Den britiske forfatter Ruth Rendell er især blevet berømt for at tilføre krimigenren et psykologisk aspekt. Hendes skarpe indsigt i menneskets inderste psyke kommer blandt andet til udtryk i hendes krimiserie om kriminalkommissæren Reginald Wexford, som hvirvles ind i et spind af forbrydelser i den fiktive by Kingsmarkham.
Skrevet af Anne Badsberg-Nielsen
Talent for fiktion
Ruth Rendell bliver født i 1930 i Essex. Allerede i en tidlig alder har hun hang til fiktive fortællinger og dramatiseringer. Hendes første arbejde efter gymnasiet er som skribent for den lokale avis, Chigwell Times. For at peppe en artikel om et hus i nærområdet lidt op, opfinder hun et hjemsøgende genfærd. Det får den konsekvens, at ejerne af det ”hjemsøgte” hus sagsøger avisen. Men Rendell slipper ikke sine kreative fantasier af den grund. I 1964 udkommer hendes første erklærede fiktionsstykke om kriminalkommissæren Reginald Wexford og hans makker, Mike Burden.
Psykologiske krimier
I Wexford-serien går Rendell helt tæt på sine karakterer, både ofrer såvel som mordere, og giver dem en dybde, som man ikke tidligere har set i krimigenren. Det ses hos de to virkelighedstro hovedkarakterer, Wexford og Burden, der ikke bare fremstilles som tilskuere, men som en del af det psykologiske drama, der udspiller sig i værkerne. Blandt andet i romanen Kys ikke kanonerens datter, hvor kriminalkommissæren bliver sendt ud på en herregård, hvor han finder en grufuld scene med tre lig og som eneste overlevende: et sammenkrøbet barn, der nu er det eneste vidne.
Fiktionens politiske potentiale
Da Rendell bliver adlet af den britiske dronning i 1996, får hun en plads i det britiske Overhus, hvorfra hun får en vigtig politisk stemme. Der er fine spor af hendes politiske holdninger i forfatterskabet. Den samfundskritiske tone kommer blandt andet til udtryk i et af Wexford-seriens bedste værker, Simisola fra 1994. Romanen starter med en kvindes forsvinden. Omstændighederne omkring hendes forsvinden, bliver kun mere og mere mystiske, som eftersøgningen skrider frem…
Ruth Rendell gør næsten ubemærket op med nogle af de køns- og samfundsroller, der ofte er kutyme i krimifortællinger. På den måde giver hun sine værker og krimigenren et nyt samfundskritisk og psykologisk potentiale, som krimiforfattere skriver videre på den dag i dag.
Den britiske forfatter Ruth Rendell er især blevet berømt for at tilføre krimigenren et psykologisk aspekt. Hendes skarpe indsigt i menneskets inderste psyke kommer blandt andet til udtryk i hendes krimiserie om kriminalkommissæren Reginald Wexford, som hvirvles ind i et spind af forbrydelser i den fiktive by Kingsmarkham.
Skrevet af Anne Badsberg-Nielsen
Talent for fiktion
Ruth Rendell bliver født i 1930 i Essex. Allerede i en tidlig alder har hun hang til fiktive fortællinger og dramatiseringer. Hendes første arbejde efter gymnasiet er som skribent for den lokale avis, Chigwell Times. For at peppe en artikel om et hus i nærområdet lidt op, opfinder hun et hjemsøgende genfærd. Det får den konsekvens, at ejerne af det ”hjemsøgte” hus sagsøger avisen. Men Rendell slipper ikke sine kreative fantasier af den grund. I 1964 udkommer hendes første erklærede fiktionsstykke om kriminalkommissæren Reginald Wexford og hans makker, Mike Burden.
Psykologiske krimier
I Wexford-serien går Rendell helt tæt på sine karakterer, både ofrer såvel som mordere, og giver dem en dybde, som man ikke tidligere har set i krimigenren. Det ses hos de to virkelighedstro hovedkarakterer, Wexford og Burden, der ikke bare fremstilles som tilskuere, men som en del af det psykologiske drama, der udspiller sig i værkerne. Blandt andet i romanen Kys ikke kanonerens datter, hvor kriminalkommissæren bliver sendt ud på en herregård, hvor han finder en grufuld scene med tre lig og som eneste overlevende: et sammenkrøbet barn, der nu er det eneste vidne.
Da Rendell bliver adlet af den britiske dronning i 1996, får hun en plads i det britiske Overhus, hvorfra hun får en vigtig politisk stemme. Der er fine spor af hendes politiske holdninger i forfatterskabet. Den samfundskritiske tone kommer blandt andet til udtryk i et af Wexford-seriens bedste værker, Simisola fra 1994. Romanen starter med en kvindes forsvinden. Omstændighederne omkring hendes forsvinden, bliver kun mere og mere mystiske, som eftersøgningen skrider frem…
Ruth Rendell gør næsten ubemærket op med nogle af de køns- og samfundsroller, der ofte er kutyme i krimifortællinger. På den måde giver hun sine værker og krimigenren et nyt samfundskritisk og psykologisk potentiale, som krimiforfattere skriver videre på den dag i dag.
Andre læste også: