Jamie Oliver Mad og drikke Sundhed og livsstil

Jamie Olivers lækre artiskoksalat med asparges, emmer og feta

Jamie Olivers lækre artiskoksalat med asparges, emmer og feta

4 personer

Ingredienser

  • 8 violette artiskokker (ca. 600 g)
  • revet skal og saft af 1 u-sprøjtede citron
  • olivenolie
  • 1 fed hvidløg, skaret i skiver
  • 3 kviste timian, kun bladene
  • salt og peber
  • 200 g hel emmer eller spelt
  • 1 lille håndfuld fennikel- eller dildtop, hakket
  • 100 g nye, grønne asparges, skrallet i strimler med en grøntsagsskraller
  • 1 håndfuld ærteskud eller brøndkarse
  • 100 g feta

Fremgangsmåde:

1 Fjern de yderste grove blade fra artiskokkerne. Skær toppene af, så kun de nederste bløde dele r tilbage. Skral stænglerne og skær den nederste grove ende af. Kom artiskokkerne i en skål med koldt vand, og kom de to halvdele af citronen i, når du har revet og presset den.

2 Varm 1 spsk. olivenolie op på en pande over middel varme. Kom hvidløget på. Kom timian og de afdryppede artiskokker på panden, så snart hvidløgen begynder at syde. Kasser citronen.

3 Steg i 1 minut, giv det et drys salt og et godt skvat vand. Lag låg på panden og steg artiskokkerne i 20 minutter, indtil de er møre. Tjek dem jævnligt og kom eventuelt mere vand på panden, hvis den er ved at koge tør.

4 Kom imens emmer eller spelt i en gryde med lidt salt og hæld ½ liter koldt vand over. Sat gryden over middel varme og bring den i kog. Læg låg på, skru ned for varmen og kog i 25 minutter. Hæld eventuelt overskydende vand fra og kom emmeren på panden til artiskokkerne sammen med fennikel- eller dildtop og den revne citronskal.

5 Hæld det hele over i en serveringsskål, dryp godt med olivenolie og citronsaft og krydr med salt og peber. Kom aspargesstrimler og ærteskud eller brøndkarse i skålen og bland. Smuldr fetaen over salaten og afslut med et ekstra dryp olivenolie.


 

Jamie Oliver har skrevet endnu en lækker kogebog – denne er propfyldt med lækre salatopskrifter og hedder Jamie & friends.

jamie salater

Jamie Olivers lækre artiskoksalat med asparges, emmer og feta