Guillaume Musso er Frankrigs bedst sælgende forfatter. Og sidste år kunne danskerne også stifte bekendtskab med den franske succesforfatter, da hans første roman, Opkald fra engel, oversat til dansk udkom til stor læserbegejstring.
Læs med nedenfor, hvor Guillaume Musso fortæller mere om, hvordan den uforudsigele spændingsromanen med masser af plottwists, Central Park blev til, og om hvordan det var at skrive den.
Interview med Guillaume Musso
Dine bøger tager tit udgangspunkt i skelsættende møder, men i Central Park er der tale om et helt usædvanligt et af slagsen. Hvor fik du idéen til dette meget anderledes møde?’
Jeg har længe leget med tanken om en mand og en kvinde, der ikke kender hinanden, som vågner op med håndjern på, lænket til hinanden. Jeg fik idéen på en rejse til Hong Kong. Jeg ville i virkeligheden gerne give mig selv en udfordring ; jeg ville 1) placere mine hovedpersoner i en situation, der ved første øjekast skulle være umulig at komme ud af, og så skulle jeg 2) få dem ud af situationen uden at bruge tricks. Jeg skulle med andre ord skrive en fuldstændig realistisk historie uden brug af overnaturlige greb og teknikker, som jeg har benyttet mig af tidligere. Jeg skrev hurtigt den første scene, men historien blev i skuffen i over halvandet år, indtil jeg fik enderne til at gå op.
Hvad var det så, der fik det hele til at gå op?
Som så ofte før var det arbejdet med og udviklingen af mine karakterer, der blev afgørende for det videre forløb. Det er min klare overbevisning, at den gode roman afhænger lige så meget af et godt persongalleri som af et godt og gennemarbejdet plot. Det er karaktererne, deres fortid, deres egenskaber og valg, der giver romanen liv. De bringer følelse og substans til fortællingen og skaber empati og sympati hos læseren. I forbindelse med Central Park vidste jeg, at jeg havde fat i noget godt, da jeg skrev materialet om den kvindelige hovedpersons svære fortid. Hendes historie kunne i virkeligheden være blevet til en roman i sig selv. Men det historiske spor gav mig også mulighed for at skrive den overordnede historie på en ny måde : Jeg tilføjede flashbacks. På den måde kan læseren stykke den kvindelige hovedpersons fortid sammen lidt efter og lidt, hvilket, sideløbende med hvad der foregår i realtid, øger spændingen og gør slutningen endnu stærkere.
Det overordnede plot foregår ‘in real time’: Romanen begynder på en bænk i Central Park kl. 8 om morgenen og slutter senere samme dag i staten Maine. Det stramme tidsspor placerer altså læseren helt tæt på personernes tanker og handlinger. Hvorfor har du valgt det?
For at give mine læsere en anderledes læseoplevelse. Ideelt skulle de læse Central Park på de klokkeslet og i det tidsrum, hvor romanens handling foregår. Ved at komprimere handlingen på den måde, var det min hensigt at give læseren en følelsesladet rutsjetur fyldt med plottvist, overraskelser, spænding, bluff og konstante sporskift. Hitchcock havde et forførende motto, der understreger hans ønske om, altid at gøre beskueren til medspiller : Menage à trois. Fx i Notorious (Berygtet, red.), hvor han, på måden han filmer, giver publikum mulighed for at kysse både Cary Grant og Ingrid Bergman – på samme tid – en slags moderne menage à trois. Det er præcis dét, jeg gerne vil lykkes med : At få læseren til at føle sig lænket sammen med karaktererne.
New York er nærmest en karakter i sig selv i romanen.
Det er mere en legeplads for fortællingen. Karaktererne zigzagger sig gennem mange af byens kendte områder – Central Park, selvfølgelig, Midtown, Chelsea – men også gennem områder, som man ikke møder så tit i romaner – the Red Hook docks i Brooklyn, det græske kvarter i Queens, også kaldet ‘Little Egypt’…og så frem mod slutningen, hvor romanen bliver en slags road movie, hvor romanens karakterer rejser op gennem New Englands brændende skove.
Det er svært at ridse handlingen op med alle romanens mange overraskelser …
Suspense, overraskelser og uforudsete begivenheder er meget kendetegnende for min fortællestil. Jeg har altid ment, at en romanforfatters vigtigste egenskab er evnen til at fange og fastholde sine læsere. Derudover kan vi ikke se bort fra, at romaner også er oppe imod andre former for fiktion: Film, men især tv-serier og anden digital underholdning. Læsere og resten af befolkningen er generelt storforbrugere af fiktion, og de bliver mere og mere fortrolige med bestemte koder. Derfor prøver jeg altid at gøre noget nyt med hver roman og tilbyder læserne en historie med et skarpt plot, så de ikke får den der oplevelse af ‘been there, read that’ eller ‘been there, done that’.
Central Park er en mørk, mystisk og fængslende roman, men der er også masser af humor.
Det er rigtigt, at åbningsscenen – to modsætninger, der er tvunget til at arbejde sammen – er et helt klassisk greb i romantiske komedier. Selvom jeg har valgt at skrive romanen op imod thrillergenren og dennes univers, så er dynamikken mellem karaktererne og deres forskelligheder (Gabriels skødesløshed, Alices energi og beslutsomhed) med til at tilføre fortællingen den forløsende humoristiske dialog, der også styrker den kemi, der hurtigt opstår mellem dem. Jeg har, både som læser og publikum, altid beundret kunstnere, der har formået at kombinere humor, suspense og frygt. Jeg har tit nævnt min fascination af bestemte filmpar skabt af Hitchcock (særligt Rear Window (Skjulte øjne, red.) med Jimmy Stewart og Grace Kelly), Howard Hawks (His Girl Friday (Sensationen, red.) med Cary Grant og Rosalind Russell) eller Roman Polanski (Frantic med Harrison Ford og Emmanuelle Seigner). Inden for litteraturens verden er Stephen King en sand mester i at bruge humor, selv i de mest forfærdelige historier. Han er enig med Hitchcock, når han siger, at humoristiske afbrydelser er en nødvendighed, hvis en thriller skal være rigtig god.
Romanens slutning er totalt uventet, og de dramatiske rammer er meget præcise. Foruden overraskelseselementet er slutningen også meget følelsesladet, og effekten heraf bliver hos læseren længe efter, man har lagt bogen fra sig. Hvordan reagerede de første læsere?
De var selvfølgelig overraskede, og de fleste af dem læste slutningen med en klump i halsen. Faktisk overtalte de mig til at afsløre så lidt som overhovedet muligt i mine interviews, for ikke at ødelægge læseoplevelsen for andre!
Central Park af Guillaume Musso
“En konstant uforudsigelig psykologisk thriller med en overraskende slutning.”– Métro
En tidlig morgen i Central Park vågner Alice og Gabriel op på en bænk, låst fast til hinanden med håndjern. De kan ikke huske, at de nogen sinde har mødt hinanden. Og aftenen før var Alice hjemme i Paris med sine veninder og Gabriel spillede piano på en jazzbar i Dublin.
Hvordan er de endt i den situation? Hvis blod er det, der er på Alices bluse? Hvorfor mangler der en patron i Alices tjenestepistol? Alice og Gabriel har ikke andet valg end at søge svarene sammen, så de kan vende tilbage til deres hverdag, men de er ikke forberedte på sandheden, som vender op og ned på deres liv.
>> Nysgerrig? Smuglæs i Central Park i en gratis læseprøve her.
>> Køb spændingsromanen Central Park her.
Andre bøger af Guillaume Musso:
Pigen fra Brooklyn
Raphael og Anna er forlovede og har kun kendt hinanden i seks måneder. På en miniferie i Sydfrankrig udspørger Raphael Anna om hendes fortid. Han fornemmer, at hun bærer på en mørk hemmelighed. Modvilligt viser hun ham et billede og forsvinder derefter ud af døren. Billedet efterlader Raphael i chok, og da hun ikke kommer tilbage eller senere er at finde i deres lejlighed i Paris, begynder en hektisk jagt på Anna og sandheden om hende. Det fører blandt andet Raphael til New York, hvor en god ven i politiet hjælper ham videre i eftersøgningen. Der venter en uventet afsløring, der atter engang vil overraske Mussos læsere.
Pigen fra Brooklyn udkommer 23. marts 2018.
Opkald fra en engel
I JFK-lufthavnen i New York støder en kvinde og en mand sammen og får i tumulten forbyttet deres mobiltelefoner. Madeline og Jonathan har aldrig mødt hinanden før, og da de opdager fejlen, er hun i Paris og han i San Francisco. Inden de får aftalt at få sendt telefonerne til rette ejermand, kan de ikke modstå fristelsen og begynder hver især nysgerrigt at undersøge indholdet på den andens telefon.
Langsomt bliver de mere og mere optaget af den andens liv, hvilket fører til en uventet opdagelse: Deres skæbner er forbundet af en hemmelighed, de begge troede var mørklagt for altid …
Fortidens mørke
Under en usædvanlig snestorm på Côte d’Azur i 1992 forsvinder en ung kvinde, Vinca Rockwell på 19 år, fra en gymnasiekostskole. Hun er efter sigende flygtet sammen med sin filosofilærer, som hun har et hemmeligt forhold til. Ingen ser hende nogensinde igen.
Femogtyve år senere, i 2017, mødes de tre gamle venner Fanny, Thomas og Maxime igen i forbindelse med en genforeningsfest for gamle elever på gymnasiet Saint-Exupéry ved Antibes. De har ikke haft kontakt, siden de tog deres eksaminer. Dengang begik de en frygtelig handling, som har præget deres liv lige siden, og tankerne om, hvad der skete med deres veninde Vinca, er ikke glemt. Da skolen skal have bygget en ny sportshal, og den gamle skal rives ned, er deres hemmelighed i fare for at blive afsløret. For inden i murene ligger knoglerne fra et lig …
Guillaume Musso er Frankrigs bedst sælgende forfatter. Og sidste år kunne danskerne også stifte bekendtskab med den franske succesforfatter, da hans første roman, Opkald fra engel, oversat til dansk udkom til stor læserbegejstring.
Læs med nedenfor, hvor Guillaume Musso fortæller mere om, hvordan den uforudsigele spændingsromanen med masser af plottwists, Central Park blev til, og om hvordan det var at skrive den.
Interview med Guillaume Musso
Dine bøger tager tit udgangspunkt i skelsættende møder, men i Central Park er der tale om et helt usædvanligt et af slagsen. Hvor fik du idéen til dette meget anderledes møde?’
Jeg har længe leget med tanken om en mand og en kvinde, der ikke kender hinanden, som vågner op med håndjern på, lænket til hinanden. Jeg fik idéen på en rejse til Hong Kong. Jeg ville i virkeligheden gerne give mig selv en udfordring ; jeg ville 1) placere mine hovedpersoner i en situation, der ved første øjekast skulle være umulig at komme ud af, og så skulle jeg 2) få dem ud af situationen uden at bruge tricks. Jeg skulle med andre ord skrive en fuldstændig realistisk historie uden brug af overnaturlige greb og teknikker, som jeg har benyttet mig af tidligere. Jeg skrev hurtigt den første scene, men historien blev i skuffen i over halvandet år, indtil jeg fik enderne til at gå op.
Hvad var det så, der fik det hele til at gå op?
Som så ofte før var det arbejdet med og udviklingen af mine karakterer, der blev afgørende for det videre forløb. Det er min klare overbevisning, at den gode roman afhænger lige så meget af et godt persongalleri som af et godt og gennemarbejdet plot. Det er karaktererne, deres fortid, deres egenskaber og valg, der giver romanen liv. De bringer følelse og substans til fortællingen og skaber empati og sympati hos læseren. I forbindelse med Central Park vidste jeg, at jeg havde fat i noget godt, da jeg skrev materialet om den kvindelige hovedpersons svære fortid. Hendes historie kunne i virkeligheden være blevet til en roman i sig selv. Men det historiske spor gav mig også mulighed for at skrive den overordnede historie på en ny måde : Jeg tilføjede flashbacks. På den måde kan læseren stykke den kvindelige hovedpersons fortid sammen lidt efter og lidt, hvilket, sideløbende med hvad der foregår i realtid, øger spændingen og gør slutningen endnu stærkere.
Det overordnede plot foregår ‘in real time’: Romanen begynder på en bænk i Central Park kl. 8 om morgenen og slutter senere samme dag i staten Maine. Det stramme tidsspor placerer altså læseren helt tæt på personernes tanker og handlinger. Hvorfor har du valgt det?
For at give mine læsere en anderledes læseoplevelse. Ideelt skulle de læse Central Park på de klokkeslet og i det tidsrum, hvor romanens handling foregår. Ved at komprimere handlingen på den måde, var det min hensigt at give læseren en følelsesladet rutsjetur fyldt med plottvist, overraskelser, spænding, bluff og konstante sporskift. Hitchcock havde et forførende motto, der understreger hans ønske om, altid at gøre beskueren til medspiller : Menage à trois. Fx i Notorious (Berygtet, red.), hvor han, på måden han filmer, giver publikum mulighed for at kysse både Cary Grant og Ingrid Bergman – på samme tid – en slags moderne menage à trois. Det er præcis dét, jeg gerne vil lykkes med : At få læseren til at føle sig lænket sammen med karaktererne.
New York er nærmest en karakter i sig selv i romanen.
Det er mere en legeplads for fortællingen. Karaktererne zigzagger sig gennem mange af byens kendte områder – Central Park, selvfølgelig, Midtown, Chelsea – men også gennem områder, som man ikke møder så tit i romaner – the Red Hook docks i Brooklyn, det græske kvarter i Queens, også kaldet ‘Little Egypt’…og så frem mod slutningen, hvor romanen bliver en slags road movie, hvor romanens karakterer rejser op gennem New Englands brændende skove.
Det er svært at ridse handlingen op med alle romanens mange overraskelser …
Suspense, overraskelser og uforudsete begivenheder er meget kendetegnende for min fortællestil. Jeg har altid ment, at en romanforfatters vigtigste egenskab er evnen til at fange og fastholde sine læsere. Derudover kan vi ikke se bort fra, at romaner også er oppe imod andre former for fiktion: Film, men især tv-serier og anden digital underholdning. Læsere og resten af befolkningen er generelt storforbrugere af fiktion, og de bliver mere og mere fortrolige med bestemte koder. Derfor prøver jeg altid at gøre noget nyt med hver roman og tilbyder læserne en historie med et skarpt plot, så de ikke får den der oplevelse af ‘been there, read that’ eller ‘been there, done that’.
Central Park er en mørk, mystisk og fængslende roman, men der er også masser af humor.
Det er rigtigt, at åbningsscenen – to modsætninger, der er tvunget til at arbejde sammen – er et helt klassisk greb i romantiske komedier. Selvom jeg har valgt at skrive romanen op imod thrillergenren og dennes univers, så er dynamikken mellem karaktererne og deres forskelligheder (Gabriels skødesløshed, Alices energi og beslutsomhed) med til at tilføre fortællingen den forløsende humoristiske dialog, der også styrker den kemi, der hurtigt opstår mellem dem. Jeg har, både som læser og publikum, altid beundret kunstnere, der har formået at kombinere humor, suspense og frygt. Jeg har tit nævnt min fascination af bestemte filmpar skabt af Hitchcock (særligt Rear Window (Skjulte øjne, red.) med Jimmy Stewart og Grace Kelly), Howard Hawks (His Girl Friday (Sensationen, red.) med Cary Grant og Rosalind Russell) eller Roman Polanski (Frantic med Harrison Ford og Emmanuelle Seigner). Inden for litteraturens verden er Stephen King en sand mester i at bruge humor, selv i de mest forfærdelige historier. Han er enig med Hitchcock, når han siger, at humoristiske afbrydelser er en nødvendighed, hvis en thriller skal være rigtig god.
Romanens slutning er totalt uventet, og de dramatiske rammer er meget præcise. Foruden overraskelseselementet er slutningen også meget følelsesladet, og effekten heraf bliver hos læseren længe efter, man har lagt bogen fra sig. Hvordan reagerede de første læsere?
De var selvfølgelig overraskede, og de fleste af dem læste slutningen med en klump i halsen. Faktisk overtalte de mig til at afsløre så lidt som overhovedet muligt i mine interviews, for ikke at ødelægge læseoplevelsen for andre!
Central Park af Guillaume Musso
“En konstant uforudsigelig psykologisk thriller med en overraskende slutning.”– Métro
En tidlig morgen i Central Park vågner Alice og Gabriel op på en bænk, låst fast til hinanden med håndjern. De kan ikke huske, at de nogen sinde har mødt hinanden. Og aftenen før var Alice hjemme i Paris med sine veninder og Gabriel spillede piano på en jazzbar i Dublin.
Hvordan er de endt i den situation? Hvis blod er det, der er på Alices bluse? Hvorfor mangler der en patron i Alices tjenestepistol? Alice og Gabriel har ikke andet valg end at søge svarene sammen, så de kan vende tilbage til deres hverdag, men de er ikke forberedte på sandheden, som vender op og ned på deres liv.
>> Nysgerrig? Smuglæs i Central Park i en gratis læseprøve her.
Andre bøger af Guillaume Musso:
Pigen fra Brooklyn
Pigen fra Brooklyn udkommer 23. marts 2018.
Opkald fra en engel
I JFK-lufthavnen i New York støder en kvinde og en mand sammen og får i tumulten forbyttet deres mobiltelefoner. Madeline og Jonathan har aldrig mødt hinanden før, og da de opdager fejlen, er hun i Paris og han i San Francisco. Inden de får aftalt at få sendt telefonerne til rette ejermand, kan de ikke modstå fristelsen og begynder hver især nysgerrigt at undersøge indholdet på den andens telefon.
Langsomt bliver de mere og mere optaget af den andens liv, hvilket fører til en uventet opdagelse: Deres skæbner er forbundet af en hemmelighed, de begge troede var mørklagt for altid …
Fortidens mørke
Femogtyve år senere, i 2017, mødes de tre gamle venner Fanny, Thomas og Maxime igen i forbindelse med en genforeningsfest for gamle elever på gymnasiet Saint-Exupéry ved Antibes. De har ikke haft kontakt, siden de tog deres eksaminer. Dengang begik de en frygtelig handling, som har præget deres liv lige siden, og tankerne om, hvad der skete med deres veninde Vinca, er ikke glemt. Da skolen skal have bygget en ny sportshal, og den gamle skal rives ned, er deres hemmelighed i fare for at blive afsløret. For inden i murene ligger knoglerne fra et lig …
Andre læste også: