Fagbøger Sundhed og livsstil

Sådan plejer du bedst din krop i hverdagen

Sådan plejer du bedst din krop i hverdagen

Emily Salomon er fuldtidsblogger, og så bestræber hun sig på at gøre hver eneste dag til noget specielt. Det behøver ikke at kræve vanvittige armbevægelser eller et ekstravagant budget, og man kan selv gøre små ting, for at skabe mere glade i hverdagen. De bedste råd har hun samlet i bogen “Hverdagsglamour”, der byder på skønhedstips, stilguides, opskrifter og idéer til gode oplevelser. Bogen handler om at gøre hverdagen lidt mere glamourøs og særlig i stedet for at at overleve og overstå dagene.

Her fortæller Emily Salomon om en af de ting, du kan gøre for at få mere energi og overskud:

En ting, der giver stor glæde i hverdagen er kropspleje. Selvom det kun er 5-10 minutter under bruseren, så sørg for at gøre det til et rart, afslappende ritual. Tænd et duftlys, hør god musik og lad tankerne fare imens.

Du skal bruge:
Showergel
Evt. bodyscrub og/eller skrubbehandske
Bodyoil eller bodylotion

Dagligt:
Et dagligt styrtebad med en lækker showergel og en efterfølgende bodylotion gør (næsten) en til et nyt og bedre menneske. Slut gerne brusebadet af med iskoldt vand for maksimal friskhedseffekt og for at få blodet til at rulle. I øvrigt: Bliver din hud rød, er vandet for varmt, og for varmt vand udtørrer huden.

Dup dig tør:
Dup dig ganske let med et håndklæde efter badet. Huden må gerne stadig være fugtig. Kom straks herefter bodylotion eller bodyoil på, gerne mens du stadig står i badet, grundet vanddampen. Du vil opleve, at cremen eller olien trænger meget bedre ind i huden i stedet for blot at lægge sig ovenpå. Om sommeren kan du blot smøre dig ind, mens huden stadig er våd og så lufttørre.

Uren hud:
Døjer du med uren hud på ryg eller bryst, kan du med fordel bruge en showergel med frugtsyrer. Jeg kan godt lide Mario Badescus A.H.A. Botanical Body Soap. Husk også at skifte T-shirt og nattøj dagligt.

Skrub dig smuk:
Brug bodyscrub eller en skrubbehandske et par gange om ugen i badet. Ikke nok med at huden bliver glattere og blødere og bedre kan tage imod creme eller olie efterfølgende, så sætter det også gang i blodcirkulationen.

Her er opskriften på hjemmelavet bodyscrub:

Skærmbillede 2016-01-15 kl. 15.06.01

Skærmbillede 2016-01-15 kl. 15.01.19

– Bland alle ingredienser og hæld dem på et stort glas med låg.

– I slutningen af badet masseres kroppen ind fra top til tå i cirklende bevægelser. Skyl salt/sukker af, men lad olien sidde på huden som erstatning for bodylotion.

– Her er til flere gange.

Du kan finde mange flere af Emily Salomons tip til at gøre hverdagen lidt mere glamourøs her.

emilyS

Sådan plejer du bedst din krop i hverdagen