Biografi Fagbøger Historie Romaner

Gode bøger til under 200 kr du kan give i julegave

Leder du efter en god julegave? Her har vi samlet  10 gode og flotte bøger du kan give i julegave. Og det bedste af det hele er – at de koster under 200 kr pr. stk.

De kongelige? Juice-freak? Gys? Lyrik? Korte romaner? Store fantastiske romaner? Uanset om du mangler en god gave til din bedste veninde, din mormor eller din bror kan du finde hjælp her. Vi giver dig forslag til 10 forskellige bøger du kan give i julegave. Og bøgerne koster alle under 200 kr pr. stk.

Et imponerende værk, som hører hjemme hos enhver royalist.

I anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag har H.K.H. Kronprinsessen sammen med fire af Danmarks dygtigste fotografer samlet en række helt særlige øjeblikke fra de sidste 25 år af Kronprinsens liv. Kronprinsessen bidrager også selv med udvalgte personlige billeder.

Det er blevet til en poetisk fortæling i ord og billeder, som inviterer læseren med ind bag den officielle facade og tegner et nuanceret og ærligt billede af Danmarks kommende konge.

Køb H.K.H. Kronprins Frederik til 199,95 kr her eller i din lokale boghandel.

 


 

Lækre opskrifter til juice-enthusiasten med inspirende og farverige billeder

Kender du én som er vild med juice?

I denne bog får du over 50 skønne opskrifter og dejlige forfriskende farverige juicer, blends og bowls.

Bogen er proppet med grønne sager og opskrifter, der er super enkle. Opskrifterne kan bruges til alt fra morgenmad, mellemmåltid, dessert, sjusser eller måske snuppe en juicekur – en hel dag med lækre flydende sager, fuldt med alt det gode.

Opskrifterne er helt uden tilsat sukker og mejeriprodukter.

Køb Juice De Luxe til 199,95 kr her eller i din lokale boghandel 


Rørende, hjerteskærende og hjertevarmende poesi fra Instagram-fænomen

Mælk og honning er Instagram-fænomenet Rupi Kaurs debutbog, som er blevet en international bestseller med over to millioner solgte bøger og en årelang placering på New York Times’ bestsellerliste. Det er en samling af poesi og prosa, illustreret af Rupi Kaur selv, om at overleve. Om at opleve vold, mishandling, kærlighed og tab, om feminitet og selvbillede.

LÆS OGSÅ: Julia Lahme om bestseller-digter: Rupi Kaur er både-og

Mælk og honning er inddelt i fire kapitler, der hver omhandler sin egen form for smerte. Rupi Kaurs smukke ord tager læseren med på en rejse gennem livets mest bitre øjeblikke og sætter ord på den sødme, der også kan findes i en svær situation.

“En smuk og rørende digtsamling!” – SANNE BOGORM

“Noget af det ærligste, jeg nogensinde har læst” – THE BOOKISH BOEGESKOV

Du kan købe mælk og honning til 149,95 kr her eller i din lokale boghandel.

 


 

En sand historie om to unge danskere fanget i australsk ildhelvede

Hvordan ville du reagere, hvis du blev fanget midt i en eksplosiv skovbrand?

Det skete for Carsten Juul, som i bogen fortæller historien, som kom på alverdens forsider. Han tog på vandretur i de Australske Blue Mountains med en kammerat og de blev overrasket af en voldsom og omfattende flammehelvede. Vennerne overlevede på mirakuløs vis flere dage i branden, bl.a. ved at søge mod en nærliggende flod.

LÆS OGSÅ: Læs de første to kapitler af Skovbrand

Skovbrand er en dramatisk og gribende fortælling om udlængsel, bristede illusioner, venskab, sammenhold og døden.

“En lille værdifuld bog” – WEEKENDAVISEN

“Djævelsk spændende” – BOGSYN

Du kan købe Skovbrand til 199,95 kr her eller i din nærmeste boghandel


 

Fortsættelsen på Herbjørg Wassmos elskede Dina-serie

  Den store nordiske forfatter Herbjørg Wassmo historie om Dina er blevet elsket af generationer af læsere. Nu fortsætter historien om Dina og hendes efterkommere i Den der ser.

Få styr på rækkefølgen i Wassmos Dina-serie 

★★★★★  “En stærk roman” – BERLINGSKE

♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎  – FEMINA

♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎  – POLITIKEN 

   

           

Du kan købe Den der ser til 149,95 kr her eller i din nærmeste boghandel.


Anmelderrost historisk roman om Dansk Vestindien

Mich Vraa fortsætter med at betage os om Dansk Vestindiens historie i denne 2. selvstændige bog i den fremragende trilogi, som blev indledt med Haabet og afsluttes med Faith som er 3. bind.

Peters kærlighed er den utrolige historie om Peter von Scholten, der blev den mægtigste mand i Dansk Vestindien.

LÆS OGSÅ: Mich Vraa vækker Peter Von Sholten til live.

♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ “Eminent medrivende” – POLITIKEN

★★★★★ –  JYLLANDS-POSTEN

“Raffineret, velresearchet og gribende roman” – INFORMATION

Du kan købe Peters kærlighed til 149,95 kr her eller i din nærmeste boghandel.


Storslået roman om venskab, familie, hemmeligheder, street art og Aarhus i 1980’erne.

Tag med bestsellerforfatteren Sissel-Jo Gazan til 1980’erne Aarhus, hvor vi møder Rosa. Hun bor sammen med sin mor, der er en del af det venstreorienterede politiske miljø bestående af hippier, grafittikunstnere, BZ’ere og venstreradikale. Rosas far er ude af billedet; faktisk ved hun nærmest intet om sin far.

LÆS OGSÅ: Sissel-Jo Gazans rørende fortælling: Blækhat

Rosa er en outsider, men sammen med sin tyrkiske barndomsveninde udforsker hun alternative sider af Aarhus. Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspor og ender i Berlin.

Du kan købe Blækhat til 199,95 kr her eller i din foretrukne boghandel.

 


 

Skøn og rørende roman der vandt De Gyldne Laurbær

dannelsesromaner

Anne-Cathrine Riebnitzskys prisbelønnede roman Forbandede yngel er en barsk og poetisk roman om en kvindes kamp for at komme overens med sin fortid og muligheden for at forme sin egen fremtid.

LÆS OGSÅ: Har du læst Anne-Cathrine Riebnitzskys 3 anmelderroste romaner?

På flyet hjem fra Afghanistan sætter soldaten Lisa sig ved siden af lægen Andreas, og beslutter sig for at fortælle ham sin livshistorie.

Forbandede yngel er Lisas rørende historie om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en maniodepressiv mor og en voldelig far. En historie om at gå i krig, at springe ud fra flly, rejse langt væk og alligevel være fanget. Med det er også historien om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve.

★★★★★★ – Denne bog kommer til at skrive sig ind i historien – EKSTRA BLADET

★★★★★ –  JYLLANDS-POSTEN

Du kan købe Forbandede yngel til 129,95 kr her eller i din nærmeste boghandel.


Leif Davidsens uhyggelige miniroman om en excentrisk rigmand og et mystisk slot

Susanne Carlsen har brug for penge. Hun er blevet skilt, hun har kun små freelance-opgaver som journalist – og hun er ikke længere helt ung. Da den danske rigmand Erling Skjold inviterer hende til sit slot i Frankrig for at skrive hans biografi, siger Susanne ja, selvom tilbuddet næsten er for godt til at være sandt.

Kort efter sin ankomst til Frankrig bliver Susanne kontaktet af en mand, der efter sigende arbejder for den franske sikkerhedstjeneste, og som har foruroligende oplysninger om Erling Skjold. Uhyggen stiger i takt med at Susanne i hemmelighed begynder at udforske slottet på egen hånd.

♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ – “En vintergyser … som Davidsen gør det allerbedst” – FEMINA

♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ – “Sofistikeret gyserroman … drevet af en begejstret fortælleglæde” – POLITIKEN

Du kan købe Ravnens rede til 149,95 kr her eller i din nærmeste boghandel


 

Mystik, horror og et tvist af sci-fi

Du skulle være gået, Daniel Kehlmann

Du skulle være gået er en lille genistreg begået af den internationale prisbelønnede tyske forfatter, Daniel Kehlmann.

LÆS OGSÅ: Fængslende kortroman af Daniel Kehlmann

Romanen leder tankerne hen på Stephen Kings Ondskabens hotel og fortæller om et ungt par med et lille barn, der kort før jul lejer et afsidesliggende feriehus i bjergene. Meningen er, at de skal nyde højtiden i de dejlig omgivelser, men opholdet udvikler sig til noget helt andet. Er det huset eller spændingerne i relationen mellem parret, der gør, at en knugende og uhyggelig stemning indfinder sig? Daniel Kehlmann er en sublim skildrer af det, der sker mellem mennesker.

♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎  – “Et klogt stykke gyserfantastik” – POLITIKEN

★★★★★ –  JYLLANDS-POSTEN

“Det er mesterligt fortalt” – LITTERATURSIDEN

Du kan købe Du skulle være gået til 149,95 her eller i din lokale boghandel.