Forleden fik min søn en gave af min mormor, som han blev rigtig glad for. Hun gav ham en bog, som hun selv har læst så mange gange at hun, som hun sagde, kan den udenad. Så nu var det på tide, at den fik en ny læser.
Da vi tog hjem strålede min søn over hele hovedet og gentog begejstret, hvad min mormor havde sagt om bogen: ”Mor. Det er den rigtige Junglebog!”
Se. Jeg ved jo godt, at når min mormor siger, det er ’den rigtige’, så mener hun at det er Kiplings Junglebog og ikke Disneys. Men når min søn ser på den gamle bog – og den er vitterlig gammel, det kommer jeg tilbage til – så tænker han, at dette er den faktiske, originale bog. Næsten som om, han står med det originale dokument i hånden, som Kipling har nedfældet sin roman på.
At dén tanke får ham til at smile fra øre til øre, det gør så til gengæld mig helt varm om hjertet. For så er det jo måske faktisk lykkedes mig at lære mit barn at elske bøger.
Og hvorfor er dét så så vigtigt?
Oplevelsen
Nu skrev jeg før, at min mormor, da hun gav bogen videre sagde, at den var klar til en ny læser. Her er min søn et godt bud. For ikke blot har han endnu ikke læst bogen – han er faktisk en relativt ny læser. Han er 9 år, så det er ikke så længe siden, han har knækket læsekoden.
Og ja, han vil formentlig komme til at kæmpe lidt med teksten – dobbelt-aa’er i stedet for å, alle navneord med store begyndelsesbogstaver osv. Og ja, det kan godt være, at min søn læser noget andet ind i bogen end min mormor gjorde, da hun læste den i sin barndom. Han har fx nok allerede set flere slanger, tigre, bjørne og pantere i virkeligheden end min mormor havde, da hun læste bogen.
Men helt grundlæggende: så vil han læse de samme bogstaver. Han vil føle og lide, kæmpe, ængstes og juble med Mowgli og leve sig ind i det samme univers som min mormor gjorde, dengang hun var 9 år gammel.
Så når min mormor giver sin bog videre, så giver hun en oplevelse videre – ikke bare på tværs af alder, men på tværs af fire generationer.
Læs lige det igen. Fire generationer. Det er da fantastisk.
Forhistorien
Min mormor sagde også noget andet, da hun gav bogen videre. Hun sagde: ”Du skal tænke på, jeg er jo født inden radioen blev opfundet, så jeg har læst rigtig meget som barn”.
Og det er faktisk næsten rigtigt. Min mormor er født i 1911. Det betyder, at hun blev 105 i år. Så hun er faktisk næsten født før radioen blev opfundet – i hvert fald før den blev allemandseje. Så hun har haft god tid til at læse bøger som barn.
Og så havde hun tilmed lettere adgang til bøger end de fleste. For hendes far – min oldefar – var boghandler. Han havde en fin boghandel ved Diakonissestiftelsen i København – på hjørnet af Peter Bangsvej og Søndre Fasanvej. I dag ligger der en genbrugsbutik, men dørtrinnet fra den gamle butik (bøger og papir) lå der endnu, sidst jeg cyklede forbi.
Dér i butikken, blandt de mange fine gamle bøger (som selvfølgelig ikke var gamle dengang) trådte min mormor sine barnesko. Dér så hun sin far sætte bøger på snorlige rækker på snedkererede reoler. Og sætte sit eget exlibris i de bøger, der også fik en plads på reolen derhjemme.
Lige dér lærte hun at sætte pris på bøger. Og her kan du se hende bag disken i butikken i 1932. Dengang var hun 21 år.
Bogkærlighed
Så når min søn bliver glad for sin ‘nye’ bog, så glæder det mig af flere grunde.
Dels, så glæder det mig, fordi hele denne forhistorie bogstaveligt talt ligger i min søns hænder, når han læser sin ’nye’ bog. Junglebogen var en af min mormors yndlingsbøger – og derfor fik hun den i sin barndom i 1920’erne håndindbundet. I læder. Solidt håndværk, som stadig holder og stadig er smukt nu, så mange år efter. Den er så god som ny – lidt solbleget på ryggen, bevares, men ellers helt intakt. Uden ridser og skrammer og uden så meget som et æseløre. Og dermed helt klar til at blive samlet op og læst af en ny generation. Hvor mange andre medier kan gå i arv igennem generationer, kan videregive en erfaring eller en oplevelse over så lang tid uden at gå til, uden at blive forældede?
Og dels (og nok allermest), så elsker jeg det simple faktum, at min søn kan læse bogen også uden at have hele forhistorien med – og alligevel opleve dens magi, træde ind i Mowglis verden, og åbne op for fortællingen på sin helt egen måde. Præcis, som min mormor gjorde det, da hun var 9 år. For 96 år siden.
Billedet af min mormor i min oldefars boghandel er venligst udlånt af den fantastiske hjemmeside www.boghandlereidanmark.dk. Her kan du gå på opdagelse i Danmarks mange nuværende og hedengangne boghandler og se, hvor smukt de var indrettet (også) i gamle dage.
Og skulle du savne et eksemplar af
Junglebogen hjemme i reolen, som du kan lade gå i arv igennem de næste fire generationer af
din familie – så vil jeg anbefale den smukke udgave, som Robert Ingpen har illustreret. Køb den hos din boghandler eller lige
her.
Forleden fik min søn en gave af min mormor, som han blev rigtig glad for. Hun gav ham en bog, som hun selv har læst så mange gange at hun, som hun sagde, kan den udenad. Så nu var det på tide, at den fik en ny læser.
Da vi tog hjem strålede min søn over hele hovedet og gentog begejstret, hvad min mormor havde sagt om bogen: ”Mor. Det er den rigtige Junglebog!”
Se. Jeg ved jo godt, at når min mormor siger, det er ’den rigtige’, så mener hun at det er Kiplings Junglebog og ikke Disneys. Men når min søn ser på den gamle bog – og den er vitterlig gammel, det kommer jeg tilbage til – så tænker han, at dette er den faktiske, originale bog. Næsten som om, han står med det originale dokument i hånden, som Kipling har nedfældet sin roman på.
At dén tanke får ham til at smile fra øre til øre, det gør så til gengæld mig helt varm om hjertet. For så er det jo måske faktisk lykkedes mig at lære mit barn at elske bøger.
Og hvorfor er dét så så vigtigt?
Oplevelsen
Nu skrev jeg før, at min mormor, da hun gav bogen videre sagde, at den var klar til en ny læser. Her er min søn et godt bud. For ikke blot har han endnu ikke læst bogen – han er faktisk en relativt ny læser. Han er 9 år, så det er ikke så længe siden, han har knækket læsekoden.
Og ja, han vil formentlig komme til at kæmpe lidt med teksten – dobbelt-aa’er i stedet for å, alle navneord med store begyndelsesbogstaver osv. Og ja, det kan godt være, at min søn læser noget andet ind i bogen end min mormor gjorde, da hun læste den i sin barndom. Han har fx nok allerede set flere slanger, tigre, bjørne og pantere i virkeligheden end min mormor havde, da hun læste bogen.
Men helt grundlæggende: så vil han læse de samme bogstaver. Han vil føle og lide, kæmpe, ængstes og juble med Mowgli og leve sig ind i det samme univers som min mormor gjorde, dengang hun var 9 år gammel.
Så når min mormor giver sin bog videre, så giver hun en oplevelse videre – ikke bare på tværs af alder, men på tværs af fire generationer.
Læs lige det igen. Fire generationer. Det er da fantastisk.
Forhistorien
Min mormor sagde også noget andet, da hun gav bogen videre. Hun sagde: ”Du skal tænke på, jeg er jo født inden radioen blev opfundet, så jeg har læst rigtig meget som barn”.
Og det er faktisk næsten rigtigt. Min mormor er født i 1911. Det betyder, at hun blev 105 i år. Så hun er faktisk næsten født før radioen blev opfundet – i hvert fald før den blev allemandseje. Så hun har haft god tid til at læse bøger som barn.
Og så havde hun tilmed lettere adgang til bøger end de fleste. For hendes far – min oldefar – var boghandler. Han havde en fin boghandel ved Diakonissestiftelsen i København – på hjørnet af Peter Bangsvej og Søndre Fasanvej. I dag ligger der en genbrugsbutik, men dørtrinnet fra den gamle butik (bøger og papir) lå der endnu, sidst jeg cyklede forbi.
Dér i butikken, blandt de mange fine gamle bøger (som selvfølgelig ikke var gamle dengang) trådte min mormor sine barnesko. Dér så hun sin far sætte bøger på snorlige rækker på snedkererede reoler. Og sætte sit eget exlibris i de bøger, der også fik en plads på reolen derhjemme.
Lige dér lærte hun at sætte pris på bøger. Og her kan du se hende bag disken i butikken i 1932. Dengang var hun 21 år.
Bogkærlighed
Så når min søn bliver glad for sin ‘nye’ bog, så glæder det mig af flere grunde.
Dels, så glæder det mig, fordi hele denne forhistorie bogstaveligt talt ligger i min søns hænder, når han læser sin ’nye’ bog. Junglebogen var en af min mormors yndlingsbøger – og derfor fik hun den i sin barndom i 1920’erne håndindbundet. I læder. Solidt håndværk, som stadig holder og stadig er smukt nu, så mange år efter. Den er så god som ny – lidt solbleget på ryggen, bevares, men ellers helt intakt. Uden ridser og skrammer og uden så meget som et æseløre. Og dermed helt klar til at blive samlet op og læst af en ny generation. Hvor mange andre medier kan gå i arv igennem generationer, kan videregive en erfaring eller en oplevelse over så lang tid uden at gå til, uden at blive forældede?
Og dels (og nok allermest), så elsker jeg det simple faktum, at min søn kan læse bogen også uden at have hele forhistorien med – og alligevel opleve dens magi, træde ind i Mowglis verden, og åbne op for fortællingen på sin helt egen måde. Præcis, som min mormor gjorde det, da hun var 9 år. For 96 år siden.
Billedet af min mormor i min oldefars boghandel er venligst udlånt af den fantastiske hjemmeside www.boghandlereidanmark.dk. Her kan du gå på opdagelse i Danmarks mange nuværende og hedengangne boghandler og se, hvor smukt de var indrettet (også) i gamle dage.
Og skulle du savne et eksemplar af Junglebogen hjemme i reolen, som du kan lade gå i arv igennem de næste fire generationer af din familie – så vil jeg anbefale den smukke udgave, som Robert Ingpen har illustreret. Køb den hos din boghandler eller lige her.
Andre læste også: