Fiktion Historiske romaner Pierre Lemaitre Slægtsromaner

Flammernes farve af Pierre Lemaitre. Et gribende portræt af mellemkrigstidens Paris

Flammernes farve, historisk roman, Pierre Lemaitre, Vi ses deroppe, Frankrig, fransk roman, god bog, spændende bog, 1. verdenskrig, krig, bog om krig, roman, lindhardt og ringhof

Den prisvindende franske forfatter Pierre Lemaitre er med Flammernes farve tilbage med en selvstændig fortsættelse af sin anmelderroste historiske roman Vi ses deroppe.

Frankrig, 1927. Det er er der, Pierre Lemaitres nyeste roman Flammernes farve starter. Det bedre parisiske borgerskab sørger over bankmanden Marcel Péricourts død, og hans datter Madeleine står til at overtage hans store bankimperium som eneste arving.

Hendes eksmand sidder fængslet efter en svindelskandale af nationale dimensioner, og hun står nu alene med sin lille søn Paul. Da familiens store formue en dag pludselig er væk – et resultat af fejlinvesteringer, efterkrigstidens ustabile økonomi og grådighed – er Madeleine nødsaget til at bruge al sin list og snilde for at overleve og genopbygge sit liv og sin sociale status.

Den opgave viser sig at være sværere end som så; især i en tid, hvor de første spæde flammer truer med at antænde hele Europa og lede frem mod en ny krig.

Overraskende stilskift fra krimien

Det kom som lidt af en overraskelse i bogkredse, da Pierre Lemaitre i 2013 udgav den historiske roman Vi ses deroppe, en historie der følger to franske veteraner fra 1. verdenskrig, der forsøger at overleve tilværelsen i mellemkrigstidens dystre ruiner.

Vi ses deroppe, Pierre Lemaitre

Lemaitre havde ellers, siden sin litterære debut, Irene, i 2006, slået sit navn fast som én af de allerstærkeste krimiforfattere på markedet, hvis succes strakte sig langt ud over Frankrigs grænser.

Selv udtalte forfatteren dengang, at han på ingen måde havde lagt krimigenren, som havde hjulpet ham med at opbygge sin popularitet, på hylden, men at han heller aldrig havde lovet, at han kun ville holde sig til én litterær gren.

Mellemkrigstidens dunkle samfund

Det midlertidige stilskift skulle dog vise sig ikke at være nogen dum idé. Vi ses deroppe blev én af Frankrigs største litterære succeser i de senere år og indbragte Pierre Lemaitre den prestigefyldte franske litteraturpris Le prix Goncourt i 2013.

I foråret 2018 kunne man tilmed i de danske biografer se Albert Dupontels filmatisering af selvsamme roman, som blev velmodtaget for den finurlige stil og detaljerige skildring af krigsveteranernes kamp mod et korrumperet og kynisk samfund.

Flammernes farve, historisk roman, Pierre Lemaitre, Vi ses deroppe, Frankrig, fransk roman, god bog, spændende bog, 1. verdenskrig, krig, bog om krig, roman, lindhardt og ringhof
Pierre Lemaitre slog i 2006 igennem som krimiforfatter. Sidenhen har han også kastet sig over de historiske romaner. Han anses i dag for én af Frankrigs mest alsidige og respekterede forfattere. (Foto: Thierry Rajic)

Med Flammernes farve er Pierre Lemaitre tilbage med en fortsættelse til successen i 2013 – romanen er nummer to i en serie, der efter planen bliver på i alt tre selvstændige bøger. Igen befinder vi os i mellemkrigstidens Frankrig; dog nogle år efter handlingen i den første bog. Ligesom i den første bog lurer ondskaben i Flammernes farve i de korrupte magtstrukturer i et samfund så traumatiseret af krigen, at ingen længere tør stole fuldt ud på hinanden.

Kollektivt granatchok

Ifølge forfatteren fik han inspirationen til de historiske romaner, da han begyndte at interessere sig for spørgsmålet:

Hvad sker der, når krigen er slut?

Det gennemgående tema og selve drivkraften i romanerne blev altså den store omvæltning og det kollektive granatchok, som bredte sig i befolkningen, da krigen sluttede og skyttegravener blev tomme.

“Efter 1. verdenskrig var der en kort, men meget intens, periode, hvor befolkningen måtte lære at leve på ny. Det var ikke en tilbagevenden til livet før, for krigen skete, og efter den kunne intet blive, som det var før. Man var nødt til at genfinde sociale strukturer og få skubbet krigen væk i bevidstheden. Det var en var en social, kulturel, psykologisk, politisk, organisatorisk og meget kompleks situation, som ramte alle i befolkningen,” siger Pirre Lemaitre i et interview med den australske blog editingeverything.


Flammernes farve, historisk roman, Pierre Lemaitre, Vi ses deroppe, Frankrig, fransk roman, god bog, spændende bog, 1. verdenskrig, krig, bog om krig, roman, lindhardt og ringhof

En selvstændig fortsættelse af Vi ses deroppe, som blev hædret med Le Prix Goncourt i 2013 og fik strålende anmeldelser.

Du kan finde Flammernes Farve som E-Bog eller på dit nærmeste bibliotek.