Fiktion Børnebøger Den lille prins Klassikere

Den lille prins nyoversat og i nyt udstyr

Antoine de Saint-Exupéry Den lille prins

Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry er en klassiker. Historien om piloten, der møder den mystiske lille prins og gennem ham bliver langt klogere på livet, er elsket over hele verden. Selv over 70 år siden, den først blev udgivet.

Bogen er en af verdens mest solgte bøger. Den er oversat til over 300 sprog, og sælges årligt i to millioner eksemplarer. Det er både en populær dåbsgave, konfirmationsgave og et must i enhver bogsamling.
I 2015 blev bogen filmatiseret som en smuk animationsfilm, ligesom den har dannet baggrunden for talrige skuespil.

Den lille prins antoine de saint-exupéry

En tidløs fortælling

Den lille prins er fortællingen om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet. Den lille prins fortæller om sin rejse fra sin egen planet til jorden – og om de væsener, han har mødt undervejs. Han har lært meget om verden og om livet på sin færd, men savner nu sit hjem og den rose, han har efterladt.

Det er en fantastisk fortælling om kærligheden, livet og døden, og ligesom piloten kan mange lære noget af den lille prins’ barnlige blik på ting som politik og materialisme.

Den lille prins er både et eventyr for børn og voksne. Børn vil elske den eventyrlige historie om prinsen, der har rejst gennem stjernerne, og voksne vil nyde de mange kloge betragtninger og livsbekræftende budskaber, bogen byder på.

Nyoversat i tre nye formater

Lindhardt og Ringhof har netop udgivet den elskede klassiker i en smuk nyoversættelse af Bjørn Bredal. På den måde kan historien om den lille prins også fortsat nydes af de næste generationer.

Den nyoversatte udgave findes i tre nye formater: en lille paperback, en hardback og en smuk luksusudgave. Alle illustrerede med forfatterens egne, ikoniske tegninger.


En fiks paperback

Den lille prins antoine de saint-exupéry

Er dit eget eksemplar af Den lille prins ved at blive slidt? Er bogryggen knækket, og hænger siderne i laser efter adskillige æselører? Så er det måske på tide at skifte bogen ud. Og hvad kunne være bedre end en god, solid og praktisk paperback til formålet?

>> Køb Den lille prins som paperback her.


En smuk hardback

Den lille prins antoine de saint-exupéry

Mangler Antoine De Saint-Exupérys fortælling i din bogreol? Så kan vi kun anbefale, at du skaffer dig et eksemplar. Bogen er netop blevet genudgivet i en holdbar og smuk hardback-udgave. Perfekt til ærespladsen på bogreolen!

>> Køb Den lille prins som hardback her.


En luksusudgave som en oplagt gavebog

Den lille prins antoine de saint-exupéry

Smudsomslag. Lækre, tykke sider af høj papirkvalitet. Sølvtryk på bogens forside. Og naturligvis: farverige illustrationer, side efter side. Denne luksusudgave af Den lille prins er noget helt særligt. Den oplagte gave – til andre eller til dig selv – og et must-have i enhver litteraturelskers bogsamling.

>> Køb luksusudgaven af Den lille prins her.

Den lille prins antoine de saint-exupéry Den lille prins antoine de saint-exupéry