Inge Eriksens romaner tager udgangspunkt i stor livsindsigt og selvoplevet erfaring med sociale og politiske forhold, som farver hendes mange romaner. Her er alt fra revolution, kvindebevægelse, kærlighed, politiske idealer og utopier.
Af: Tina Monika Møller Larsen
Opvækst i det Nordjyske
Inge Eriksen bliver født i 1935 i Skørping som datter af en norsk jernbanearbejder. Han var frihedskæmper under Besættelsen og døde i en tysk koncentrationslejr i 1945. Opvæksten i Ålborg efter faderens død er sammen med en bror og moderen der arbejder som sygeplejerske. Familien bor i en etageejendom, hvor der er mange enlige mødre. Alle kender hinanden og det er et miljø, hvor der bliver udvist interesse og omsorg. Allerede i barndommen oplever Inge sorgen og angsten, men hun lærer også, at kvinder kan være handlekraftige, stærke og selvstændige mennesker som tager de nødvendige beslutninger.
Det politiske engament og opgør på venstrefløjen
Med en realeksamen i hus kommer også ønsket om at blive boghandler – en drøm som aldrig bliver realiseret. Inge afprøver mange områder og arbejder som reklametegner og i forskellige småjobs, inden hun bliver student på Ålborg Studenterkursus i 1957.
Hun flytter til København og begynder at involvere sig i det politiske arbejde på Venstrefløjen. Inge bliver medlem af hovedbestyrelsen i Venstresocialisterne og er med til at opbygge partiet. Hun positionerer sig hurtigt som en selvstændig, kritisk og kontroversiel stemme på venstrefløjen og bliver et kendt ansigt i den offentlige debat op gennem 60’erne. I 1969 melder hun sig ud af partiet i takt med leninistiske stramninger, som hun ikke sympatiserer med. Fra 80’erne og frem til sin død er hun medlem af socialdemokratiet.
Som uddannet lærer fra Københavns Dag – og aftenseminarium i 1973 arbejder Inge Eriksen i lærerjobbet i Gladsaxe nogle år, men tager springet i 1975 og bliver forfatter på fuldtid.
”Jeg har altid følt mig spærret inde i Danmark”
Ordene er Inge Eriksens og sagt i et interview med journalist Niels Thorsen. De afspejles i “Victoria og verdensrevolutionen”, som bliver Inge Eriksens debut. Det er en stor litterær satsning, som udkommer i to bind. Hovedpersonens liv skildres sammen med hendes engagement i en politisk revolution. Handlingen er henlagt til 1950’ernes Sydamerika med stærke kvinder, socialistisk revolution, frigørelse, optimisme og happy end i en utopisk beretning med både spænding og kolorit.
I 1979 følger romanen ”Fugletræet” hvor temaet er det moderne menneskes splittelse mellem kærlighed og arbejde. Silkehavet fra 1981 er en historisk roman med sørøvermotiver, hvor man følger den oprørske og uafhængige pige Antonias liv på Gibraltar, som dæksdreng på et skib og bosat på Cuba og i England.
Frihedssøgen og udlængsel markerer sig typisk i hovedpersonerne i Inge Eriksens stærkt samfundskritiske romaner. Kampen for frihed og lige rettigheder overskrider de hjemlige grænser i Danmark og åbner sig mod verden, hvor omdrejningspunktet er solidaritet og fællesskab. Eriksen fornyer gennem sit forfatterskab den kønspolitiske debat.
Dedikeret og produktiv forfatter
I erindringsværket ”Ved jorden at blive” fra 1977 trækker Inge Eriksen på sin egen barndom og opvækst i Ålborg. Romanen bærer på en stærk tro på kvinder og har kimen til hendes tanker omkring indstillingen til kvindebevægelsen efter 1968.
I artikelsamlingen ”Ni liv” fra 1977 afspejler de politiske idealer omkring det politiske arbejde som lykkes bedst, når det foregår i øjenhøjde med vælgerne og deres dagligliv.
Sammen med maleren og filminstruktøren Jytte Rex har Inge Eriksen et frugtbart kunstnerisk samarbejde, hvor de lavede udstillingen ”Drømmen og den rasende latter” i 1974 efterfulgt af bogen ”Kællinger i Danmark”. Forfatterne blander genrerne i form af breve, fiktive beretninger og analytiske afsnit, hvor de reflekterer over kvindens situation og videre kamp for frigørelse i det danske samfund. De giver et bud på positive modbilleder og kvindeutopier.
I 1980 debuterer hun som dramatiker med en gyser i et fremtidsscenarie med titlen ”Vinden er ikke til salg”. Fremtidsmotivet fortsættes i science fictionserien ”Rummet uden tid”. Fremtidsmotivet er også gennemgående i ”Hjertets femte kammer”, der foregår under Golfkrigen og har Hanna Markham som den kvindelige hovedperson i et drama om terrorisme og forelskelse.
Inge Eriksen skriver med stort menneskeligt engagement og sætter som altid samfundets værdier til kritisk diskussion. Nysgerrig? Læs mere af Inge Eriksen her og om Inge Eriksen på www.forfatterweb.dk
Inge Eriksens romaner tager udgangspunkt i stor livsindsigt og selvoplevet erfaring med sociale og politiske forhold, som farver hendes mange romaner. Her er alt fra revolution, kvindebevægelse, kærlighed, politiske idealer og utopier.
Af: Tina Monika Møller Larsen
Opvækst i det Nordjyske
Inge Eriksen bliver født i 1935 i Skørping som datter af en norsk jernbanearbejder. Han var frihedskæmper under Besættelsen og døde i en tysk koncentrationslejr i 1945. Opvæksten i Ålborg efter faderens død er sammen med en bror og moderen der arbejder som sygeplejerske. Familien bor i en etageejendom, hvor der er mange enlige mødre. Alle kender hinanden og det er et miljø, hvor der bliver udvist interesse og omsorg. Allerede i barndommen oplever Inge sorgen og angsten, men hun lærer også, at kvinder kan være handlekraftige, stærke og selvstændige mennesker som tager de nødvendige beslutninger.
Det politiske engament og opgør på venstrefløjen
Med en realeksamen i hus kommer også ønsket om at blive boghandler – en drøm som aldrig bliver realiseret. Inge afprøver mange områder og arbejder som reklametegner og i forskellige småjobs, inden hun bliver student på Ålborg Studenterkursus i 1957.
Hun flytter til København og begynder at involvere sig i det politiske arbejde på Venstrefløjen. Inge bliver medlem af hovedbestyrelsen i Venstresocialisterne og er med til at opbygge partiet. Hun positionerer sig hurtigt som en selvstændig, kritisk og kontroversiel stemme på venstrefløjen og bliver et kendt ansigt i den offentlige debat op gennem 60’erne. I 1969 melder hun sig ud af partiet i takt med leninistiske stramninger, som hun ikke sympatiserer med. Fra 80’erne og frem til sin død er hun medlem af socialdemokratiet.
Som uddannet lærer fra Københavns Dag – og aftenseminarium i 1973 arbejder Inge Eriksen i lærerjobbet i Gladsaxe nogle år, men tager springet i 1975 og bliver forfatter på fuldtid.
”Jeg har altid følt mig spærret inde i Danmark”
Ordene er Inge Eriksens og sagt i et interview med journalist Niels Thorsen. De afspejles i “Victoria og verdensrevolutionen”, som bliver Inge Eriksens debut. Det er en stor litterær satsning, som udkommer i to bind. Hovedpersonens liv skildres sammen med hendes engagement i en politisk revolution. Handlingen er henlagt til 1950’ernes Sydamerika med stærke kvinder, socialistisk revolution, frigørelse, optimisme og happy end i en utopisk beretning med både spænding og kolorit.
I 1979 følger romanen ”Fugletræet” hvor temaet er det moderne menneskes splittelse mellem kærlighed og arbejde. Silkehavet fra 1981 er en historisk roman med sørøvermotiver, hvor man følger den oprørske og uafhængige pige Antonias liv på Gibraltar, som dæksdreng på et skib og bosat på Cuba og i England.
Frihedssøgen og udlængsel markerer sig typisk i hovedpersonerne i Inge Eriksens stærkt samfundskritiske romaner. Kampen for frihed og lige rettigheder overskrider de hjemlige grænser i Danmark og åbner sig mod verden, hvor omdrejningspunktet er solidaritet og fællesskab. Eriksen fornyer gennem sit forfatterskab den kønspolitiske debat.
Dedikeret og produktiv forfatter
I erindringsværket ”Ved jorden at blive” fra 1977 trækker Inge Eriksen på sin egen barndom og opvækst i Ålborg. Romanen bærer på en stærk tro på kvinder og har kimen til hendes tanker omkring indstillingen til kvindebevægelsen efter 1968.
I artikelsamlingen ”Ni liv” fra 1977 afspejler de politiske idealer omkring det politiske arbejde som lykkes bedst, når det foregår i øjenhøjde med vælgerne og deres dagligliv.
Sammen med maleren og filminstruktøren Jytte Rex har Inge Eriksen et frugtbart kunstnerisk samarbejde, hvor de lavede udstillingen ”Drømmen og den rasende latter” i 1974 efterfulgt af bogen ”Kællinger i Danmark”. Forfatterne blander genrerne i form af breve, fiktive beretninger og analytiske afsnit, hvor de reflekterer over kvindens situation og videre kamp for frigørelse i det danske samfund. De giver et bud på positive modbilleder og kvindeutopier.
I 1980 debuterer hun som dramatiker med en gyser i et fremtidsscenarie med titlen ”Vinden er ikke til salg”. Fremtidsmotivet fortsættes i science fictionserien ”Rummet uden tid”. Fremtidsmotivet er også gennemgående i ”Hjertets femte kammer”, der foregår under Golfkrigen og har Hanna Markham som den kvindelige hovedperson i et drama om terrorisme og forelskelse.
Inge Eriksen skriver med stort menneskeligt engagement og sætter som altid samfundets værdier til kritisk diskussion. Nysgerrig? Læs mere af Inge Eriksen her og om Inge Eriksen på www.forfatterweb.dk
Andre læste også: