Børnebøger Bestsellere Bøger til godnatlæsning Carlsen Klassiske børnebøger Totte og Lotte bøger

Højtlæsningshygge i ferien – Totte og Lotte flytter ind på Carlsen Kids

totte, lotte, carlsen kids, højtlæsning, youtube, gunilla wolde, sommerferie, højtlæsningshygge

Sidste år lancerede Forlaget Carlsen en ny YouTube-kanal til de 2-6-årige med ny-producerede videoer, hvor læsehesten Loui sammen med Sebastian Klein, Morten Remar, Christine Skou, Sille Grønberg og Pixitrolden læser historier for de yngste.

I juli måned kan alle små bogorme (og deres voksne) glæde sig til, at de kendte og elskede historier om Totte og Lotte også flytter ind på kanalen.

 

Husker du Totte og Lotte af Gunilla Wolde?

Gunilla Wolde (1939-2015) var en svensk forfatter, der skrev de meget populære småbørns-serier om Totte og Lotte. Den første bog, Totte går ud, udkom i 1973, og bøgerne har lige siden glædet danske børn med lune hverdagshistorier.

Totte og Lotte bøgerne handler om de små og store ting de 2 – 5 årige kan komme ud for. Gunilla Woldes skønne streg illustrerer klart og enkelt nogle af de mest basale ting børn oplever i deres hverdag.

Højtlæsningshygge med 20 skønne historier

Smut ind på CarlsenKids, når det er tid til lidt skyggehygge i sommerferien – Christine Skou og læsehesten Loui glæder sig til at læse for de yngste!

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=Eeg2x9zSqbE[/embedyt]

 

Hver mandag-fredag i juli kommer der en ny historie på kanalen. Kan du huske dem alle?

Totte går ud, Totte bader, Totte bager, Totte bygger, Totte er lille, Totte hos lægen, Totte klæder sig ud, Totte rydder op, Totte og katten kisser samt Totte og Malene. Læs mere her.

Lotte hos tandlægen, Lotte modsat, Lotte på skadestuen, Lotte støvsuger, Lottes børnehavevenner, Lottes lillebror, Lottes lillebror er syg, Lottes værksted, Lottes første dag i børnehaven samt Lotte og Per Anderledes. Læs mere her.

 

Om Carlsen Kids

Carlsen Kids et pilotforsøg og indholdet stilles gratis til rådighed af forlag, forfattere og illustratorer. Formatet er roligt og opleves som en almindelig højtlæsningssituation, hvor der fortælles og bladres gennem historien.

Du kan læse mere om Carlsen Kids her.

Du kan også læse mere om alle Totte og Lotte-bøgerne her