Bøger til teens Børnebøger Carlsen

Krig og livet som flygtning formidlet for børn og unge

Den skjulte dreng, krig, flygtninge, børnebøger, flygtning

Når børn og unge spørger om krig og flygtninge, er det ofte noget, vi voksne ville ønske, at de slet ikke skulle bekymre sig om.

Det kan være svært at sætte ord på, hvad der i sker omkring verden, men levende billeder af krig og flygtninge møder børn og unge mange steder. Hvad der sker i verden og i Danmark? Hvad vil det sige at være flygtning?

Her har vi samlet fire fantastiske bøger til børn og unge, der på forskellig vis fortæller medrivende historier og giver et vigtigt indblik i krig og dens følgevirkninger – og som både kan gøre os klogere på os selv, hinanden og verden.

Den skjulte dreng

af Katherine Marsh

En hjertevarm historie om venskab, ukuelighed og hverdagens helte.

Fjortenårige Ahmed bor i en by, hvor ingen vil have noget med ham at gøre. Han er flygtet fra et liv med utryghed og smerte i Aleppo i Syrien, og på den farefulde rejse til Europa mistede han sin far. Nu kæmper han for at overleve på egen hånd i Bruxelles, men det er svært, for der er ikke flere tilbage, som han kan stole på, og håbet om et godt liv er ved at svinde ud. 

Så møder han Max, en trettenårig amerikansk dreng, som er ensom og fuld af hjemve. Max har det svært på sin nye skole og han ved slet ikke, hvordan han kan komme til at passe ind i Belgien.

De to drenges liv kolliderer ved et tilfælde, og de ender med at udvikle et helt særligt venskab. Sammen trodser de alle odds og hjælper hinanden med at finde en ny vej … til et nyt og bedre liv. 

Fra ca. 10 år.

Du kan finde Den skjulte dreng her og læse et uddrag af bogen her

Drengen i den stribede pyjamas

af John Boyne & illustreret af Olivers Jeffers

drengen i den stribede pyjamas, krig, flygtninge, børnebøger

En enestående historie i en enestående indpakning

Berlin, 1942: Da Bruno en dag kommer hjem fra skole, opdager han, at hans ting er ved at blive pakket ned. Hans far er blevet forfremmet, og familien må flytte til et nyt hus langt, langt væk, hvor der hverken er nogen at lege med eller noget at lave.

Et højt hegn strækker sig så langt øjet rækker, og afskærmer ham inde fra de underlige mennesker i horisonten.

Men Bruno møder alligevel en anden dreng, som lever et helt anderledes liv, og deres møde bliver til et venskab, der har frygtelige konsekvenser.

Denne internationale bestseller har rørt millioner af læsere verden over, og er nu tilgængelig i en smuk luksusudgave med illustrationer af den anerkendte Oliver Jeffers.

Fra ca. 11 år.

Du kan finde Drengen i den stribede pyjamas her

Valget

af Sarah Engell

valget, sarah engell, ya, young adult, ungdosmbog, ungdombsbøger

Hvor meget ville du ofre for at hjælpe en fremmed?

18-årige Xenia er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti, hvor hun både kan få indfriet egne ambitioner og forhåbentlig gøre den forskel i verden, som hun brænder så meget for.

Men da hun møder en lille pige, der er flygtet alene til Danmark, bliver hun sat i et svært dilemma, for det viser sig hurtigt umuligt at vælge både succes og samvittighed. Situationen spidser til, og tidspunktet, hvor hun må træffe et valg rykker tættere på.

Valget er en intens og eksistentiel beretning om de gange i livet, hvor man bliver konfronteret med nærmest umulige valg. Valg, som kan have store konsekvenser for både én selv og for andre mennesker.

Fra ca. 13 år.

Du kan finde Valget her og læse et uddrag af bogen her

LÆS OGSÅ: Q&A med Blixenpris-modtager Sarah Engell: “At skrive Valget var en kraftprøve”

Hvor solen skinner om natten

af Annie Bahnson

hvor solen skinner om natten, Annie bahnson, krig, flygtning, flygtninge

Vi jagter alle friheden. Men frihed ser forskellig ud, alt efter øjnene der ser.

Pigerne Freddy og Lulu rejser til Grækenland, da de er blevet studenter. De længes efter nogle ugers frihed, inden det nye studieliv med nye forpligtelser skal begynde – i hvert fald for Freddy, hvis far allerede er i gang med finde lejlighed til hende og lægge planer for hele hendes fremtidige liv.

Et helt andet sted i verden begiver Habib sig ud på en farefuld færd over Middelhavet. Han må ud af Syrien, så han ikke bliver en del af Assads hær, og hans kurs er sat mod Danmark, hvor han håber at blive genforenet med sin kæreste, Jamil, som også er flygtet fra det regime, hvor homoseksualitet er en dødssynd.

På en græsk ø krydses deres spor – og de næste uger vil vise dem alle, at frihed ser forskellig ud, afhængig af, hvem der stræber efter den.

Fra ca. 13 år.

Du kan finde Hvor solen skinner om natten her og læse et uddrag af bogen her