Fagbøger

Mand, mangler du lyst til sex? Derfor svigter begæret

Hvad alle bør vide om mænd, Jesper Bay-Hansen, Ann-Marlene Henning, manglende lyst til sex, manglende sexlyst

‘En rigtig mand har altid lyst til sex’. Sådan lyder en typisk myte om den mandlige seksualitet. Sandheden er dog ifølge bogen Hvad alle bør vide om mænd, at mange mænd og deres partnere kan opleve et fald i sexlysten.

I bogen Hvad alle bør vide om mænd – Pik, potens og parforhold giver to af Danmarks førende sexologer Ann-Marlene Henning og Jesper Bay-Hansen en ærlig, faglig og humoristisk guide til den mandlige krop og seksualitet.

Her er fem refleksioner fra bogen over, hvad der kan være årsag til manglende sexlyst – og foreslag til hvordan man sammen med sin partner kan få den op igen.


Mangler du altid lyst eller kun nogle gange?

Hvis du får lyst i nogle situationer, så find ud af, hvad der kendetegner dem. Kan du eksempelvis få lyst, når du tilfredsstiller dig selv? Eller når du er sammen med en anden end din partner? Måske er du så vild med din partner, at du får præstationsangst? Det kan også være, at du ikke har så stor lyst til rutinesex med din partner, men tænder på ”forbudt” sex med en elskerinde, eller på sex med en mand.

Læs også Har mænd altid lyst til sex? De 5 største myter om mandens seksualitet

Hvis det kun er meget få gange, du ikke har lyst til sex med din partner, så husk på, at det er helt naturligt, at ens sexlyst svinger. Mangler du derimod konsekvent eller tilbagevendende lyst til din kæreste, og opleves det som et problem af dig og/eller din kæreste, må du/I finde ud af, hvad de mest sandsynlige årsager kan være.


Optræder lystproblemet alene, eller er det kombineret med et andet seksuelt problem som for eksempel rejsningsbesvær?

Eller har din kæreste et seksuelt problem? For eksempel tørhed i skeden eller smerter under sex? Det er klart, at det går ud over lysten, hvis man ved, at det gør ondt på ens partner, når man har sex. Måske har dit lystproblem noget med din kæreste at gøre. Få eventuelt hjælp hos en læge eller klinisk sexolog.


Hvordan bliver din partner påvirket af dit lystproblem? Og hvad gør det ved jeres forhold?

Din kæreste føler måske, at der er noget galt med hende (eller ham), eller kan have svært ved at mærke dit begær. Tal om, hvordan det påvirker jer. Mange har behov for at se et præcist formål med at tale med deres partner om et sexproblem (og andre problematiske ting), ellers vil de hellere undvære samtalen.

Husk derfor, at formålet er at finde en løsning sammen. Det kan også være en løsning at blive enige om at søge hjælp hos en parterapeut, hvis det er svært at tale om den manglende eller svigtende lyst. Men prøv først at tale om problemet sammen.


Hænger dit lystproblem sammen med andre problemer i dit liv?

Manglende lyst kan også opstå, hvis man oplever andre seksuelle problemer, helbredsproblemer eller andre belastninger, som for eksempel konflikter på arbejdspladsen eller tunge skænderier med partneren.

Læs også Lider du af præstationsangst i sengen? Sådan kommer du af med den

Seksuelle problemer og konflikter påvirker nemt den spontane lyst til sex, men også modtageligheden over for seksuelle initiativer fra partnerens side. Og afviser man alle initiativer, bliver det svært at finde intimiteten. Det vil sige, at man aldrig finder ud af, om man kunne have fået modtagelyst.


Har din lyst ændret sig på grund af ydre omstændigheder?

Tænk over, om lysten kan være afhængig af bestemte omstændigheder og stimuli. Her er et eksempel fra klinikken: For et yngre par var det i årevis sådan, at han generelt havde mere lyst end hende.

Men da parret tog en beslutning om at få et barn, ændrede det sig, så hun fik større lyst end ham og kærligt trak sin kæreste med i seng næsten hver aften. Det resulterede i, at fyren oplevede et bortfald af spontan sexlyst, men sagtens kunne opbygge receptiv sexlyst og få rejsning, orgasme, og nok så vigtigt udløsning, når de først var i gang.


De 5 refleksioner om manglende sexlyst er taget fra bogen Hvad alle bør vide om mænd – Pik, potens og parforhold af Jesper Bay-Hansen og Ann-Marlene Henning


Hvad alle bør vide om mænd, Jesper Bay-Hansen, Ann-Marlene Henning, manglende sexlyst

Køb Hvad alle bør vide om mænd – Pik, potens og parforhold i din lokale boghandler eller online her

Bogen giver dig svar på mange af de spørgsmål om krop, kærlighed og sex, der kan opstå i løbet af et helt mandeliv – eller i livet med en mand.

Læs om mandens kønsdele, normalstørrelser, kroppens genitale funktioner og reaktioner, erogene zoner, stødteknikker, orgasmer, rejsningsbesvær og hvofor bækkenbundstræning også er godt for mænd.






Har du lyst til mere læsning? Se vores liste med frække noveller her.