Saga

Dyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskab

Dyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskab

I år er det 100 år siden en dansker for første gang modtog Nobelprisen i litteratur. I den sammenhæng delte de to forfattere Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup den prestigefyldte pris. Men hvor den førstnævnte forbliver kendt, har Gjellerups specielle forfatterskab haft lidt sværere ved at nå ud til den bredde befolkning. Lyt dig til mere om det (næsten) glemte forfatterskab på P1 Skønlitteratur her. Her ser vi nærmere på de bøger og fascinerende idéer, som Gjellerups forfatterskab består af.

Tekst af: Jacob Nielsen

Karl Gjellerup og spørgsmålet om troen

Karl Gjellerup bliver født den 2. juni 1857 ved Præstø, som søn af en sognepræst. Efter hans far dør da Karl er ganske ung, flytter han til København og bor hos moderens fætter, som ligeledes er præst. Således er vejen måske givet på forhånd. Snart giver Karl sig i kast med teologien. Men under sit studie stifter han bekendskabt med den moderne bibelkritik og det komplicerer hans forhold til kristendommen. I stedet vender han sin interesse mod den græske litteratur og historie, i lighed med mange tyske filosoffer og forfattere.

Dyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskab

Undersøgelsen af kristendommen og den græske arv resulterer i to af Gjellerups mest elskede værker, nemlig de to historiske romaner “Antigonos” fra 1880, og “Den gyldne Gren” fra 1917. Den førstnævnte vækker mindelser til Sofokles’ kendte værk Antigone og foregår i det andet århundredes Grækenland. Her er den unge kristendom stadig ved at gøre sit indtog i landet, og på den måde spejler Gjellerup sin personlige indre konflikt mellem kristendommen og den græske arv ud i romanens historiske kontekst. Forholdet er dog vendt om, da hovedpersonens præstefamilie i dette tilfælde dyrker de græske guder. Herefter begynder hovedpersonen grundet kærestesorger at søge råd i den kristne tro, blot for at opdage, at denne ikke er helt så meningsfuld, som han havde håbet på.

Tiltrækningen mod Tyskland

Som nævnt er Gjellerup inspireret af samtidige tyske tænkere. Han både bor og rejser meget i Tyskland, hvor hans forfatterskab er bredere kendt. Her møder han også en ung smuk kvinde, som han senere gifter sig med. Sammen bosætter de sig i hendes hjemby Dresden. Denne historie beretter han om i romanen “Minna” fra 1889, hvor den danske hovedperson Harald møder en lignende kvinde, hvis fortid er, ja, lad os sige, ikke helt ukompliceret…

Dyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskab

Undersøgelsen og dyrkelsen af det tyske er desuden synligt i mange af Gjellerups andre værker. Måske især i hans analyse af den datidige tyske superstjerne Richard Wagners operacyklus, kaldet “Richard Wagner i Hans hovedværk “Nibelungens ring”” fra 1890. Men det er også i disse år, at Gjellerup rejser rundt og opsøger den ene opera efter den anden, indtil han føler han har set nok af Tyskland og må udvide sin horisont. Snart efter følger rejser til Ukraine og Rusland, indtil han omsider når Asien. Og netop denne rejse, som Gjellerup beskriver i romanen “Vandreåret”, viser sig snart at blive altafgørende for hans senere forfatterskab, hvor han kommer i kontakt med buddhismen og mysticismen.

Dyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskab

En østlig påvirkning, og den måske mærkeligste danske bog

I Gjellerups senere forfatterskab fører hans nysgerrighed ham til hele tiden at undersøge nye tænkemåder. Det fører ham til en grundig indføring i buddhismen, som kun få samtidige forfattere og tænkere dengang beskæftiger sig med. Klarest kommer den nye inspiration til udtryk i hans legendedramaeer “Den fuldendtes Hustru” fra 1907 og “Verdensvandrerne” fra 1910. “Den fuldendtes Hustru” beretter om Buddhas jordiske liv som en verdslig prins, da han endnu går under navnet Siddharta. Her følger vi ægteparrets udfordringer, eftersom Siddhartas hustru, Yacodharta, ønsker at holde sin mand tilbage i hans jordiske rolle. Og det alt imens Siddharta forsøger at overbevise hende om det modsatte, nemlig at tage med på hans åndelige rejse for at blive til Buddha.

Dyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskabDyk ned i den oversete danske Nobelprismodtager Karl Gjellerups forfatterskab

Den buddhistiske religionsfilosofi er også udgangspunktet for romanen “Pilgrimmen Kamanita”, fra 1906, som i årene efter udgivelsen bliver omtalt som den mærkeligeste bog, der nogensinde er skrevet på dansk. Men at Gjellerup skal have skrevet netop sådan en roman er derimod meget logisk, når man husker på hans østlige påvirkning. Værkets handling udspiller sig i oldtidens Indien. En købmands søn kaldet Kamanita forlader, ligesom Buddha selv, et liv i overflod, for derefter at blive udfordret i sine moralske standpunkter gennem blandt andet en erotisk romance og et mystisk møde med en fremmed munk.

Kast dig ud i Karl Gjellerups prisvindende forfatterskab, hvis du interesserer dig for slutningen af det 1800-tallet, som Jeppe Aakjær også beskriver, eller hvis du ønsker at lære mere om forskellen på Gjellerup og Henrik Pontoppidans forfatterskaber, disse to første danske nobelprismodtagere.