Indefra

Oldie but goldie: Plastik

Oldie but goldie: Plastik

“Vi indstøber i plastic” er en vaskeægte gør-det-selv-bog fra en vidunderlig stak fag- og håndbøger fra før årtusindskiftet.

opskrift

 

Håndbogen her rammer, som nogle af de andre Oldie but goldie-bøger, jeg har fundet i kælderen, ned i nutidens ånd og DIY-bølgen (“do it yourself”). Næsten. For selvom vi godt kan li’ at skabe ting selv i øjeblikket, så er materialevalget her i slutningen af 60’erne nok ikke det første, vi kommer til at kopiere i dette på mange måder politisk korrekte årti.

Under en spadseretur hænder det ikke så sjældent, at man finder f.eks. en smuk plante, et stykke skrøbeligt mos eller en tørret bille. Også på stranden kan man finde mange ting, som man på grund af deres skønhed kunne ønske at bevare: muslingeskaller og sneglehuse, krabber, søstjerner, hajæg o. s. v.

“Vi indstøber i plastic” tilskynder med sine faglige instruktioner til, at alle smukke, naturlige genstande skal omsluttes af plastmaterialet, som så formes i store firkanter, der kan stå til skue i stuen som en anden forstørret isterning, der indeholder et fossil. Nedenfor ses en hjemmelavet brevpresser af plastik og muslingeskaller. Hvis nogen er interesserede i opskriften, er I velkomne til at skrive i kommentarfeltet, og så skal jeg nok videregive den. plastik 1

Om oldie-but-goldie

Jeg er faldet over en vidunderlig stak fag- og håndbøger fra før årtusindskiftet. Fagbøger, som må siges at være repræsentative for deres udgivelsesår, hvilket giver dem en stor, ganske vist ikke planlagt, underholdningsværdi, når de læses anno 2015.

Stakken er blevet nøje målt og vejet og er nu kogt ned til et subjektivt udvalg af fagbøger, som jeg gerne vil dele med jer. Den første, jeg er hel vild med, er en sand klassiker fra de gode 90’ere.

Vil du læse andre Oldie but goldie-indlæg? Så kan du læse videre om Friture og Facercise.