Thrilleren Dyndkongens datter er første bog på dansk af amerikanske Karen Dionne. I bogen kidnappes en teenager og føres af hendes tilfangetager til ødemarken, hvor de skal bo og stifte familie. 15 år senere bor de der stadig, har fået et barn, der nu er teenager og et nyt drama kan tage sin begyndelse.
Karen Dionne skriver her om at fortælle den historie, der begynder, hvor en traditionel krimi normalt slutter.
Af Karen Dionne
En mikrochip med tophemmeligt forskningsmateriale bliver stjålet. En asteroide truer en hel by med udslettelse. Et barn bliver kidnappet. En seriemorder er løs.
Plottet i en typisk spændingsroman begynder ofte med, at et akut problem skal løses eller en katastrofe afværges – og når problemet er løst, bindes der en sløjfe, og læseren forlader historien. De overlevende rejser sig, børster støvet af sig og lever lykkeligt videre under de nye livsbetingelser.
Men hvad nu, hvis historien slet ikke er slut, når krisen er drevet over?
Hvad nu, hvis den rigtige historie begynder der, hvor den traditionelle krimi normalt slutter?
Hvad venter på den anden side af dramaet?
Thrillere handler først og fremmest om action og spænding, og derfor forekommer det måske en kende omvendt at fortælle historien om tiden efter det, der fremstår som den afgørende begivenhed. Hvor spændingen og faren er drevet over. Eller måske er den slet ikke det?
Bare fordi en romankarakter overlever én dramatisk begivenhed, så betyder det jo ikke, at der ikke kan være mere drama på vej. Faktisk kunne man godt hævde, at lige netop den karaktertype har større chance for at løbe ind i endnu flere problemer på den anden side af alt det, han/hun har været igennem. Mon ikke børnene i Jurrassic Park vil være plaget af deres skrækkelige oplevelser for resten af livet?
For en krimiforfatter, der gerne vil skille sig ud fra mængden, kan det være et smart greb at undersøge, hvad der ligger på den anden side af en dramatisk hændelse – historien efter historien – og vende det traditionelle krimiplot på hovedet og dermed give læseren noget nyt. Hvor de fleste krimier slutter med ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”, kan man vælge at begynde netop der.
Karen Dionne Foto: Robert Bruce
I min psykologiske thriller, Dyndkongens datter, bliver en teenager kidnappet og ført ud til et øde sted i vildmarken, hvor hun føder sin kidnappers barn og lever som hans kone i mange år, før bogen begynder.
Hvis jeg havde fortalt historien om en teenager, der bliver kidnappet, og havde afsluttet min fortælling med, at hun blev befriet, så ville det være en bog om at være taget til fanget, ligesom fx i Emma Donoghues Rum.
Før og efter en kidnapning
I stedet er kidnapningen baggrundshistorien i min bog. Dyndkongens datter begynder 15 år efter, at den unge mor og hendes datter Helena er flygtet fra vildmarken, og Helenas far, Dyndkongen, er brudt ud af fængslet, der ligger kun 50 km fra hendes hjem. Helena indser hurtigt, at han er ude efter hende og hendes to små børn. Og mens de leger katten efter musen i romanens nutidsspor, genkalder Helena sig tiden I vildmarken og hendes afgrundsdybe kærlighed og beundring for sin far, men også den dramatiske episode, der førte til, at hun opdagede, hvem han i virkeligheden var.
Dyndkongens datter består egentlig af to historier: historien før og efter en kidnapning med offerets datter som hovedperson i begge historier. Helenas historie i nutiden er fortalt i realtid og udfolder den dramatiske forfølgelseshistorie, mens historien om opvæksten i vildmarken og flugten derfra er fortalt i flashback.
Dobbelt så meget spænding
Normalt vil den komposition, der veksler mellem et nutidsspor og tilbageblik sænke tempoet, hvilket jo ikke ligefrem er ønskværdigt i en thriller. Men fordi begge dele af min roman fungerer som spændingshistorier i egen ret, og historierne sammenflettes undervejs, så gør det faktisk bogen stærkere, og når de to spor flettes sammen til slut, er det nærmest dobbelt op på spænding.
Når man skriver en krimi eller thriller, hvor man fortæller to sammenvævede historier, så er risikoen jo, at det ene spor overskygger det andet. Begge historier skal altså være lige spændende. Forfatteren vil jo ikke have, at læserne sidder og læser den ene del og bare glæder sig til at komme tilbage til den anden – udover hvad man normalt kan forvente sig af en krimi.
At vælge en anderledes komposition og plotstruktur er altid lidt risikabelt. Kreative valg er fine, hvis de bidrager med noget til historien fremfor at trække fra. I Dyndkongens datter kan historien om tiden efter Helena forlod vildmarken kun forstås gennem det, der skete forud herfor, og begge dele er vigtige for bogen.
Rent håndværksmæssigt var det den rigtige beslutning lige for den her bog, at fortælle Helenas historie i to sammenflettede historier I stedet for at skrive moderens historie, fordi det løftede mig et andet sted hen, end jeg plejer at være, når jeg skriver. Det er nok også derfor, at Dyndkongens datter indtil videre har været den sjoveste og mest tilfredsstillende bog at skrive – det er en bog, der ligger mit hjerte nært.
Så når de fleste thrillere og krimier ender med en eller anden afsluttet historie, så er der andre, der begynder lige netop der.
Karen Dionne: Dyndkongens datter
Hvordan ved man, at ens liv ikke er helt normalt?
Helena Pelletier voksede op i Michigans ødemark og havde aldrig mødt andre mennesker end sin mor og far. Hun elskede sit liv i naturen, og hun elskede sine forældre – til trods for farens til tider uberegnelige adfærd.
Faren bærer dog på en mørk hemmelighed: Han kidnappede nemlig Helenas mor, da hun var teenager …
15 år senere er Helenas far undsluppet det fængsel, han har siddet i som straf for sin ugerning, og Helena begiver sig straks ud for at finde ham.
Hun er nemlig den eneste, der kan spore ham, for han har lært hende alt om overlevelse og jagt i naturen. Men er det nu også Helena, der jagter faren – eller er det omvendt?
Du kan købe Dyndkongens datter online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også Karen Dionnes psykologiske thriller Den onde søster
Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.
Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.
Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg. Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.
Thrilleren Dyndkongens datter er første bog på dansk af amerikanske Karen Dionne. I bogen kidnappes en teenager og føres af hendes tilfangetager til ødemarken, hvor de skal bo og stifte familie. 15 år senere bor de der stadig, har fået et barn, der nu er teenager og et nyt drama kan tage sin begyndelse.
Karen Dionne skriver her om at fortælle den historie, der begynder, hvor en traditionel krimi normalt slutter.
Af Karen Dionne
Plottet i en typisk spændingsroman begynder ofte med, at et akut problem skal løses eller en katastrofe afværges – og når problemet er løst, bindes der en sløjfe, og læseren forlader historien. De overlevende rejser sig, børster støvet af sig og lever lykkeligt videre under de nye livsbetingelser.
Men hvad nu, hvis historien slet ikke er slut, når krisen er drevet over?
Hvad nu, hvis den rigtige historie begynder der, hvor den traditionelle krimi normalt slutter?
Hvad venter på den anden side af dramaet?
Thrillere handler først og fremmest om action og spænding, og derfor forekommer det måske en kende omvendt at fortælle historien om tiden efter det, der fremstår som den afgørende begivenhed. Hvor spændingen og faren er drevet over. Eller måske er den slet ikke det?
Bare fordi en romankarakter overlever én dramatisk begivenhed, så betyder det jo ikke, at der ikke kan være mere drama på vej. Faktisk kunne man godt hævde, at lige netop den karaktertype har større chance for at løbe ind i endnu flere problemer på den anden side af alt det, han/hun har været igennem. Mon ikke børnene i Jurrassic Park vil være plaget af deres skrækkelige oplevelser for resten af livet?
For en krimiforfatter, der gerne vil skille sig ud fra mængden, kan det være et smart greb at undersøge, hvad der ligger på den anden side af en dramatisk hændelse – historien efter historien – og vende det traditionelle krimiplot på hovedet og dermed give læseren noget nyt. Hvor de fleste krimier slutter med ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”, kan man vælge at begynde netop der.
I min psykologiske thriller, Dyndkongens datter, bliver en teenager kidnappet og ført ud til et øde sted i vildmarken, hvor hun føder sin kidnappers barn og lever som hans kone i mange år, før bogen begynder.
Hvis jeg havde fortalt historien om en teenager, der bliver kidnappet, og havde afsluttet min fortælling med, at hun blev befriet, så ville det være en bog om at være taget til fanget, ligesom fx i Emma Donoghues Rum.
Før og efter en kidnapning
I stedet er kidnapningen baggrundshistorien i min bog. Dyndkongens datter begynder 15 år efter, at den unge mor og hendes datter Helena er flygtet fra vildmarken, og Helenas far, Dyndkongen, er brudt ud af fængslet, der ligger kun 50 km fra hendes hjem. Helena indser hurtigt, at han er ude efter hende og hendes to små børn. Og mens de leger katten efter musen i romanens nutidsspor, genkalder Helena sig tiden I vildmarken og hendes afgrundsdybe kærlighed og beundring for sin far, men også den dramatiske episode, der førte til, at hun opdagede, hvem han i virkeligheden var.
Dyndkongens datter består egentlig af to historier: historien før og efter en kidnapning med offerets datter som hovedperson i begge historier. Helenas historie i nutiden er fortalt i realtid og udfolder den dramatiske forfølgelseshistorie, mens historien om opvæksten i vildmarken og flugten derfra er fortalt i flashback.
Dobbelt så meget spænding
Normalt vil den komposition, der veksler mellem et nutidsspor og tilbageblik sænke tempoet, hvilket jo ikke ligefrem er ønskværdigt i en thriller. Men fordi begge dele af min roman fungerer som spændingshistorier i egen ret, og historierne sammenflettes undervejs, så gør det faktisk bogen stærkere, og når de to spor flettes sammen til slut, er det nærmest dobbelt op på spænding.
Når man skriver en krimi eller thriller, hvor man fortæller to sammenvævede historier, så er risikoen jo, at det ene spor overskygger det andet. Begge historier skal altså være lige spændende. Forfatteren vil jo ikke have, at læserne sidder og læser den ene del og bare glæder sig til at komme tilbage til den anden – udover hvad man normalt kan forvente sig af en krimi.
LÆS OGSÅ: Jeg flyttede ud i den vilde natur med en 6 ugers baby. Krimiforfatter til Dyndkongens datter fortæller sin historie
At vælge en anderledes komposition og plotstruktur er altid lidt risikabelt. Kreative valg er fine, hvis de bidrager med noget til historien fremfor at trække fra. I Dyndkongens datter kan historien om tiden efter Helena forlod vildmarken kun forstås gennem det, der skete forud herfor, og begge dele er vigtige for bogen.
Rent håndværksmæssigt var det den rigtige beslutning lige for den her bog, at fortælle Helenas historie i to sammenflettede historier I stedet for at skrive moderens historie, fordi det løftede mig et andet sted hen, end jeg plejer at være, når jeg skriver. Det er nok også derfor, at Dyndkongens datter indtil videre har været den sjoveste og mest tilfredsstillende bog at skrive – det er en bog, der ligger mit hjerte nært.
Så når de fleste thrillere og krimier ender med en eller anden afsluttet historie, så er der andre, der begynder lige netop der.
Karen Dionne: Dyndkongens datter
Hvordan ved man, at ens liv ikke er helt normalt?
Helena Pelletier voksede op i Michigans ødemark og havde aldrig mødt andre mennesker end sin mor og far. Hun elskede sit liv i naturen, og hun elskede sine forældre – til trods for farens til tider uberegnelige adfærd.
Faren bærer dog på en mørk hemmelighed: Han kidnappede nemlig Helenas mor, da hun var teenager …
15 år senere er Helenas far undsluppet det fængsel, han har siddet i som straf for sin ugerning, og Helena begiver sig straks ud for at finde ham.
Hun er nemlig den eneste, der kan spore ham, for han har lært hende alt om overlevelse og jagt i naturen. Men er det nu også Helena, der jagter faren – eller er det omvendt?
Du kan købe Dyndkongens datter online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også Karen Dionnes psykologiske thriller Den onde søster
Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.
Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.
Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg. Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.
LÆS OGSÅ: Nervepirrende psykologisk thriller om fortidens ondskab. Smuglæs i Karen Dionnes Den onde søster
Du kan købe Den onde søster online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Hvis du er på jagt efter endnu en god læseoplevelse, så se de bedste krimier her.
Andre læste også: