Fagbøger

Selvfølgelig er vi søskende for altid – eller er vi?

Selvfølgelig er vi søskende for altid – eller er vi?

Hvad forbinder børn og unge i dag med det at være søskende? Hvem tænker de som deres søskende? Og hvad laver de sammen? Er man søskende med de børn, man bor sammen med, selvom de voksne i husstanden ikke er fælles forældre? Kan man være mere eller mindre rigtige søskende? Og kan man holde op med at være søskende?

80 procent af alle børn og unge har søskende, og oplagt er det, at man kan være søskende på mange måder, og at søskenderelationer kan skifte form flere gange i løbet af børns opvækst. Nye børn kan komme til, nyfødte såvel som sammenbragte, og andre børn kan man blive skilt eller flytte fra.

Hvad er søskende?

Bogen Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser er skrevet på baggrund af forskningsprojektet Bevægelige søskendeskaber, som stod på i 2011. Her endte 43 procent af alle ægteskaber i Danmark med skilsmisse. Dette tal var sidste år steget til 54 procent og må forventes at stige igen i 2015. Siden den 1. juli 2013 har det nemlig været muligt at blive skilt med det samme, hvor det hidtil som udgangspunkt først var muligt at søge om skilsmisse efter 6 eller 12 måneders separation, hvilket medførte en markant stigning i skilsmisser i forhold til året før – uden sammenligning den største, som er registreret siden 1986.

Alligevel lever forestillingen om den stabile, heteroseksuelle kernefamilie som den rigtige og normale familieform stadig i bedste velgående, og børns måder at være søskende på og deres ideer om søskenderelationer påvirkes af sådanne samfundsmæssige idealer. Også kulturproduktioner såsom børnebøger, børnefjernsyn, eventyr og reklamer er med til at definere og fastholde normer om søskendeskab med konsekvenser for børns opfattelser af deres konkrete relationer.

Søskenderelationer: Bodil og Peter

Søskenderelationer er betinget af vilkår, men de er også skabt gennem handlinger. Det er forfatternes tilgang, at fænomenet søskende formes gennem de konkrete måder, mennesker opfatter hinanden på, og de handlinger, de udfører for at udtrykke forbundethed.

Interviewer: Du er 13, og så sagde du, at I var tre søskende her i huset?
Bodil: Ja, og så er der deres storebror, som så også lidt er min storebror. Altså som jeg ser som min storebror, men som ikke er min storebror. (…)
Interviewer: Du startede med at sige, at Kasper ikke er din bror, men det er han alligevel?
Bodil: Ja.
Interviewer: Så hvornår blev I søskende?
Bodil: Altså min mor og Kurt, de mødtes jo, da jeg var 2 år. Så han har bare altid været der. Og så når man bor sammen længe nok og kender hinanden godt nok, ikke også, så bliver man jo sådan lidt, ja for mig er han i hvert fald min storebror 100 %. (…)
Bodil: Altså mig og Kasper, vi har et meget tæt forhold. Vi snakker om alt og hjælper hinanden med alt, altså ikke sådan noget skole og sådan noget, men altså … ja følelser og ja det, alting.
(Bodil, 13 år)

Som dialogen her afspejler, reflekterer Bodil over sin relation til Kasper. Hun opfatter ham som sin bror, men samtidig tøver hun lidt og starter med at beskrive ham som sine søskendes bror. Set fra et konventionelt, biologisk perspektiv er de ikke beslægtet, men som Bodil forklarer, kan man blive søskende, når man igennem lang tid bor sammen og kender hinanden rigtig godt.

17-årige Peter har mange erfaringer med forskellige former for søskende, og for ham er søskendeskab heller ikke naturligt forbundet med det at have fælles forældre. Til gengæld er søskende for ham noget, han skaber og vedligeholder eller undlader at vedligeholde. Det afgørende for Peter er, om han kan genkende noget i den anden, han kan lide. Kan han det, føler han, at det er hans søskende, og så engagerer han sig i personen som en bror, hvilket for ham betyder at vise omsorg, kærlighed og ansvar. Har han derimod gentagende oplevelser af, at der er noget, han ikke bryder sig om i den andens adfærd eller indstilling til livet og andre mennesker, kølnes hans følelser over tid. Søskende er altså langtfra noget, man bare er, i Peters perspektiv.


soeskendeI bogen Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser kan du blive meget klogere på børns og unges oplevelser og opfattelser af at være søskende, men også på, hvordan materielle, sociale og kulturelle kontekster har betydning for, hvad søskende og søskendeskab er. Bogen kredser om de forskellige former for forandringer, der finder sted i familier, og hvad de gør ved børns relationer, og læseren vil sandsynligvis komme til at reflektere over sine egne og eventuelle børns søskenderelationer, hvilket forhåbentlig vil supplere læsningen af bogens tematikker.

Bogen er skrevet af Ida Wentzel Winther, Charlotte Palludan, Ida Gulløv og Mads Middelboe Rehder. Du kan købe bogen her.