CarlsenPuls Young Adult-romaner

Bøger til dig, der ikke kan få nok af Riverdale

En af os lyver, echo ridge, hazel wood, alt dette er sandt, ya, young adult, bøger, læsning, riverdale

Hvis du heller ikke kan få nok af Riverdale, dramaet og de mange hemmeligheder, får du her fire anbefalinger til bøger med masser af Riverdale-stemning.

Fem elever går til eftersidning, én kommer ikke ud i live

En af os lyver, karen m. macmanus

En af os lyver er oplag til dig, der har Riverdale på hjernen og ikke kan få nok af den populære serie.

En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning. Men en af dem kommer ikke ud af lokalet i live. Men hvem har slået Simon ihjel? Det viser sig hurtigt, at han havde planlagt at poste noget saftig sladder om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?

Læs et uddrag af En af os lyver
Tilføj En af os lyver til din Goodreads

Hemmelighederne er mange i en by, hvor piger forsvinder

Echo Ridge, Karen M. McManus, YA, young adult, ungdomsbog, en af os lyver

Echo Ridge gemmer på masser af Riverdale-stemning med homecoming queens, der bliver fundet myrdet, familiehemmeligheder og en by fuld af mørke.

Echo Ridge er en by med mange hemmeligheder. Og efterhånden som Ellery lærer mere om byen og de mange piger, der enten er forsvundet eller blevet myrdet, står det klart, at alle skjuler noget. Men hemmeligheder kan være farlige. Og de fleste er ikke gode til at holde på dem. I Echo Ridge er det bedst at holde sine hemmeligheder for sig selv.⁣

Læs et uddrag af Echo Ridge
Tilføj Echo Ridge til din Goodreads

Når drømmen om et forfattermøde bliver til et mareridt

Lygia Day Peñaflor, YA, young adult, alt dette er sandt

Hvis du elsker tv-serier som Riverdale, Pretty Little Liars og Gossip Girls, så skal du læse Alt dette er sandt. Bogen er fyldt med venskaber, mørke hemmeligheder og katastrofale udfald.

Fire venner møder deres yndlingsforfatter, men drømmen bliver hurtigt til et mareridt, da det går op for dem, at hun bruger deres dybeste hemmeligheder til sin næste bestseller. Og det får især store konsekvenser for én af de fire venner.

Læs et uddrag af Alt dette er sandt
Tilføj Alt dette er sandt til din Goodreads

Når først du træder ind i skoven, er der ingen vej tilbage

Hazel Wood, Melissa Albert

Hvis du er klar på at bevæge dig udenfor den realistiske genre, men stadig gerne vil have masser af Riverdale-stemning, så skal du læse Hazel Wood.

Alice er plaget af sort uheld. Da hendes mormor pludselig dør på sit gods, Hazel Wood, går det for alvor op for Alice, hvor uheldig man kan være. Hendes mor bliver bortført af et væsen, som hævder at være fra den grusomme, overnaturlige eventyrverden, som Alices mormor har skabt, og det eneste spor, Alice har, er en seddel med beskeden: “HOLD DIG VÆK FRA HAZEL WOOD.”

Læs et uddrag af Hazel Wood
Tilføj Hazel Wood til din Goodreads