly om dagen.«

Der var dog ingen udtalelser fra Knudsen endnu.

For det var først til mødet i Det Hvide Hus, at han selv hørte præsidenten fortælle om de planer, som aviserne havde skrevet udførligt om.

Der var afsat tre milliarder dollars til et nyt oprustningsprogram, der bl.a. skulle resultere i mindst 50.000 krigsfly, og William S. Knudsen skulle være en del af det nyopfundne National Defense Advisory Commission, NDAC, hvor syv industrifolk skulle hjælpe administrationen i Washington med at omstille amerikansk produktion af biler og køleskabe til kampvogne, bombefly og andet krigsmateriel.

Der var dog et enkelt lille problem tilbage: William S. Knudsen var én af USA’s bedst betalte erhvervsledere med en årsløn i 1939 på over 300.000 dollars – en svimlende løn- og bonusordning, der i nutidspenge ville svare til mindst 30 millioner kroner om året.

Det gjorde ham til den 10.-bedst betalte mand i USA, kun overgået af en perlerække af Hollywood-stjerner. 

Men reglerne foreskrev, at Knudsen tog orlov fra sit civile job, og allerede inden han trådte ind i præsidentkontoret første gang, hev Roosevelts nærmeste rådgiver, Harry L. Hopkins, bildirektøren til side og meddelte ham, at selv om jobbet i Washington var at regne som et fuldtidsjob, ville han ikke få løn for det, i hvert fald ikke andet end en enkelt symbolsk dollar om året.

Det skyldtes, at folk ikke måtte tænke, at regeringen var i lommen på erhvervslivet med store udbetalinger til direktører.

»Jeg forventer ikke at få løn,« erklærede William S. Knudsen uden tøven.

Fra da af blev han kendt som One Dollar Man.

Vil du vide mere om den glemte dansker? Så læs med herunder

William S. Knudsen blev født 25. marts 1879 i København og udvandrede til Amerika i foråret 1900. 

Han begyndte som daglejer hos skibsværfterne i New York, men flyttede senere til Buffalo, hvor han viste talent for at organisere mænd og maskiner. 

Fra 1913-1921 var han ansat hos Henry Ford, hvor han var med til at systematisere samlebåndsproduktionen og bl.a. fungerede som produktionschef. 

Fra 1922-1940 var han ansat hos General Motors. Først skabte han en succes ud af bilmærket Chevrolet, der udkonkurrerede den populære Ford T, og siden blev han øverste chef for hele GM med 250.000 ansatte.

Fra 1940 blev han sat i spidsen for den amerikanske krigsproduktion, der skulle hjælpe de allierede med at udproducere Hitler.

Under krigen blev han som den højest rangerede civile nogensinde i den amerikanske hær gjort til trestjernet general. Han regnes af historikere i dag for en af nøglepersonerne i den amerikanske produktion under krigen. 

William S. Knudsen blev højt dekoreret, både i Danmark og USA.

Han døde den 27. april 1948, 69 år gammel.


Køb bogen online her eller i din foretrukne boghandel