Saga Skønlitteratur

Med speciale i mord og mavesår: Erik Amdrups unikke forfatterskab

Med speciale i mord og mavesår: Erik Amdrups unikke forfatterskab

Tekst af: Frederikke Lindahl

Intrigante læger som dræber for at fremme karrieren. Desperate, fyringsangste forskere med hang til mord. Små, hyggelige landsbyer, der skjuler horrible hemmeligheder. Det er nogle af ingredienserne i Overlæge og forfatter Erik Amdrups prisbelønnede forfatterskab.

Jalousi, intriger og mord på hospitalsgangene
Hvis man læser Erik Amdrups romaner, kan man godt blive en anelse bekymret på det danske hospitalsvæsens vegne. I al fald hvis man lægger nogen som helst sandhedsværdi i de morderiske dramaer, som optræder i bøgerne. Da Erik Amdrup udgav sin første spændingsroman i en alder af 55 år, havde han nemlig allerede en lang karriere bag sig som internationalt anerkendt overlæge, professor og kirurg med speciale i mavesår.

Hans baggrund som læge og forsker kan tydeligt mærkes i forfatterskabet, da hospitalsmiljøer går igen i flere af romanerne. I spændingsromanen “Den næste” (1981) opstår en indædt konkurrence blandt en gruppe læger, da afdelingens magtfulde overlæge trækker sig fra sin post. Snart styres afdelingen af jalousi og intriger og kampen om pladsen i chefstolen udvikler sig ikke blot til had blandt kandidaterne, men til decideret mord…

den-andens-brod_ebookautonom_ebookangstens-ansigt-og-andre-historier_ebookrenters-rente_ebookstemmen-og-ansigtet_ebookoh-at-styre_ebook

Kollektivet der gemte på mørke hemmeligheder…
Det er dog ikke alle romanerne, der foregår på lange hospitalsgange, oplyst af kolde lysstofrør. I “Den andens brød” stifter vi bekendtskab med et velhaverkollektiv i Østjylland. På overfladen ser alt meget tilforladeligt, ja nærmest idyllisk ud, men under overfladen lurer intrigerne. Og da en ung kvinde myrdes i huset, må det lokale politi træde til og stå for opklaringen.

Digitaliseringen af Erik Amdrups bøger åbner op for et unikt forfatterskab i krimi- og spændingsgenren. Det kan dog synes en anelse pudsigt, at Erik Amdrup var specialist i netop mavesår, for er der noget, der kan give så meget sug i maven som en virkelig, veldrejet krimi?

Læs eller genlæs Erik Amdrups forfatterskab her. Erik Amdrup modtog Palle Rosenkrantz-prisen i 1989 for “Renters rente”, som blev filmatiseret i 1996 med Fritz Helmuth i hovedrollen.