Et glemt brev viser sig at være nøglen til en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer. Amerikanske Jillian Cantor fortæller om sin roman Det glemte brev her.
Forestil dig Østrig i slutningen af 1930’erne. Her er Kristoff i lære som frimærkegravør, da 2. verdenskrig bryder løs, og hans jødiske lærermester forsvinder. Kristoff må modvilligt overtage hans job med at lave frimærker bestilt af tyskerne. Midt i krigens kaos bliver han forelsket i mesterens datter Elena, og de to må flygte ud af landet.
Alt det ved Katie fra Los Angeles ikke noget om. Men ved et tilfælde finder hun et frankeret brev, som aldrig er blevet sendt, i sin fars frimærkesamling. Brevet rummer en forunderlig historie, der får Katie til at tage på en rejse tilbage i historien.
Det glemte brev er en historie om liv, der er levet under helt andre omstændigheder, end den hverdag, der omgiver os i dag.
Vi har talt med romanens forfatter Jillian Cantor om familie og frimærker, og om hvorfor hun skriver fortiden ind i sin fiktion.
Læs det første kapitel af Det glemte brev her.
Hvorfor skriver du historisk fiktion?
Jeg synes, det er fuldstændig afgørende, at vi mindes vores fortid, og også at vi forstår den.
Når jeg skriver, forsøger jeg at gentænke fortiden ind i min opdigtede virkelighed. Når vores fælles historie bliver gjort til en fiktiv fortælling, så bliver den pludselig noget helt andet end bare datoer og fjerne begivenheder, der alligevel skete længe før vores tid. Den bliver pludselig noget nært, som jeg selv, og forhåbentlig også mine læsere, langt nemmere kan relatere til.
LÆS OGSÅ: 5 inspirerende bøger til dig, der elsker gribende historiske romaner
Jeg er generelt enormt fascineret af historie, men jeg er særligt fascineret af, hvordan kvinder levede før min egen tid.
Hvad betød det at være kvinde – mor, datter, søster eller nogens kone i en anden tid, et andet sted og med nogle helt andre forudsætninger end mine egne?
Det er noget af det, jeg gerne vil opleve og undersøge gennem historisk fiktion.
Oplever du, at genren begrænser eller udvider din fantasi?
Min fantasi bliver hjulpet på vej af, at jeg placerer mine bøger i en historisk kontekst.
Når jeg skriver en roman, der foregår i en bestemt tid og på et bestemt sted, hvor jeg aldrig selv har levet, så tvinges jeg til at tænke udover, alt det jeg ved, og alt hvad jeg oplever i min egen hverdag.
Jeg har altid forsøgt at forestille mig, hvad almindelige mennesker mon gjorde i ualmindelige tider.
Hvordan er det mon at gøre alle de ting vi gør i dag: Gå på arbejde, handle ind, gå i skole eller blive forelsket, alt i mens usædvanlige og til tider skrækkelige begivenheder finder sted lige på den anden side af hoveddøren?
Hvad gør man for eksempel, når man som den unge Kristoff bliver forelsket i en jødisk pige under 2. verdenskrig?
Hvad fik dig til at fokusere på frimærker, da du researchede og skrev Det glemte brev?
Det var min agent, der første gang gav mig idéen til at dykke ned i historien om frimærker.
Vi talte om idéer til bøger, og hun spurgte mig, om jeg nogensinde havde overvejet, at mennesker engang skrev hemmelige beskeder bag på deres frimærker. Det havde jeg ikke. Men så begyndte jeg at researche på det.
Frimærker er både vigtige stykker af kunst, men også vigtige brikker i historien.
Jeg fandt ud af, hvordan frimærker blev brugt til hemmelig kommunikation i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Ligeledes fandt jeg ud af, hvordan frimærkegravører i krigstid havde arbejdet sammen med modstandsbevægelsen for at forfalske dokumenter.
Jeg besøgte et frimærkemuseum tæt på mit hjem kort efter vores samtale. Jeg brugte hele dagen på at gennemgå deres bibliotek. Jeg ville lære, hvorfor folk samler på frimærker.
Idéen til bogen tog ligesom fart herfra.
LÆS OGSÅ: Læseguide: Det glemte brev af Jillian Cantor
Hvad er forskellen mellem kommunikation før i tiden og i dag? Er der noget, vi går glip af i den digitale tidsalder?
Håndskrevne breve var en meget mere velovervejet og umage form for kommunikation. Og så har håndskrevne breve en længere levetid end et ‘pling’ på messenger.
I dag har jeg stadig et brev i min øverste skrivebordsskuffe. Jeg skrev det til min bedstemor for tredive år siden. I tyve år gemte hun det, og da min mor og moster så hjalp hende med at flytte på demensplejehjem, dukkede brevet op, og de sendte det tilbage til mig.
Jeg elsker dette lille stykke samtale, som min bedstemor og jeg har haft sammen. Bare jeg ser på det, bliver jeg taget tilbage til dengang, jeg skrev det. Jeg bliver mindet om det forhold, vi havde til hinanden.
Sådan nogle følelser udløser emails eller SMS’er ikke.
Digital kommunikation er både hurtigere og nemmere ja, men også langt mere forhastet, flygtigt og ligegyldigt.
På hvilken made er Det glemte brev din egen personlige historie?
Hovedpersonen Katies far er inspireret af min bedstemor, der ligesom ham havde alzeimers. Hun tilbragte de sidste år af sit liv på et demensplejehjem magen til det i bogen.
Jeg plejede at ringe til hende en gang i ugen. Hendes korttidhukommelse forsvandt, og hun kunne hverken fortælle mig, hvordan hendes dag havde været, eller hvad hun havde spist til morgenmad.
Derimod kunne hun fortælle mig utallige levende og detaljerede historier, som hun havde oplevet for mere end 50 år siden.
Tænk engang, at nogle minder er så stærke, at de bliver i en, uanset hvad man udsættes for.
Det fik mig til at tænke på de liv, både vores forældre og bedsteforældre har levet længe inden, at vi selv kom ind i billedet.
Alle de følelser Katie har omkring sin far; det at ville holde fast, i den person hun kender og elsker, men som hun samtidig kan se forsvinde – alt det er inspireret af min egne følelser omkring min bedstemors sygdom.
En bog om overlevelse og kærlighed
Det glemte brev er ikke kun en historie om minder og familie. Min bog handler også om modstanden i 2. verdenskrig.
Den handler om alle de modige valg, som helt almindelig mennesker er i stand til at foretage sig, når de bliver placeret i usædvanlige og frygtelige omstændigheder.
Det er en historie om overlevelse, om håb og om kærlighed – selv i de mørkeste af alle tider.
Jeg håber, at mine danske læsere vil nyde bogen, lige så meget som jeg har nydt at skrive den.
LÆS OGSÅ: 20 fascinerende romaner om 2. verdenskrig
LÆS OGSÅ: Lydbøger: 15 skønne historiske romaner du kan lytte til på Mofibo, Storytel og Bookmate
Et glemt brev viser sig at være nøglen til en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer. Amerikanske Jillian Cantor fortæller om sin roman Det glemte brev her.
Forestil dig Østrig i slutningen af 1930’erne. Her er Kristoff i lære som frimærkegravør, da 2. verdenskrig bryder løs, og hans jødiske lærermester forsvinder. Kristoff må modvilligt overtage hans job med at lave frimærker bestilt af tyskerne. Midt i krigens kaos bliver han forelsket i mesterens datter Elena, og de to må flygte ud af landet.
Alt det ved Katie fra Los Angeles ikke noget om. Men ved et tilfælde finder hun et frankeret brev, som aldrig er blevet sendt, i sin fars frimærkesamling. Brevet rummer en forunderlig historie, der får Katie til at tage på en rejse tilbage i historien.
Det glemte brev er en historie om liv, der er levet under helt andre omstændigheder, end den hverdag, der omgiver os i dag.
Vi har talt med romanens forfatter Jillian Cantor om familie og frimærker, og om hvorfor hun skriver fortiden ind i sin fiktion.
Læs det første kapitel af Det glemte brev her.
Hvorfor skriver du historisk fiktion?
Jeg synes, det er fuldstændig afgørende, at vi mindes vores fortid, og også at vi forstår den.
Når jeg skriver, forsøger jeg at gentænke fortiden ind i min opdigtede virkelighed. Når vores fælles historie bliver gjort til en fiktiv fortælling, så bliver den pludselig noget helt andet end bare datoer og fjerne begivenheder, der alligevel skete længe før vores tid. Den bliver pludselig noget nært, som jeg selv, og forhåbentlig også mine læsere, langt nemmere kan relatere til.
LÆS OGSÅ: 5 inspirerende bøger til dig, der elsker gribende historiske romaner
Jeg er generelt enormt fascineret af historie, men jeg er særligt fascineret af, hvordan kvinder levede før min egen tid.
Hvad betød det at være kvinde – mor, datter, søster eller nogens kone i en anden tid, et andet sted og med nogle helt andre forudsætninger end mine egne?
Det er noget af det, jeg gerne vil opleve og undersøge gennem historisk fiktion.
Oplever du, at genren begrænser eller udvider din fantasi?
Min fantasi bliver hjulpet på vej af, at jeg placerer mine bøger i en historisk kontekst.
Når jeg skriver en roman, der foregår i en bestemt tid og på et bestemt sted, hvor jeg aldrig selv har levet, så tvinges jeg til at tænke udover, alt det jeg ved, og alt hvad jeg oplever i min egen hverdag.
Hvordan er det mon at gøre alle de ting vi gør i dag: Gå på arbejde, handle ind, gå i skole eller blive forelsket, alt i mens usædvanlige og til tider skrækkelige begivenheder finder sted lige på den anden side af hoveddøren?
Hvad gør man for eksempel, når man som den unge Kristoff bliver forelsket i en jødisk pige under 2. verdenskrig?
Hvad fik dig til at fokusere på frimærker, da du researchede og skrev Det glemte brev?
Det var min agent, der første gang gav mig idéen til at dykke ned i historien om frimærker.
Vi talte om idéer til bøger, og hun spurgte mig, om jeg nogensinde havde overvejet, at mennesker engang skrev hemmelige beskeder bag på deres frimærker. Det havde jeg ikke. Men så begyndte jeg at researche på det.
Jeg fandt ud af, hvordan frimærker blev brugt til hemmelig kommunikation i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Ligeledes fandt jeg ud af, hvordan frimærkegravører i krigstid havde arbejdet sammen med modstandsbevægelsen for at forfalske dokumenter.
Jeg besøgte et frimærkemuseum tæt på mit hjem kort efter vores samtale. Jeg brugte hele dagen på at gennemgå deres bibliotek. Jeg ville lære, hvorfor folk samler på frimærker.
Idéen til bogen tog ligesom fart herfra.
LÆS OGSÅ: Læseguide: Det glemte brev af Jillian Cantor
Hvad er forskellen mellem kommunikation før i tiden og i dag? Er der noget, vi går glip af i den digitale tidsalder?
Håndskrevne breve var en meget mere velovervejet og umage form for kommunikation. Og så har håndskrevne breve en længere levetid end et ‘pling’ på messenger.
I dag har jeg stadig et brev i min øverste skrivebordsskuffe. Jeg skrev det til min bedstemor for tredive år siden. I tyve år gemte hun det, og da min mor og moster så hjalp hende med at flytte på demensplejehjem, dukkede brevet op, og de sendte det tilbage til mig.
Sådan nogle følelser udløser emails eller SMS’er ikke.
Digital kommunikation er både hurtigere og nemmere ja, men også langt mere forhastet, flygtigt og ligegyldigt.
På hvilken made er Det glemte brev din egen personlige historie?
Hovedpersonen Katies far er inspireret af min bedstemor, der ligesom ham havde alzeimers. Hun tilbragte de sidste år af sit liv på et demensplejehjem magen til det i bogen.
Jeg plejede at ringe til hende en gang i ugen. Hendes korttidhukommelse forsvandt, og hun kunne hverken fortælle mig, hvordan hendes dag havde været, eller hvad hun havde spist til morgenmad.
Derimod kunne hun fortælle mig utallige levende og detaljerede historier, som hun havde oplevet for mere end 50 år siden.
Det fik mig til at tænke på de liv, både vores forældre og bedsteforældre har levet længe inden, at vi selv kom ind i billedet.
Alle de følelser Katie har omkring sin far; det at ville holde fast, i den person hun kender og elsker, men som hun samtidig kan se forsvinde – alt det er inspireret af min egne følelser omkring min bedstemors sygdom.
En bog om overlevelse og kærlighed
Det glemte brev er ikke kun en historie om minder og familie. Min bog handler også om modstanden i 2. verdenskrig.
Den handler om alle de modige valg, som helt almindelig mennesker er i stand til at foretage sig, når de bliver placeret i usædvanlige og frygtelige omstændigheder.
Det er en historie om overlevelse, om håb og om kærlighed – selv i de mørkeste af alle tider.
Jeg håber, at mine danske læsere vil nyde bogen, lige så meget som jeg har nydt at skrive den.
Køb Det glemte brev her eller hos din boghandler.
LÆS OGSÅ: 20 fascinerende romaner om 2. verdenskrig
LÆS OGSÅ: Lydbøger: 15 skønne historiske romaner du kan lytte til på Mofibo, Storytel og Bookmate
Andre læste også: