Børnebøger Bøger i gave Carlsen Inspirationslister og guides

Carlsens julegaveguide: Skønne bøger til din 6-8 årige

Carlsens julegaveguide: Skønne bøger til din 6-8 årige

Bøger er gaver, der bliver ved med at give, fordi de kan læses igen og igen. Nedenfor har vi samlet en julegaveguide med en række skønne børnebøger til de 6-8-årige, som er så søde, skønne og sjove, at de sagtens kan tåle at blive læst mere end én gang.

Her er bøger, man både kan grine af og blive klogere af, historier der kan læses sammen eller som er oplagte til selv at gå på opdagelse i.

Rigtig god læselyst!

Flunkernes Danmarkshistorie og Superhelteflunkerne

Flunkernes Danmarkshistorie, flunker, flunkebogSuperhelteflunkerne, flunker, flunkebog

Flunkerne er altid favoritter blandt børn! De finurlige og frække flunker gemmer sig i de sjove bøger, og så er det op til vakse børn at finde dem.

Flunkernes Danmarkshistorie tager flunkerne på en rejse tilbage i tiden til nogle af de mest afgørende øjeblikke i Danmarkshistorien. Vores små og frække venner fra det ydre rum oplever, hvordan det danske folk i tidens løb har taget initiativer og har udviklet og skabt et både hyggeligt og moderne land med demokrati og velfærd.

Superhelteflunkerne skal de små frække flunker møde diverse superhelte. Lad os bare sige, at det helt bestemt ikke bliver kedeligt…

Du kan købe Flunkernes Danmarkshistorie online her og Superhelteflunkerne online her. Begge kan også fås i din lokale boghandel.

De 100 mest fantastiske fortidsdyr af Sebastian Klein

De 100 mest fantastiske fortidsdyr, Sebastian Klein, dyrebog, dyrebøger

Tag med på en rejse tilbage til fortiden, når Sebastian Klein fortæller om bæster, kæmper og øgler, som (heldigvis) ikke findes i dag. Sebastian fortæller bl.a. om tyrannosaurus rex, hulebjørne og kæmpekrokodiller i denne spændende bog.

Sebastian Klein har også lavet en række andre bøger til dyreglade børn, som du kan læse mere om her.

Du kan købe De 100 mest fantastiske fortidsdyr af Sebastian Klein online her eller i din lokale boghandel.

Svendman af Kim Fupz Aakeson

Svendman, Kim Fupz Aakeson, Rasmus Bregnhøi, børnebog, børnebøger

Svend elsker superhelte, og når man nu er så vild med superhelte, hvorfor så ikke blive én selv? Det er bare ikke helt nemt, når man er en lille, slap og en anelse dum dreng, som bor på tredje sal med altan med sin mor. Men som vi alle ved, så gennemfører børn de ting, de sætter sig i hovedet. Og Svend vil bare virkelig gerne være superhelt!

Svendman giver forfatter Kim Fupz Aakeson og tegner Rasmus Bregnhøi Svend nyt liv som SVENDMAN i denne nye, redigerede udgave af Kim Fupz Aakesons historie.

Du kan købe Svendman af Kim Fupz Aakeson online her eller i din lokale boghandel.

Fupz’ og Bregnhøis største hits af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Rasmus Bregnhøi

Fupz og Bregnhøis største hits, Kim Fupz Aakeson, Rasmus Bregnhøi, børnebog, børnebøger

Kender du også et barn, der spørger om alt mellem himmel og jord? I Fupz’ og Bregnhøis største hits får spørgelystne børn svar på en masse spørgsmål såsom: Kan det betale sig at gå i skole? Hvad er kålrolader? Får man altid skældud, hvis man stjæler sin mors tørresnor? Og varer julen hele året?

Du kan købe Fupz og Bregnhøis største hits online her eller i din lokale boghandel.

Mogens og Mahdi af Kim Fupz Aakeson

Mogens og Mahdi, Kim Fupz Aakeson, Rasmus Bregnhøi, børnebog, børnebøger, tegneserie

Mogens og Mahdi er en sjov tegneserie om to drenge, der ikke har en skid til fælles, udover at de er lige gamle, bor i samme gård, spiller de samme spil, synes de samme ting er grineren og drømmer lige heftigt om at være seje og rige.

Forfatter Kim Fupz Aakeson og illustrator Rasmus Bregnhøi binder humor og livets alvor sammen i fortællingerne om Mogens og Mahdi. Tegneseriebogen indeholder 10 historier, som både er sjove, forunderlige og måske også lidt underlige.

LÆS OGSÅ: Mogens og Mahdi (2) Forever

Du kan købe Mogens og Mahdi af Kim Fupz Aakeson online her eller i din lokale boghandel.

Kaptajn Underhyler af Dav Pilkey

Kaptajn Underhyler, Dav Pilkey, børnebog, børnebøgerKaptajn Underhyler, Dav Pilkey, børnebog, børnebøgerKaptajn Underhyler, Dav Pilkey, børnebog, børnebøger

Jimmy og Otto har opfundet den største superhelt i deres skoles historie – og nu kommer han til live som Kaptajn Underhyler! Hans sande identitet er så hemmelig, at han ikke engang ved, hvem han selv er!

Prisvindende forfatter og illustrator Dav Pilkey står bag denne sjove og actionspækkede serie om Kaptajn Underhyler, som gang på gang må redde verden. Kaptajn Underhylers absurde eventyr er fantastisk underholdning for drengerøve i alle aldre!

Her kan du læse mere om den populære serie om superhelten Kaptajn Underhyler.

Du kan købe alle bøgerne i serien om Kaptajn Underhyler online her eller i din lokale boghandel.

Hundemand af Dav Pilkey

Hundemand, Dav Pilkey, Kaptajn Underhyler, børnebog, børnebøger

Politihunden Greg og hans betjent-menneske kommer en dag til skade på jobbet. Heldigvis kan kirurgien mange ting i dag, og for allerførste gang bliver et hundehoved og en menneskekrop sat sammen. Den modige helt HUNDEMAND er nu klar til at kæmpe for retfærdighed – men kan han holde sin natur under kontrol, når pligten kalder.

Forfatteren bag den populære serie om Kaptajn Underhyler har skabt en helt ny helt, som kan opsnuse forbrydere, grave sandheden frem og jagte de skyldige.

Du kan købe Hundemand af Dav Pilkey online her eller i din lokale boghandel.

Bare kald mig Tofte af Thomas Buttenschøn

Bare kald mig Tofte, højtlæsningsbog, bog med musik, Carl Quist Møller, Thomas Buttenschøn, børnebog,

Tofte er en brun bjørneunge, som lever et sted, hvor der kun er hvide bjørne. Han bor med sin hvide bjørnefar og besøger sin brune mod en gang imellem. Hans forældre er nemlig skilt. En dag beslutter Tofte og hans ven Asmus, at de vil finde et job til Toftes arbejdsløse far. Undervejs opdager de dog et sørøverkort, og de beslutter sig derfor for at finde skatten, for det vil jo løse alle de voksnes problemer! Men kan små bjørneunger løse voksenproblemer?

Den populære sanger og komponist Thomas Buttenschøn har med Bare kald mig Tofte skrevet en fin og kærlig højtlæsningsbog om at være anderledes end de andre og om at vokse op med forældre, der har det lidt svært.

Bogen er illustreret af Carl Quist Møller og indeholder også en CD med Toftes sange.

Du kan købe Bare kald mig Tofte af Thomas Buttenschøn online her eller i din lokale boghandel.

Trisse og det lange hår af Annie Bahnson

Trisse og det lange hår, Annie Bahnson, børnebog, børnebøger

Trisse har kun ét hår. Til gengæld er det meget, meget langt og tykt. Derfor kan det bruges til al mulig sjov og spas, for eksempel som tøjle når Trisse rider på sin ged. Trisses mor mener dog mest, at håret kan bruges til at lave ulykker, og derfor har Trisse også LOVET sin mor, at det bliver oppe under huen. En dag får byens rebfabrikant dog øje på Trisses hår, og nu ved han, hvordan han kan blive rig…

Annie Bahnson har med Trisse og det lange hår skrevet en herlig højtlæsningsbog med illustrationer af Mette-Kirstine Bak.

Du kan finde Trisse og det lange hår som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.

Røv – tre eventyr om verdens sødeste bagdel af Anders Morgenthaler

Røv – tre eventyr om verdens sødste bagdel, Anders Morgenthaler, børnebog, børnebøger

Røv er en flink og tjenstvillig røv, der gerne vil hjælpe til, hvor han kan. I tre eventyr fortalt og illustreret af Anders Morgenthaler kan man derfor følge Røv og hans liv. Eksempelvis overtager Røv en dag tjansen fra hanen om at gale solen op om morgenen. I et af de andre eventyr står Røv over for en personlig udfordring: Han er nemlig blevet en hængerøv og vil gerne komme i form.

Røv – tre eventyr om verdens sødeste bagdel er tre anderledes og absurde historier fra Anders Morgenthalers krøllede hjerne og kulørte pen.

Du kan finde Røv – tre eventyr om verdens sødeste bagdel på dit lokale bibliotek.

Min bog om friluftsliv af Alice James

Min bog om friluftsliv, Alice James, børnebog, friluftsliv, børnebøger

Med Min bog om friluftsliv får du og dit barn masser af inspiration til at komme ud og opleve naturen i regn og sol på alle tider af året. I bogen får du mulighed for at lære alt om insekter, fugle, dyrespor, blade og meget mere. Samtidigt indeholder bogen også guides til lejrbålsmad, bivuakbygning og tydning af stjernehimlen.

Du kan købe Min bog om friluftsliv af Alice James online her eller i din lokale boghandel.

Scan og lær: Dinosaurer og Scan og lær: Farlige rovdyr

Scan og lær: Dinosaurer, børnebog, børnebøger, dinosaurerScan og lær: Farlige rovdyr, børnebog, børnebøger, dyrebog, dyrebøger,

Scan og lær-bøgerne kommer man helt tæt på dyrene. Med bogens interaktive røntgenscannere kan man nemlig selv lave et røntgenbillede af dem. Bøgerne er fyldt med vilde oplysninger om henholdsvis dinosaurer og farlige rovdyr. Man kan blandt andet blive klogere på deres styrke, udholdenhed og jagtteknik, og dermed kan bøgerne give et overraskende indblik i fortidens sejeste skabninger og dyrerigets mest blodtørstige væsner.

Du kan købe Scan og lær: Dinosaurer online her og Scan og lær: Farlige rovdyr online her. Begge kan også fås i din lokale boghandel.