Krimi Skønlitteratur Svenske krimiforfattere

Krimiverdenens rockstjerner. Erik Axl Sund skriver mørke bøger om Sveriges skyggesider

erik axl sund

Erik Axl Sund er rockstjerneduoen på den svenske krimiscene, og er netop aktuelle med spændingsromanen Dukkeliv. Bliv klogere på duoen herunder.


Bag pseudonymet Erik Axl Sund finder vi forfatterne Jerker Eriksson (f. 1974) og Håkan Axlander Sundquist (f. 1965). Håkan er lydtekniker, musiker og kunstner. Jerker har produceret Håkans elektropunkband iloveyoubaby! og arbejder som fængselsbibliotekar. De er begge opvokset i Gävle og bor nu i Stockholm og Malmö.

Tilbage i 2010 udgav de deres debut Kråkflickan (da. Kragepigen), første bog i krimitrilogien ’Victoria Bergmans svaghed’, der blev fulgt op af Hungerelden i 2011 (da. Sorgens ild) og Pythias anvisningar i 2012 (da. Pythias anvisninger).

LÆS OGSÅ: 10 skandinaviske krimier du skal læse i år

Trilogien blev vel modtaget af anmelderne og fik Det Svenske Krimiakademis specialpris i 2012. Også i Danmark var anmeldelserne positive og de fik plads på bestsellerlisterne. Her var en anderledes mørk stemme, der ikke lignede noget andet i det svenske krimilandskab, og det blev startskuddet til en imponerende succeshistorie.

Krimiverdenens rockstjerner. Erik Axl Sund skriver mørke bøger om Sveriges skyggesider

I dag er Erik Axl Sund repræsenteret af et velrespekteret svensk agentur, der har solgt rettighederne til alle deres bøger til 38 lande verden over – fra Brasilien til Ukraine. I hjemlandet Sverige har Victoria Bergman-trilogien samlet set solgt mere end 250.000 eksemplarer, men det er intet i forhold til Tyskland, hvor trilogien i alle formater har rundet et salg på over 1,1 millioner eksemplarer.

I 2016 blev de udgivet af forlaget Knopf i USA, på samme liste som deres skandinaviske kolleger Jo Nesbø, Stieg Larsson og Henning Mankell. Det amerikanske produktionsselskab Tomorrow Studios har desuden købt filmrettighederne til Victoria Bergman-trilogien og har planer om at forvandle den barske krimi til en dramatisk, højspændt tv-serie.

De to herrer hviler bestemt ikke på laurbærrene. Ud over at rejse rundt i hele verden på bogturné og skrive nye krimier har de et galleri, Galleri Erik Axl Sund i Stockholm, og et pladeselskab, Erik Axl Sund Records. Deres kreativitet kan man ikke betvivle. De er eminente til at skabe, se muligheder i alle kunstformer og altid drevet af et stærkt personligt engagement.

På dansk er senest udkommet Dukkeliv, som er anden selvstændige bog i deres krimitrilogi.


2. Dukkeliv

Krimiverdenens rockstjerner. Erik Axl Sund skriver mørke bøger om Sveriges skyggesider

Dukkeliv er er en krimi om den side af samfundet, som vi helst ignorerer og nærmest aldrig hører om. Forfatterduoen Erik Axl Sund dykker med deres roman ned i et nådesløst Sverige, hvor menneskehandel og sexindustrien skjuler sig.

Kriminalbetjent Kevin Jonsson har fået en sag om online sexhandel. Han skal finde dukkemesteren – en person, der bruger falske identiteter til at skaffe film og billeder af unge piger. Efterforskningen tvinger Jonsson til at konfrontere hemmeligheder fra sin egen fortid, men fører ham også til Nova og Mercy.

Nova og Mercy er to 16-årige piger, der er flygtet i en stjålet bil fra et anlæg, hvor en anden ung kvinde er forsvundet. De to bliver jagtet, og har måske altid været det.

Du kan købe Dukkeliv online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.




1. Glaslegemer

Krimiverdenens rockstjerner. Erik Axl Sund skriver mørke bøger om Sveriges skyggesider

Der skyller en selvmordbølge blandt unge ind over Sverige, og følles for de døde er, at de unge har lyttet til gamle kassettebånd med optagelser af hård undergrundsmusik i dødsøjeblikket.

På et ukendt sted opholder enmandsbandet Hunger sig, og komponerer de unges dødsmusik på bestilling. Vanja er føler sig ensom, misforstået og er træt af livet, og hun skær i sig selv. Hun har også bestilt et bånd fra Hunger.

Konstitueret kriminalkommissær Jens Hurtig skal efterforske de usædvanlige og brutale selvmord, og finde frem til Hunger. Samtidig bliver en række velrespekterede ældre mænd dræbt, og dødsfaldene viser sig at have en sammenhæng med selvmordene. Jens Hurtig begiver sig ind i et ukendt, mørkt ungdomsmiljø, men er pludselig lidt for tæt på begivenhederne…

Du kan købe Glaslegemer online, fx. på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.