Den skandinaviske krimis succes i Europa har altid haft de svenske krimiforfattere som lokomotiv. Siden Sjöwall og Wahlöö opfandt genren i 1965, har der været flere generationer af svenske krimiforfattere. Nu står Camilla Grebe og Stefan Ahnhem klar til føre arven videre – på deres egen måde og i en ny virkelighed.
Det er en tung arv at løfte. Men ikke et åg. Både Camilla Grebe og Stefan Ahnhem ved, at de står på skuldrene af de tidligere generationer i svensk krimi. Men de gør det i egen ret, og i en ny tid, som er fundamentalt anderledes end forgængernes.
”Som barn pløjede jeg mig igennem Sjöwall-Wahlöös bøger med frydefuld skræk. Kombinationen af hårdkogt krimi og samfundskritik blev stilskabende for en helt ny generation af forfattere. For mig indledte netop den serie mit kærlighedsforhold til krimilitteraturen,” fortæller Camilla Grebe.
”Jeg har været meget inspireret af Henning Mankell. Han løftede krimien til et nyt niveau, og han forstod at holde suspense oppe. Jeg føler, jeg står på hans skuldre,” siger Stefan Ahnhem.
Svensk krimi version 4.0.
Grebe er netop aktuel på dansk med Husdyret, som blev kåret til årets svenske krimi 2017, og som fik følgende kommentar med af en af sværvægterne blandt hendes kolleger, Arne Dahl:
“Camilla Grebe bliver bare bedre for hver bog. Husdyret er en stærk og vigtig krimi.”
Hun er uddannet civiløkonom, har været med til at stifte et forlag og har arbejdet som direktør og konsulent, før hun blev fuldtidsforfatter.
Og til september udkommer Stefan Ahnhems Motiv Xpå dansk – fjerde bind i serien om Fabian Risk. Ahnhem modtog Crimetime Specsavers Award 2015 på Crimetime Gotland, og The Sunday Times gav ham følgende ord med på vejen:
“Minder om Mankell, da han var bedst”.
Ahnhem havde i 20 år skrevet manuskripter til en lang række film og tv-serier – blandt andet krimiserierne om Irene Huss og netop Wallander – før han blev fuldtidsforfatter.
Begges bøger udkommer nu i adskillige lande og er ved at blive udviklet til film. De er svensk krimi, version 4.0.
Svenskerne i krimiens førertrøje
For selv om Nordic Noir nu er et fænomen, en genre med tv-serier som Broen og Forbrydelsen, og selv om danskerne bryster sig af Jussi Adler Olsens internationale succes, så er det stadig svenskerne, som primært har trukket læsset.
”Den skandinaviske krimi har siden genrens fødsel utvivlsomt haft flest repræsentanter i Sverige. Genrebetegnelsen ”den skandinaviske krimi” kan derfor synes at være lidt af en tilsnigelse, idet den først og fremmest passer til en række svenske forfatteres værker,” skriver Karsten Wind Meyhoff i sin bog Forbrydelsens Elementer – kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy.
Camilla Grebe. Foto: Viktor Fremling
Camilla Grebehar skrevet krimier med sin søster under navnet Grebe & Träff.
Med krimien Når isen brister markerede hun sit soloprojekt, hvor Husdyret er en selvstændig fortsættelse.
Husdyret er Årets svenske krimi 2017, udnævnt af Det svenske krimiakademi.
Det kan godt være, at genren hedder Scandi Crime i England, men i Tyskland er det Schweden Krimi, i Frankrig Polars Suédois og i Italien Il Giallosvezia. Hvilket andet land kunne også finde på at sende en hel serie af frimærker på gaden med krimiforfattere, hvilket skete i august 2010, da Stieg Larsson, Henning Mankell, Håkan Nesser, Liza Marklund og selvfølgelig Maj Sjöwall og Per Wahlöö fik hver sit frimærke i Sverige. Med skudhuller og blodpletter og hele pivtøjet.
Sjöwall-Wahlöös bøger er oversat til 30 sprog, Mankells bøger 40, og Stieg Larssons næsten 50. Sidstnævntes bog Pigen som legede med ilden har solgt over 50 millioner eksemplarer på verdensplan, og hans Millennium-serie har solgt næsten to millioner eksemplarer alene i Danmark.
Med samfundskritikken som hjørnesten
”Den skandinaviske krimi er blevet kaldt Velfærdskrimien, Den bekymrede Krimi, Den socialrealistiske krimi … det er heller ingen hemmelighed, at den skandinaviske krimitradition historisk set har sit udspring i det svenske forfatterpar Maj Sjöwall og Per Wahlöös berømte kriminalromaner. Sjöwall og Wahlöös omplanter kort og godt den amerikanske politiroman til svenske forhold,” skriver Karsten Wind Meyhoff i sin bog.
Maj Sjöwall og Per Wahlöö var også de første ikke-engelsksprogede forfattere, der modtog den prestigefulde, amerikanske The Edgar Allan Poe Award for serien Roman om en forbrydelse.
”Skal man i få ord beskrive den skandinaviske krimi, kan man en smule forenklet sige, at den kombinerer samfundskritikken i den hårdkogte kriminalroman og politiromanen med en stærk hverdagsrealisme, som inkluderer hovedpersonernes personlige problemer med parforhold, familie og økonomi,” skriver Karsten Wind Meyhoff.
”Sjöwall og Wahlöö skrev en romanserie. Men de skrev også en lærebog i ti bind. Den opfandt en genre. De har efterladt sig et stort litterært værk, den højeste kanon, men også en vejledning til alle, der vover sig ind i denne krævende genre. De lærte os at beskrive det store billede ved hjælp af den lille detalje, at sænke kameraet, at gå tæt på objektet – den forsømte, den fortabte, det almindelige menneske.”
Anden og tredje bølge
I begyndelsen af 1990erne træder nye svenske forfattere frem på krimiscenen og bliver det, anmeldere betragter som anden generation i den skandinaviske krimi: Henning Mankell, Håkan Nesser, Arne Dahl med flere.
Årtiet efter kommer Liza Marklund til med sin serie om journalisten Annika Bengtzon, og efter hende følger blandt andre Mari Jungstedt og Camilla Läckberg, som – retfærdigt eller ej – får prædikatet svensk femi-krimi i Danmark. Kritikere mener, at hverdagsrealismen nu har lige lovlig meget fokus på venindesnak og mad.
”I en tid hvor krimigenren næsten drukner i sin egen salgssucces, hvor den er gennemvædet af tværmedial overeksponering, truet af journalistiske livsstilstrends, af flad sprogfunktionalitet,” skriver lektor og krimiforsker Peter Kirkegaard fra Aalborg Universitet i sit arbejdspapir ”Arne Dahl – Sjöwall og Wahlöös sande arvtager” i 2010.
På trods af en massiv mængde af forfattere og udgivelser ligner femi-krimien tredje generation fra Sverige, som også har kastet film- og TV-serier af sig.
En sejlivet genre i konstant bevægelse
Hvem, der tegner fjerde generation, er måske for tidligt at sige endnu, men både Grebe og Ahnhems nye bøger bærer svensk krimis tydelige vandmærke; samfundskritikken. Uden at afsløre handlingen kan det siges, at Europas aktuelle flygtningekrise ligger som et underlæggende tema.
”Husdyret indeholder en del samfundskritik, så på den måde følger jeg i Sjöwall-Wahlöös fodspor. Men ellers forsøger jeg at forholde mig frit til genren. Det er en psykologisk thriller, og selv om der er en hel del politiarbejde i den, så er mine bøger sjældent rene politiromaner,” siger Camilla Grebe.
Stefan Ahnhem. Foto: Thomas A
Stefan Ahnhemhar fået sit internationale gennembrud med serien, der startede med Offer uden ansigt (2014), Den niende grav (2015) og Atten grader minus (2017), Motiv X (2018) alle med hovedpersonen Fabian Risk. Nu kommer 5. bog i serien, X måder at dø på
Hans bøger er solgt til udgivelse i mere end 30 lande, internationalt har de solgt 1 million eksemplarer, de er indstillet til og har fået priser og høster strålende anmeldelser overalt, hvor de udkommer.
Nordisk Film arbejder på højtryk med at omsætte serien til tv.
”Krimien er i konstant forandring. Selvfølgelig. Hvis man læser Sjöwall og Wahlöö i dag, så maler de med den brede pensel. Og hvis man læser sådan noget som Agatha Christie, så er det totalt utroværdigt. Tag bare Mordet i Orientekspressen – der er 12 mennesker på et tog sammen med verdens bedste detektiv, og så slår morderen til. Worst plan ever! Men fed historie. Jeg hører ofte, at krimien er ved at dø, men så længe, den formår at forny sig, kommer den til at være sejlivet,” siger Stefan Ahnhem.
Forskellige generationer med forskellige stemmer
Han mener også, at bølgerne i svensk krimi skyldes forfatternes forskellige udgangspunkt:
”Da de skønlitterære forfattere i sin tid fik kommerciel succes ved at begynde at skrive krimier, havde de sproget. Så kom eksperterne som Jens Lapidus, der er advokat, og Liza Marklund, der er journalist. De udsprang fra deres professionelle virke og vidste, hvordan systemet fungerer,” siger Ahnhem og fortsætter:
“Så kom manuskriptforfatterne fra film og tv – som mig. Vi er gode til at fortælle en historie, at få folk til at lytte efter, læse mere, så de ikke skifter kanal. Vi har et effektivt sprog, og dramaturgi og spændingskurver har vi i vores DNA. Vi kan det,” siger han og nævner også danske kolleger som Michael Katz Krefeld og Søren Sveistrup, der begge har skrevet TV-serier.
”Jeg tror, vi krimiforfattere i dag, arbejder på en anden måde end vores kolleger gjorde for 30 år siden. Konkurrencen er stenhård, og der stilles store krav, ikke bare til selve teksten, men i dag skal en forfatter også opbygge sit eget varemærke, ikke mindst på sociale medier,” siger Camilla Grebe:
”En gang imellem længes jeg efter blot at skrive. Sådan forestiller jeg mig i hvert fald, at det var før.”
Nye bøger af Camilla Grebe og Stefan Ahnhem
Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret.
Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor.
Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, som er adfærdspsykolog fra Stockholm, og Peters kæreste, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Og så sker endnu et mord …
Bogen starter, hvor forgængeren Motiv X slutter, og vi følger forsat Fabian Risk og hans politikolleger i Helsingborg.
En gummibåd lægger til i Raa havn en sen sommeraften. I båden sidder en mand, med en svært spænd fast til ryggen. Det er ikke et tilfælde, at han er landet i Raa. Med sig bringer han et budskab om død. Et menneske skal dø, men ingen ved hvem. I X måder at dø på af Stefan Ahnhem leder de efter terningemanden – ham der kaster terninger om livets skæbne.
Den skandinaviske krimis succes i Europa har altid haft de svenske krimiforfattere som lokomotiv. Siden Sjöwall og Wahlöö opfandt genren i 1965, har der været flere generationer af svenske krimiforfattere. Nu står Camilla Grebe og Stefan Ahnhem klar til føre arven videre – på deres egen måde og i en ny virkelighed.
Det er en tung arv at løfte. Men ikke et åg. Både Camilla Grebe og Stefan Ahnhem ved, at de står på skuldrene af de tidligere generationer i svensk krimi. Men de gør det i egen ret, og i en ny tid, som er fundamentalt anderledes end forgængernes.
”Som barn pløjede jeg mig igennem Sjöwall-Wahlöös bøger med frydefuld skræk. Kombinationen af hårdkogt krimi og samfundskritik blev stilskabende for en helt ny generation af forfattere. For mig indledte netop den serie mit kærlighedsforhold til krimilitteraturen,” fortæller Camilla Grebe.
Lyt også til Atten grader minus af Stefan Ahnhem
”Jeg har været meget inspireret af Henning Mankell. Han løftede krimien til et nyt niveau, og han forstod at holde suspense oppe. Jeg føler, jeg står på hans skuldre,” siger Stefan Ahnhem.
Svensk krimi version 4.0.
Grebe er netop aktuel på dansk med Husdyret, som blev kåret til årets svenske krimi 2017, og som fik følgende kommentar med af en af sværvægterne blandt hendes kolleger, Arne Dahl:
“Camilla Grebe bliver bare bedre for hver bog. Husdyret er en stærk og vigtig krimi.”
Hun er uddannet civiløkonom, har været med til at stifte et forlag og har arbejdet som direktør og konsulent, før hun blev fuldtidsforfatter.
Læs også Camilla Grebes krimier stjæler din nattesøvn
Og til september udkommer Stefan Ahnhems Motiv X på dansk – fjerde bind i serien om Fabian Risk. Ahnhem modtog Crimetime Specsavers Award 2015 på Crimetime Gotland, og The Sunday Times gav ham følgende ord med på vejen:
“Minder om Mankell, da han var bedst”.
Ahnhem havde i 20 år skrevet manuskripter til en lang række film og tv-serier – blandt andet krimiserierne om Irene Huss og netop Wallander – før han blev fuldtidsforfatter.
Begges bøger udkommer nu i adskillige lande og er ved at blive udviklet til film. De er svensk krimi, version 4.0.
Svenskerne i krimiens førertrøje
For selv om Nordic Noir nu er et fænomen, en genre med tv-serier som Broen og Forbrydelsen, og selv om danskerne bryster sig af Jussi Adler Olsens internationale succes, så er det stadig svenskerne, som primært har trukket læsset.
Læs også Forårets bedste krimier
”Den skandinaviske krimi har siden genrens fødsel utvivlsomt haft flest repræsentanter i Sverige. Genrebetegnelsen ”den skandinaviske krimi” kan derfor synes at være lidt af en tilsnigelse, idet den først og fremmest passer til en række svenske forfatteres værker,” skriver Karsten Wind Meyhoff i sin bog Forbrydelsens Elementer – kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy.
Camilla Grebe har skrevet krimier med sin søster under navnet Grebe & Träff.
Med krimien Når isen brister markerede hun sit soloprojekt, hvor Husdyret er en selvstændig fortsættelse.
Husdyret er Årets svenske krimi 2017, udnævnt af Det svenske krimiakademi.
Det kan godt være, at genren hedder Scandi Crime i England, men i Tyskland er det Schweden Krimi, i Frankrig Polars Suédois og i Italien Il Giallosvezia. Hvilket andet land kunne også finde på at sende en hel serie af frimærker på gaden med krimiforfattere, hvilket skete i august 2010, da Stieg Larsson, Henning Mankell, Håkan Nesser, Liza Marklund og selvfølgelig Maj Sjöwall og Per Wahlöö fik hver sit frimærke i Sverige. Med skudhuller og blodpletter og hele pivtøjet.
Sjöwall-Wahlöös bøger er oversat til 30 sprog, Mankells bøger 40, og Stieg Larssons næsten 50. Sidstnævntes bog Pigen som legede med ilden har solgt over 50 millioner eksemplarer på verdensplan, og hans Millennium-serie har solgt næsten to millioner eksemplarer alene i Danmark.
Med samfundskritikken som hjørnesten
”Den skandinaviske krimi er blevet kaldt Velfærdskrimien, Den bekymrede Krimi, Den socialrealistiske krimi … det er heller ingen hemmelighed, at den skandinaviske krimitradition historisk set har sit udspring i det svenske forfatterpar Maj Sjöwall og Per Wahlöös berømte kriminalromaner. Sjöwall og Wahlöös omplanter kort og godt den amerikanske politiroman til svenske forhold,” skriver Karsten Wind Meyhoff i sin bog.
Læs også Den næste bog kan blive den sidste – måske dør hovedpersonen
Maj Sjöwall og Per Wahlöö var også de første ikke-engelsksprogede forfattere, der modtog den prestigefulde, amerikanske The Edgar Allan Poe Award for serien Roman om en forbrydelse.
”Skal man i få ord beskrive den skandinaviske krimi, kan man en smule forenklet sige, at den kombinerer samfundskritikken i den hårdkogte kriminalroman og politiromanen med en stærk hverdagsrealisme, som inkluderer hovedpersonernes personlige problemer med parforhold, familie og økonomi,” skriver Karsten Wind Meyhoff.
Læs også Stefan Ahnhem: Frygt er en god drivkraft, når man skriver krimier
Eller som norske Anne Holt formulerer det:
”Sjöwall og Wahlöö skrev en romanserie. Men de skrev også en lærebog i ti bind. Den opfandt en genre. De har efterladt sig et stort litterært værk, den højeste kanon, men også en vejledning til alle, der vover sig ind i denne krævende genre. De lærte os at beskrive det store billede ved hjælp af den lille detalje, at sænke kameraet, at gå tæt på objektet – den forsømte, den fortabte, det almindelige menneske.”
Anden og tredje bølge
I begyndelsen af 1990erne træder nye svenske forfattere frem på krimiscenen og bliver det, anmeldere betragter som anden generation i den skandinaviske krimi: Henning Mankell, Håkan Nesser, Arne Dahl med flere.
Årtiet efter kommer Liza Marklund til med sin serie om journalisten Annika Bengtzon, og efter hende følger blandt andre Mari Jungstedt og Camilla Läckberg, som – retfærdigt eller ej – får prædikatet svensk femi-krimi i Danmark. Kritikere mener, at hverdagsrealismen nu har lige lovlig meget fokus på venindesnak og mad.
Læs også 10 gode krimier du ikke må snyde dig selv for
”I en tid hvor krimigenren næsten drukner i sin egen salgssucces, hvor den er gennemvædet af tværmedial overeksponering, truet af journalistiske livsstilstrends, af flad sprogfunktionalitet,” skriver lektor og krimiforsker Peter Kirkegaard fra Aalborg Universitet i sit arbejdspapir ”Arne Dahl – Sjöwall og Wahlöös sande arvtager” i 2010.
På trods af en massiv mængde af forfattere og udgivelser ligner femi-krimien tredje generation fra Sverige, som også har kastet film- og TV-serier af sig.
En sejlivet genre i konstant bevægelse
Hvem, der tegner fjerde generation, er måske for tidligt at sige endnu, men både Grebe og Ahnhems nye bøger bærer svensk krimis tydelige vandmærke; samfundskritikken. Uden at afsløre handlingen kan det siges, at Europas aktuelle flygtningekrise ligger som et underlæggende tema.
Læs også De første 2 kapitler af Husdyret
”Husdyret indeholder en del samfundskritik, så på den måde følger jeg i Sjöwall-Wahlöös fodspor. Men ellers forsøger jeg at forholde mig frit til genren. Det er en psykologisk thriller, og selv om der er en hel del politiarbejde i den, så er mine bøger sjældent rene politiromaner,” siger Camilla Grebe.
Stefan Ahnhem har fået sit internationale gennembrud med serien, der startede med Offer uden ansigt (2014), Den niende grav (2015) og Atten grader minus (2017), Motiv X (2018) alle med hovedpersonen Fabian Risk. Nu kommer 5. bog i serien, X måder at dø på
Hans bøger er solgt til udgivelse i mere end 30 lande, internationalt har de solgt 1 million eksemplarer, de er indstillet til og har fået priser og høster strålende anmeldelser overalt, hvor de udkommer.
Nordisk Film arbejder på højtryk med at omsætte serien til tv.
”Krimien er i konstant forandring. Selvfølgelig. Hvis man læser Sjöwall og Wahlöö i dag, så maler de med den brede pensel. Og hvis man læser sådan noget som Agatha Christie, så er det totalt utroværdigt. Tag bare Mordet i Orientekspressen – der er 12 mennesker på et tog sammen med verdens bedste detektiv, og så slår morderen til. Worst plan ever! Men fed historie. Jeg hører ofte, at krimien er ved at dø, men så længe, den formår at forny sig, kommer den til at være sejlivet,” siger Stefan Ahnhem.
Forskellige generationer med forskellige stemmer
Han mener også, at bølgerne i svensk krimi skyldes forfatternes forskellige udgangspunkt:
”Da de skønlitterære forfattere i sin tid fik kommerciel succes ved at begynde at skrive krimier, havde de sproget. Så kom eksperterne som Jens Lapidus, der er advokat, og Liza Marklund, der er journalist. De udsprang fra deres professionelle virke og vidste, hvordan systemet fungerer,” siger Ahnhem og fortsætter:
“Så kom manuskriptforfatterne fra film og tv – som mig. Vi er gode til at fortælle en historie, at få folk til at lytte efter, læse mere, så de ikke skifter kanal. Vi har et effektivt sprog, og dramaturgi og spændingskurver har vi i vores DNA. Vi kan det,” siger han og nævner også danske kolleger som Michael Katz Krefeld og Søren Sveistrup, der begge har skrevet TV-serier.
Læs også Stefan Ahnhem fornyer den svenske krimi med Fabian Risk-serien
”Jeg tror, vi krimiforfattere i dag, arbejder på en anden måde end vores kolleger gjorde for 30 år siden. Konkurrencen er stenhård, og der stilles store krav, ikke bare til selve teksten, men i dag skal en forfatter også opbygge sit eget varemærke, ikke mindst på sociale medier,” siger Camilla Grebe:
”En gang imellem længes jeg efter blot at skrive. Sådan forestiller jeg mig i hvert fald, at det var før.”
Nye bøger af Camilla Grebe og Stefan Ahnhem
Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret.
Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor.
Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, som er adfærdspsykolog fra Stockholm, og Peters kæreste, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Og så sker endnu et mord …
Find Husdyret her, eller i din lokale boghandel.
Bogen starter, hvor forgængeren Motiv X slutter, og vi følger forsat Fabian Risk og hans politikolleger i Helsingborg.
En gummibåd lægger til i Raa havn en sen sommeraften. I båden sidder en mand, med en svært spænd fast til ryggen. Det er ikke et tilfælde, at han er landet i Raa. Med sig bringer han et budskab om død. Et menneske skal dø, men ingen ved hvem. I X måder at dø på af Stefan Ahnhem leder de efter terningemanden – ham der kaster terninger om livets skæbne.
Du kan købe X måder at dø på online eller i din nærmeste boghandel.
Hvis du vil finde din næste store læseoplevelse, har vi samlet en liste med bud på de bedste krimibøger til dig.
Andre læste også: