Interview med Martin Petersen

Martin Petersen er aktuel med en ny historisk roman. På Djævelens tilskyndelse er fortællingen om den aldrende kong Niels af Danmark (1104-34), der ønsker sit livsværk, et fredeligt Danmark, bevaret ved at sikre, at tronen nedarves til sønnen Magnus. Men hertug Knud Lavard og hans tilhængere har andre planer.

”Den historiske roman har altid fascineret mig som læser og som forfatter. Hvis den skal lykkes, må en fascination af et fortidsunivers spille sammen med en indlevelse i figurer, der har problemer og dilemmaer, der ligner dem, vi kender i dag.”

Hvorfra opstår inspirationen til dine værker?

Når jeg finder et historisk emne, som er egnet til at skrive en roman om, er det ofte, fordi jeg kan se en parallel til hændelser og temaer fra nutiden. Inspirationen til en historisk roman kan vise sig mange steder: i film, i faglitteratur og fiktion, på steder, i en lille formulering om en hændelse i fortiden.

Eller i en lyst til at være polemisk i forhold til historiske analyser, der foregiver at være eviggyldigt sande: Var det virkelig sådan, som Saxo skrev, at kong Niels (1104-34) var en svag og uduelig konge, hans søn en forbryder, mens drabsofferet, Knud Lavard, var en sand helt, der fortjente sin senere helgenstatus? Eller skyldes denne fortolkning, at Saxos arbejdsgiver var Knud Lavards søn, Valdemar den store?

Hvordan indsamler du oplysninger?

I den historiske roman gælder det, som i enhver anden roman, at det er fortællingen med sin spænding og sine dramatiske vendepunkter, der holder læseren fast. Her er det indenfor psykologi og erindringer om personlige oplevelser, min research foregår. Og som indlevelse i et fiktivt menneske: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var i den pågældende situation? På mange måder er mennesker, der levede i Middelalderen, nok gjort af samme stof, som vi er i dag. Men på andre måder forskellige: Hvor meget styrede deres gudsbillede fx deres handlinger og holdninger?

Når det drejer sig om samfundet, datidens teknikker og metoder, klædedragt, mad, fester osv., må jeg ty til den historiske faglitteratur, til folk, der ved noget om den pågældende periode, og jeg synes også, det er vigtigt at besøge de steder, hvor romanens vigtige scener udspiller sig: Hvordan er landskabet? Hvor stiger og falder det? Hvor langt ind går fjorden? Hvad kan man se fra toppen af bakken?

Hvorfor er kong Niels en interessant historisk person at læse om?

På Djævelens tilskyndelse er på sin vis vokset ud af forgængeren Kongen der sendte paven en fugl, der omhandler kong Sven Estridsen (1047-74). Svens yngste søn, Niels, var konge i Danmark i 30 år. Han er ofte beskrevet som svag, på grænsen til det uduelige, men fakta er, at under ham var der fred i Danmark i 27 år. Han var, stærkt støttet af sin kone, en leder, der formåede at holde stridende klaner og grupperinger fra at starte borgerkrige og oprør.

Jeg har prøvet at se den gamle leders historie, som han måske har oplevet den, og spejlet det i kongehusets yngste medlem, svigerdatteren Richizas, oplevelse af begivenhederne. Som blot 11-årig blev hun tvangsgiftet med kongesønnen Magnus og tvunget til Danmark fra sit barndomshjem Polen.

At se tidens voldsomme magtspil både fra den gamle mands og den helt unge piges synspunkter er romanens projekt på personplanet. Historisk syntes jeg, det var spændende at beskrive samfundet, at sætte scenen så man som læser på troværdig vis oplever et middelaldersamfund indefra. Og jeg syntes, det var vigtigt at gå kritisk og polemisk til værks i forhold til Saxos beskrivelse af begivenhederne omkring drabet på Knud Lavard i 1131 og den borgerkrig, der fulgte.