Fiktion Indefra

Læseguide til Folkets skønhed

Læseguide til Folkets skønhed

Folkets skønhed udkom til rosende ord fra anmeldere og læsere, og nu har Merete Pryds Helle netop vundet De Gyldne Laurbær for sin smukke roman. Det er afgjort en bog, som har vundet sine læseres hjerter – og det er også en oplagt læseklub-bog, da romanen  indeholder mange temaer, der er lette at diskutere. Her i blogindlægget får I en række spørgsmål, som kan starte snakken i læseklubben.

-> Mangler du en læseklub? Eller vil du gerne inspireres yderligere? Tilmeld dig vores læseklub her. I februar måned læser vi netop Folkets skønhed af Merete Pryds Helle.

Pack med ryg med stjerner

Læseguide

  1. Hvordan vil du beskrive hovedpersonen Marie? Hvad karakteriserer hende? Hvordan forandrer hun sig gennem romanen?
  2. Hvad referer bogens titel til? Og hvilken rolle spiller titlen i romanen?
  3. Romanen foregår delvist i et landbrugsmiljø og i et parcelhuskvarter. Hvordan beskrives de to miljøer? Hvad har de til fælles?
  4. Hvordan tror du, Maries liv ville se ud, hvis hun havde fået en uddannelse?
  5. Beskriv Marie og Ottos forhold. Hvorfor har Otto så svært ved at forstå Maries følelsesliv?
  6. Hvad synes du om bogens sidste kapitel “Selvsyn”? Ændrede det dit syn på romanen?
  7. Hvad vidste du om 1930’ernes Danmark, før du læste Folkets skønhed? Har du lært noget nyt  efter at have læst bogen? Hvordan minder tidsånden i Folkets skønhed dig om den tid, vi lever i nu?
  8. Farver det dit syn på historien at vide, at romanen er baseret på forfatterens egen mors historie?

Om bogen

-> Læs med i bogens indledende sider her
-> Køb bogen her

laurbær

Marie vokser op på  Langeland 1930’erne i et hjem, hvor børnene er mange, pengene få og vold hverdag – også før krigen kommer og gør et fattigt samfund endnu fattigere.

Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til hovedstaden for at skabe sig en ny og bedre fremtid. Men Langeland flytter med på godt og ondt.

“Folkets Skønhed” er Merete Pryds Helles slægtskrønike baseret på hendes egen familiehistorie.