Børnebøger Bestsellere Billedbøger Bøger til godnatlæsning Børnebøger 6-9 år Carlsen Højtlæsning

Der er magi i luften – Neil Patrick Harris’ magiske møgunger er et fortryllende højtlæsningshit

De magiske møgunger, magiske møgunger, neil patrick harris, højtlæsning, børnebog, børnebøger

“Måske har du nogle gange svært ved at finde magien i din verden, præcis som drengen i denne bog. 

Måske har du for travlt med at lave candyfloss eller er for distraheret af fugle, der har slået sig ned uden for dit vindue, eller for træt efter at have ryddet op på loftet til at lægge mærke til den – men jeg forsikrer dig, der findes magi.

Du skal bare vide, hvor du skal lede efter den. (Brug din næse! Eller din tunge! Eller dine øjne! Eller din hjerne!) Og selvfølgelig kan du nogle gange selv skabe magi.” – Neil Patrick Harris, De magiske møgunger – Den første historie.  

Magi, mystiske tricks og mageløse møgunger

De Magiske Møgunger er en serie af den prisvindende skuespiller Neil Patrick Harris. Bøgerne er et højtlæsningshit for børn og barnlige sjæle i alderen 7+ og byder på en skæppeskøn blanding af humor, spænding, sjove opgaver og guides til trylletricks. Og så er det ikke mindst en varm fortælling om venskab og om at turde være sig selv.

De magiske møgunger, Neil Patrick Harris, magiske møgunger, højtlæsning, børnebøger, børnebog

Undevejs i serien kan du blandt andet få tips til, hvordan du ruller mønter henover dine knoer, eller hvordan du kan læse andre folks tanker – jo, jo den er god nok, men mere kan vi ikke afsløre her.

De Magiske Møgunger 1 – Den første historie

af Neil Patrick Harris

 
Magiske møgunger, de magiske møgunger, højtlæsning, neil patrick harris

Da den forældreløse gadedreng, Carter, stikker af fra sin modbydelige onkel, forventer han ikke at finde både nye venner og magi i en lille by på landet.

Men som alle gode trylletricks, kan alt ændre sig på blot et øjeblik, og det gør det, da den grådige cirkusdirektør, B.B. Bosso, og hans mystiske hold ankommer til den lille flække. De har nemlig tænkt sig at stjæle alt, de kan komme i nærheden af.

Efter et afgørende møde med byens lokale magiker, Dante Vernon, rotter Carter sig sammen med fem andre børn med helt særlige evner.

Sammen sætter de alle sejl til for at redde byen og indbyggerne fra Bossos slyngelstreger.

Perfekt som højtlæsning fra ca. 7 år. 

De Magiske Møgunger 2 – Den anden historie

af Neil Patrick Harris

 
De magiske møgunger, magiske møgunger, Neil Patrick Harris, magi, børnebog, børnebøger

I andet bind af De Magiske Møgunger følger vi Leila, som er mester i at bryde ud. Det har hun lært på det børnehjem, hvor hun er vokset op, og hvor hun blev drillet og låst inde i et mørkt skab af de andre piger. Nu er hun fri og udbryderpige hos De Magiske Møgunger, som er også er hendes bedste venner.

Men der sker mystiske ting i byen Kildevæld, hvor Leila og hendes venner bor. En tyvagtig abe bryder ind, byens bjerghotel hjemsøges af spøgelser, og midt i det hele dukker en synsk dame fra fortiden op. Kan De Magiske Møgunger beskytte deres by, og kan Leila skjule den hemmelighed, som hun gemmer i en lille æske?

Perfekt som højtlæsning fra ca. 7 år. 

Du kan finde De magiske møgunger – Den anden historie af Neil Patrick Harris online her eller i din lokale boghandel

De Magiske Møgunger 3 – Den tredje historie

af Neil Patrick Harris

 
Der er magi i luften – Neil Patrick Harris' magiske møgunger er et fortryllende højtlæsningshit

I trejde bind i serien om De Magiske Møgunger, begynder pigen Emily at hænge ud med De Magiske Møgunger, og Theo bliver ret fascineret af hende. Hun virker nemlig til at forstå lige præcis den sammenhæng, som han føler mellem musik og magi – og mellem familie og venner.

Så ankommer en berømt bugtaler til Kildevæld, og Møgungerne er sikre på, at han har skumle planer. Men hr. Vernon, deres mentor, er ude af byen, og der er en anspændt stemning i gruppen. Kan De Magiske Møgunger alligevel finde sammen og stoppe endnu et medlem af den nederdrægtige Smaragdklub? Og samtidig må Theo tage et valg om hvor – og hos hvem – han hører til.

Perfekt som højtlæsning fra ca. 7 år.

 

De Magiske Møgunger 4 – Den fjerde historie

Der er magi i luften – Neil Patrick Harris' magiske møgunger er et fortryllende højtlæsningshit

De Magiske Møgunger er samlet. Og deres fjende nummer ét – Kalagan – virkere ondere og mere skummel end nogensinde før. Det er bare kun Ridley Larsen fra truppen, som opfanger signalerne og ser sporene. Truppen har besluttet at lade opgøret med Kalagan ligge, så hvad skal hun gøre? Ignorere faren eller gå andre veje med fare for at miste sine allerbedste venner, hendes ‘familie’?

De Magiske Møgunger – den fjerde historie er skrevet af Neil Patrick Harris, der elsker både eventyr og magi. Derfor er bogen fyldt med trylletrick, man selv kan afprøve derhjemme.

Højtlæsning fra ca. 7 år

Du kan købe De magiske møgunger – den fjerde historie online her eller i din lokale boghandel

De magiske møgunger, magiske møgunger, neil patrick harris, højtlæsning

 

Om Neil Patrick Harris

Neil Patrick Harris, de magiske møgunger, magiske møgunger, højtlæsning, børnebog, børnebøger
Fotokredit: Mark Veltman

Neil Patrick Harris er en anerkendt skuespiller, producer, instruktør, vært og forfatter. Han har blandt andet medvirket i hitserien How I Met Your Mother.

Harris var formand for The Academy of Magical Arts fra 2011 til 2014. Han bor i Harlem, New York i USA med sin mand, David, deres tvillinger, Gideon og Harper, og to fjollede hunde ved navn Watson og Gidget. Serien om De Magiske Møgunger er hans første børnebøger.