Aflys alle dine planer og forbered dig på en vild afslutning, når Patrick Ness runder den episke Chaos Walking-trilogi af med Krigens monstre.
To slag
(Todd)
„Vi angriber spacklerne frontalt!“ råber Borgmesteren til mændene og retter sin Støj direkte ind i alles hoveder. Selv mit.
„De vil nå enden af vejen,“ siger han. „Men længere kommer de ikke!“
Jeg lægger hånden ind mod Angharrads flanke under mig. Det tog Borgmesteren mindre end to minutter at få os op på hestene. Morpeth og Angharrad kom løbende rundt om bagsiden af katedralens ruin, og da vi var trådt hen over de stadig bevidstløse mænd, der havde hjulpet mig med at vælte Borgmesteren, og var kommet op på hestene, havde hæren allerede dannet en rodet formasjon foran os.
Men ikke hele hæren, måske kun lidt under halvdelen af den, for resten befinder sig stadig oppe ad den sydlige vej mod bakken med kløften i, vejen hvor kampen sku ha fundet sted.
Drengeføl? tænker Angharrad og jeg ka mærke nerverne dirre i hele hendes krop. Hun er dødsensangst.
Det er jeg osse.
„BATALJONER PARAT!“ råber Borgmesteren og straks gør mr. Hammar og de senest ankomne mr. Tate og mr. O’Hare og mr. Morgan honnør og soldaterne begynder at stille sig op i de rigtige formasjoner. De snor sig ind imellem og rundt om hinanden og kommer så hurtigt på plads at jeg næsten får helt ondt i øjnene af at se på det.
„Jeg ved det godt,“ siger Borgmesteren. „Det er et smukt syn, ikke?“
Jeg retter mit gevær mod ham, det gevær som jeg tog fra Davy. „Du ska bare huske vores aftale,“ siger jeg. „Du beskytter Viola og du styrer mig ikke med din Støj. Gør sådan, så lar jeg dig overleve. Det er den eneste grund til at jeg slap dig fri.“
Hans øjne lyner. „Du er godt klar over at det betyder at du ikke kan slippe mig af syne,“ siger han. „Om du så skal følge med mig ind i slaget. Er du parat til det, Todd?“
„Jeg er parat,“ siger jeg selvom det ikke passer, men det prøver jeg at la vær at tænke på.
„Jeg har på fornemmelsen at du vil klare det godt,“ siger han.
„Hold kæft,“ siger jeg. „Jeg har slået dig én gang og jeg ka slå dig igen.“
Han smiler smørret. „Det tvivler jeg ikke på.“
„MÆNDENE ER KLAR, SIR!“ råber mr. Hammar oppe fra sin hest og gør stram honnør.
Borgmesteren blir ved at se på mig. „Mændene er klar, Todd,“ siger han i en drilsk tone. „Er du?“
„Se bare at komme i gang.“
Hans smil blir større. Han vender sig om mod mændene. „To divisioner ad vestvejen til første angreb!“ Hans stemme snor sig igen igennem alles hoveder som en lyd man ikke ka ignorere. „Kaptajn Hammars division forrest, kaptajn Morgan danner bagtrop! Kaptajn Tate og O’Hare samler de sidste mænd og den udrustning, der ikke er ankommet endnu, og slutter sig hurtigst muligt til slaget.“
Udrustning? tænker jeg.
„Hvis slaget ikke allerede er ovre når de når frem …“
Det får mændene til at udstøde en slags høj, nervøs og aggressiv latter.
„Så driver vi som en samlet hær spacklerne op ad bakken igen så de fortryder at de NOGENSINDE BLEV FØDT!“
Og så bryder mændene ud i jubel.
„Sir!“ råber kaptajn Hammar. „Hvad med Answers hær, sir?“
Han kigger ud over sin hær af mænd og op ad bakken på spackel-hæren der stadig kommer marcherende ned. Så stikker han en knytnæve i vejret og udstøder det højeste af alle råb, et råb der borer sig direkte ind i kernen på dem som hører det.
„TIL KAMP!“
„TIL KAMP!“ svarer hæren og forlader torvet i voldsom hast og stormer hen mod zigzagbakken …
Borgmesteren ser på mig en sidste gang som om han morer sig så meget at han næsten ikke ka la vær at grine. Og uden et ord stikker han sporerne hårdt ind i Morpeths side og galoperer ind på torvet efter hæren som er på vej væk.
Hæren som er på vej i krig.
Følge efter? spørger Angharrad mens frygten driver af hende som sved.
„Han har ret,“ siger jeg. „Vi må ikke slippe ham af syne. Han ska holde ord. Han ska vinde sin krig. Han ska redde hende.“
For hende, tænker Angharrad.
For hende, tænker jeg som svar og lægger alle mine følelser for hende i det.
Og jeg tænker hendes navn …
Viola.
Og Angharrad kaster sig fremad mod slaget.
(Viola)
Todd, tænker jeg, da jeg rider Acorn ind i menneskemassen der fylder vejen, idet folk prøver at flygte fra de forfærdelige lyde af hornene i den ene retning og mater Coyles bomber i den anden.
BOOM! lyder det igen da en ildkugle bliver slynget op mod himlen. Skrigene omkring os er næsten ubærlige. De folk der løber op ad vejen bliver viklet ind i andre der løber ned ad vejen og alle forhindrer de os i at komme frem. Forhindrer os i at nå først frem til rekognosceringsskibet.
Hornene tuder igen og der er endnu flere skrig. „Vi må væk, Acorn,“ siger jeg ind mellem hans ører. „Uanset hvad den lyd er, så kan folk på mit skib …“
En hånd griber fat om min arm og er lige ved at flå mig ned fra sadlen.
„Giv mig hesten!“ skriger manden og hiver endnu hårdere. „Giv mig den!“
Acorn vrider sig rundt for at prøve at slippe væk, men vi er omringet af for mange mennesker på vejen …
„Slip!“ råber jeg.
„Giv mig den!“ skriger han igen. „Spacklerne kommer!“
Jeg bliver så overrasket at jeg er lige ved at falde ned fra sadlen. „Hvad kommer?“
Men han lytter ikke, og selv i det aftagende lys kan jeg se det hvide i hans øjne skinne af rædsel …
HOLD FAST! råber Acorns Støj og jeg griber hårdere fat om hans manke og han stejler og vælter manden til side og pisker af sted ind i natten. Folk skriger og prøver at komme væk og vi vælter flere af dem omkuld, da Acorn stormer op ad vejen, og jeg holder fast af alle kræfter.
Vi når til en lysning og han løber endnu hurtigere.
„Spacklerne?“ siger jeg. „Hvad mente han? De kan da umuligt være …?“
Mens han løber vender jeg mig om for at se på lysene der kommer ned fra zigzagbakken i det fjerne.
En spackel-hær.
Der kommer også en spackel-hær.
Todd? tænker jeg og er bevidst om at jeg for hvert hovslag bevæger mig længere væk fra ham og den løsladte Borgmester.
Det største håb er skibet. De vil kunne hjælpe os. På en eller anden måde vil de kunne hjælpe mig og Todd.
Vi har allerede standset én krig, og vi kan standse en anden.
Så jeg tænker hans navn igen, Todd, og sender ham styrke. Og Acorn og jeg stormer op ad vejen mod Answer, mod rekognosceringsskibet, og jeg håber, stik imod ethvert håb, at jeg har ret …
Krigens monstre
Tredje og sidste bind i den hæsblæsende trilogi Chaos Walking af YA-mesteren Patrick Ness (forfatteren til Monster). Til fans af The Hunger Games, Divergent og The Maze Runner.
Tre hære er i krig, og de har kun ét mål: at udslette hinanden. Midt i det hele står Todd og Viola, og de har svært ved at vælge side. Håbet om fred er ved at forsvinde, og så melder en tredje stemme sig.
En stemme, der tørster efter hævn … Nu tvinges Todd og Viola for alvor til at tage del i kampen, men hvad vil der være tilbage af dem, når krig forvandler mennesker til monstre?
Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj.
En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan gøre – om han vil det eller ej), et område med total stilhed.
De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.
Todd og Viola har været på flugt fra den ubarmhjertige hær af mænd fra Todds hjemby, Prentisstown, og er røget lige i armene på deres værste fjende, Borgmester Prentiss.
Todd bliver fængslet og adskilt fra Viola, og nu er han tvunget til at underkaste sig Borgmesterens magt.
Men hvad er det for hemmeligheder, der gemmer sig uden for byen?
Og er Viola stadig i live? Og så en dag begynder bomberne at falde …
Langt under havets overflade kæmper Batseba og de andre hvaler kæmper en endeløs kamp mod mennesket. Men en dag – da de angriber et af menneskenes skibe – finder de ikke blot det sædvanlige bytte.
De finder et menneske, som bærer på den største hemmelighed af alle, og for første gang kommer hvalerne på sporet af ham – monsteret, myten, djævelen selv …
Nu påbegynder den ultimative jagt på det onde, og når den er forbi, vil verden være forandret for altid.
Verden ender i flammer, og det begynder med en drage, en profeti og en helt almindelig pige.
Sarah Dewhurst og hendes far lever en fattig tilværelse som outsidere i den lille by Frome. Tilværelsen tvinger dem til at hyre en drage til at hjælpe til på gården, noget som kun de allerfattigste gør.
Da Kazimir lander på gården, vækker hans Sarahs nysgerrighed. Drager bør ikke have en sjæl, men den insisterer på at beskytte hende. Kazimir ved noget, Sarah ikke ved. Han er ankommet til gården med viden om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter og Sarah selv.
Aflys alle dine planer og forbered dig på en vild afslutning, når Patrick Ness runder den episke Chaos Walking-trilogi af med Krigens monstre.
To slag
(Todd)
„Vi angriber spacklerne frontalt!“ råber Borgmesteren til mændene og retter sin Støj direkte ind i alles hoveder. Selv mit.
„De vil nå enden af vejen,“ siger han. „Men længere kommer de ikke!“
Jeg lægger hånden ind mod Angharrads flanke under mig. Det tog Borgmesteren mindre end to minutter at få os op på hestene. Morpeth og Angharrad kom løbende rundt om bagsiden af katedralens ruin, og da vi var trådt hen over de stadig bevidstløse mænd, der havde hjulpet mig med at vælte Borgmesteren, og var kommet op på hestene, havde hæren allerede dannet en rodet formasjon foran os.
Men ikke hele hæren, måske kun lidt under halvdelen af den, for resten befinder sig stadig oppe ad den sydlige vej mod bakken med kløften i, vejen hvor kampen sku ha fundet sted.
Drengeføl? tænker Angharrad og jeg ka mærke nerverne dirre i hele hendes krop. Hun er dødsensangst.
Det er jeg osse.
„BATALJONER PARAT!“ råber Borgmesteren og straks gør mr. Hammar og de senest ankomne mr. Tate og mr. O’Hare og mr. Morgan honnør og soldaterne begynder at stille sig op i de rigtige formasjoner. De snor sig ind imellem og rundt om hinanden og kommer så hurtigt på plads at jeg næsten får helt ondt i øjnene af at se på det.
„Jeg ved det godt,“ siger Borgmesteren. „Det er et smukt syn, ikke?“
Jeg retter mit gevær mod ham, det gevær som jeg tog fra Davy. „Du ska bare huske vores aftale,“ siger jeg. „Du beskytter Viola og du styrer mig ikke med din Støj. Gør sådan, så lar jeg dig overleve. Det er den eneste grund til at jeg slap dig fri.“
Hans øjne lyner. „Du er godt klar over at det betyder at du ikke kan slippe mig af syne,“ siger han. „Om du så skal følge med mig ind i slaget. Er du parat til det, Todd?“
„Jeg er parat,“ siger jeg selvom det ikke passer, men det prøver jeg at la vær at tænke på.
„Jeg har på fornemmelsen at du vil klare det godt,“ siger han.
„Hold kæft,“ siger jeg. „Jeg har slået dig én gang og jeg ka slå dig igen.“
Han smiler smørret. „Det tvivler jeg ikke på.“
„MÆNDENE ER KLAR, SIR!“ råber mr. Hammar oppe fra sin hest og gør stram honnør.
Borgmesteren blir ved at se på mig. „Mændene er klar, Todd,“ siger han i en drilsk tone. „Er du?“
„Se bare at komme i gang.“
Hans smil blir større. Han vender sig om mod mændene. „To divisioner ad vestvejen til første angreb!“ Hans stemme snor sig igen igennem alles hoveder som en lyd man ikke ka ignorere. „Kaptajn Hammars division forrest, kaptajn Morgan danner bagtrop! Kaptajn Tate og O’Hare samler de sidste mænd og den udrustning, der ikke er ankommet endnu, og slutter sig hurtigst muligt til slaget.“
Udrustning? tænker jeg.
„Hvis slaget ikke allerede er ovre når de når frem …“
Det får mændene til at udstøde en slags høj, nervøs og aggressiv latter.
„Så driver vi som en samlet hær spacklerne op ad bakken igen så de fortryder at de NOGENSINDE BLEV FØDT!“
Og så bryder mændene ud i jubel.
„Sir!“ råber kaptajn Hammar. „Hvad med Answers hær, sir?“
„Vi bekæmper spacklerne først,“ siger Borgmesteren. „Derefter er Answer ren barnemad.“
Han kigger ud over sin hær af mænd og op ad bakken på spackel-hæren der stadig kommer marcherende ned. Så stikker han en knytnæve i vejret og udstøder det højeste af alle råb, et råb der borer sig direkte ind i kernen på dem som hører det.
„TIL KAMP!“
„TIL KAMP!“ svarer hæren og forlader torvet i voldsom hast og stormer hen mod zigzagbakken …
Borgmesteren ser på mig en sidste gang som om han morer sig så meget at han næsten ikke ka la vær at grine. Og uden et ord stikker han sporerne hårdt ind i Morpeths side og galoperer ind på torvet efter hæren som er på vej væk.
Hæren som er på vej i krig.
Følge efter? spørger Angharrad mens frygten driver af hende som sved.
„Han har ret,“ siger jeg. „Vi må ikke slippe ham af syne. Han ska holde ord. Han ska vinde sin krig. Han ska redde hende.“
For hende, tænker Angharrad.
For hende, tænker jeg som svar og lægger alle mine følelser for hende i det.
Og jeg tænker hendes navn …
Viola.
Og Angharrad kaster sig fremad mod slaget.
(Viola)
Todd, tænker jeg, da jeg rider Acorn ind i menneskemassen der fylder vejen, idet folk prøver at flygte fra de forfærdelige lyde af hornene i den ene retning og mater Coyles bomber i den anden.
BOOM! lyder det igen da en ildkugle bliver slynget op mod himlen. Skrigene omkring os er næsten ubærlige. De folk der løber op ad vejen bliver viklet ind i andre der løber ned ad vejen og alle forhindrer de os i at komme frem.
Forhindrer os i at nå først frem til rekognosceringsskibet.
Hornene tuder igen og der er endnu flere skrig. „Vi må væk, Acorn,“ siger jeg ind mellem hans ører. „Uanset hvad den lyd er, så kan folk på mit skib …“
En hånd griber fat om min arm og er lige ved at flå mig ned fra sadlen.
„Giv mig hesten!“ skriger manden og hiver endnu hårdere. „Giv mig den!“
Acorn vrider sig rundt for at prøve at slippe væk, men vi er omringet af for mange mennesker på vejen …
„Slip!“ råber jeg.
„Giv mig den!“ skriger han igen. „Spacklerne kommer!“
Jeg bliver så overrasket at jeg er lige ved at falde ned fra sadlen. „Hvad kommer?“
Men han lytter ikke, og selv i det aftagende lys kan jeg se det hvide i hans øjne skinne af rædsel …
HOLD FAST! råber Acorns Støj og jeg griber hårdere fat om hans manke og han stejler og vælter manden til side og pisker af sted ind i natten. Folk skriger og prøver at komme væk og vi vælter flere af dem omkuld, da Acorn stormer op ad vejen, og jeg holder fast af alle kræfter.
Vi når til en lysning og han løber endnu hurtigere.
„Spacklerne?“ siger jeg. „Hvad mente han? De kan da umuligt være …?“
Spacklerne, tænker Acorn. Spackel-hær. Spackel-krig.
Mens han løber vender jeg mig om for at se på lysene der kommer ned fra zigzagbakken i det fjerne.
En spackel-hær.
Der kommer også en spackel-hær.
Todd? tænker jeg og er bevidst om at jeg for hvert hovslag bevæger mig længere væk fra ham og den løsladte Borgmester.
Det største håb er skibet. De vil kunne hjælpe os. På en eller anden måde vil de kunne hjælpe mig og Todd.
Vi har allerede standset én krig, og vi kan standse en anden.
Så jeg tænker hans navn igen, Todd, og sender ham styrke. Og Acorn og jeg stormer op ad vejen mod Answer, mod rekognosceringsskibet, og jeg håber, stik imod ethvert håb, at jeg har ret …
Krigens monstre
Tredje og sidste bind i den hæsblæsende trilogi Chaos Walking af YA-mesteren Patrick Ness (forfatteren til Monster). Til fans af The Hunger Games, Divergent og The Maze Runner.
Tre hære er i krig, og de har kun ét mål: at udslette hinanden. Midt i det hele står Todd og Viola, og de har svært ved at vælge side. Håbet om fred er ved at forsvinde, og så melder en tredje stemme sig.
En stemme, der tørster efter hævn … Nu tvinges Todd og Viola for alvor til at tage del i kampen, men hvad vil der være tilbage af dem, når krig forvandler mennesker til monstre?
→ Forudbestil Krigens monstre her eller hos din lokale boghandler
Læs også de første to bind i Chaos Walking
Knivens stemme
Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj.
En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan gøre – om han vil det eller ej), et område med total stilhed.
De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.
→ Læs et uddrag af Knivens stemme
→ Køb Knivens stemme her eller hos din lokale boghandler
LÆS OGSÅ: Stjernespækket filmatisering – det ved vi om Chaos Walking
Fjenden ansigt
Todd og Viola har været på flugt fra den ubarmhjertige hær af mænd fra Todds hjemby, Prentisstown, og er røget lige i armene på deres værste fjende, Borgmester Prentiss.
Todd bliver fængslet og adskilt fra Viola, og nu er han tvunget til at underkaste sig Borgmesterens magt.
Men hvad er det for hemmeligheder, der gemmer sig uden for byen?
Og er Viola stadig i live? Og så en dag begynder bomberne at falde …
→ Læs et uddrag af Fjendens ansigt
→ Køb Fjendens ansigt her eller hos din lokale boghandler
Se bogtraileren
Andre bøger:
Og havet var vores himmel
Langt under havets overflade kæmper Batseba og de andre hvaler kæmper en endeløs kamp mod mennesket. Men en dag – da de angriber et af menneskenes skibe – finder de ikke blot det sædvanlige bytte.
De finder et menneske, som bærer på den største hemmelighed af alle, og for første gang kommer hvalerne på sporet af ham – monsteret, myten, djævelen selv …
Nu påbegynder den ultimative jagt på det onde, og når den er forbi, vil verden være forandret for altid.
Du kan købe Og havet var vores himmel online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Kommer snart: Burn
Verden ender i flammer, og det begynder med en drage, en profeti og en helt almindelig pige.
Sarah Dewhurst og hendes far lever en fattig tilværelse som outsidere i den lille by Frome. Tilværelsen tvinger dem til at hyre en drage til at hjælpe til på gården, noget som kun de allerfattigste gør.
Da Kazimir lander på gården, vækker hans Sarahs nysgerrighed. Drager bør ikke have en sjæl, men den insisterer på at beskytte hende. Kazimir ved noget, Sarah ikke ved. Han er ankommet til gården med viden om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter og Sarah selv.
Du kan købe Burn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: