Børnebøger Bøger til godnatlæsning Carlsen Inspirationslister og guides

Bøger du skal læse med ungerne i efteråret

Karmaboy 3, operation hundepølse, jacob riising, børnebog, børnebøger, højtlæsning

Kender du et barn, der er vild med Mini MGP, fantastiske fortidsdyr, computerspil, rekorder, Karmaboy, et godt grineflip eller historier, der er så spændende, at man næsten ikke kan side stille? Her kan du læse mere om nogle af de herlige børnebøger, der er klar på hylderne i efteråret.

Der er både historier, der er perfekte til en højtlæsningshygge og til at drømme sig væk i selv.

Rigtig god læselyst til store og små!

Mini MGP – lav rullinger selv

af Jacinta Madsen 

Bliv helt klar til Mini MGP med denne herlige bog til alle Rullinge-elskere, der også gerne vil lave rullinger selv. Masser af gode tips til, hvordan du kan lave dine egne rullinger. Se hvordan du kan lave hoveder af ting, du har derhjemme som kopper, skuresvampe og toiletpapir. Lær at lave tøj af både slikpapir og hvidløgsnet, eller hår af en gulvmoppe og fnug fra en mælkebøtte. I bogen er der også en tegneskole, hvor du bl.a. lærer at tegne forskellige slags øjne.

Du kan også lære at lave en bil og en scene, hvor dine nye rullinger kan optræde lige som Chili-Mynte og Chrisnotter i Mini MGP på DR Ramasjang. Og så får du også nogle helt særlige rullinge-historier. Bare brug din fantasi – så ruller vi!

For børn i alderen 3+

> Du kan låne Mini MGP – lav rullinger selv på biblioteket.

Mini MGP – lav selv rullinger, ramasjang, rullinger, DYI. børnebog, børnebøger, bog

De 100 mest fantastiske fortidsdyr

Af Sebastian Klein

I denne bog kan du komme helt tæt på bæster, kæmper og øgler fra fortiden med Sebastian Klein. Læs bl.a. om tyrannosaurus rex, hulebjørne og kæmpekrodiller, og andre skabninger du sikkert vil være rigtig glad for ikke findes i dag.

For børn i alderen 5+

> Du kan finde De 100 mest fantastiske fortidsdyr her og tage et kig i den gratis læseprøve her

De 100 mest fantastiske fortidsdyr , Sebastian Kleiin, børnebøger, højtlæsning, børnebog

Billedronningen

af M. G. Leonard

Billedronningen er bind i den spændende trilogi om Darkus og kampen om billerne.

Den onde Lucretia Cutter er på fri fod med sin hær af gule spionbiller – og hun har en skummel plan. Darkus, Virginia og Bertolt vil gøre alt for at stoppe hende, men Darkus’ far har forbudt dem at tage kampen op. De tre venner får brug for hjælp, hvis de skal redde deres superintelligente billevenner, og heldigvis ser det ud til, at Lucretia Cutters egen datter Novak er på billernes side. Eller er hun?

Darkus og vennerne må sætte alt ind på at finde ud af, hvem der er ven, og hvem der er fjende …

For børn i alderen 7+

> Du kan finde Billedronningen her og tage et kig i den gratis læseprøve her

Billedronningen, billedrengen, børnebøger, børnebog, høtjlæsning

Karmaboy – Klokkeværk og kvindelejr

Af Jacob Riising

Femte bind i Jacob Riisings populære serie om Karmaboy. Helse Else har forladt torvet. Hun er taget på kvindelejr og har truet med aldrig at vende tilbage. Derfor skal Niller i gang. Som superhelten Karmaboy skal han overtale far, Erkan og Kopi-Kaj til at tage af sted. Der er bare lige en udfordring: man skal være kvinde for at blive lukket ind. Latterkrampegaranti til hele familien.

Femte bog i Jacob Riisings populære serie om drengen Niller, der igen er klar til at trække i Karmaboys superheltekostume for at opklare et mysterie. En bog med spænding, opskrifter og en del hundelort.

For børn i alderen 7+

> Du kan finde Karmaboy – Klokkeværk og kvindelejr her og tage et kig i den gratis læseprøve her

Karmaboy operation hundepølse, jacob riising, karmaboy, børnebog, børnebøger

Guinness World Records 2018

Verdens bedst sælgende årbog er tilbage med tusindvis af nye rekorder. Nye emner i 2018 er bl.a.: Biller, toiletrekorder, superhelte og skovbrande. Du kan også få svar på: Hvilken hund har flest følgere på Instagram? Hvad er størst: verdens største påskeæg eller den højeste dinosaur? Hvem byggede det største toiletmuseum? Hvad er farligst: selfies eller hajer? 

For børn i alderen 7+

> Du kan låne Guinness World Records 2018 på biblioteket. 

Guinness world records 2018, børnebøger, guinness rekordbog, rekorder, børnebøger

Byg det selv

af Theresa Bro 

Vil du gerne lave om på dit værelse? Lave noget rigtigt sejt, som du ved, dine venner ikke har mage til, fordi du har lavet det selv? Vil du gerne lave super fede – og anvendelige – gaver til dine venner og din familie? Og har dine forældre for sjældent tid til at hjælpe dig (hvis de da overhovedet ved, hvordan man gør)? Så byg det selv!

I bogen her viser teaterrekvisitør Theresa Bro, hvordan du bygger alt fra lamper og småmøbler til senge og opslagstavler. Du lærer, hvordan du selv bruger værktøj – også det med ledning! – om blanding af farver, hvilken lim, bor og rawplugs, du skal bruge til forskellige projekter, samt tips og idéer, der hjælper undervejs.

Til børn i alderen 7+

> Du kan låne Byg det selv på biblioteket. 

Byg det selv med Theresa bro, Theresa Bro, børnebøger, gør det selv, mit værelse, DIY

Game On 3 – Kattepine

af Andreas Nederland og Frederik Hansen 

Tredje bog i den populære serie om gamer-drengen Lucas. Denne gang forsvinder ting fra computerspil, så Lucas må samle vennerne for at finde en forklaring. Og det bringer ham til Servercity, hvor han skal gennemføre et computerspil med sit eget liv som indsats! En sjov og spændende gamerhistorie om at være lidt for meget på udebane med lidt for tynde arme.

For børn i alderen 8+

> Du kan finde Game on 3 – Kattepine her

Game on 3, kattepine, børnebøger, højtlæsning, børnebog

Supersaurus – Raptorer i paradis

Af Jay Jay Burridge

Forestil dig en verden, hvor dinosaurerne overlevede … 

Bea Kingsleys forældre forsvandt sporløst for 11 år siden. Da Bunty, Beas bedstemor, pludselig planlægger en eksotisk rejse til de fjerne Aru-øer for at se de sjældne Raptorer i Paradis, begynder Bea at stille spørgsmål. Store spørgsmål, som ikke engang hendes vidunderlige gudfar, Theodore, vil besvare. Og jo flere spørgsmål Bea stiller, jo flere problemer bliver de mødt af. Var rejsen til øerne en livsfarlig fejltagelse, 
eller er det begyndelsen til et eventyr for livet?

Raptorer i paradis er det første af seks bind i serien.

For børn i alderen 10+

> Du kan finde Supersaurus – Raptorer i Paradis på dit lokale bibliotek og tage et kig i den gratis læseprøve her. 

Supersaurus – raptorer i paradis, børnebøger, supersaurs, supersarurus, dinosaurer, børnebog

Tæl til ti

af Stine Haynes

Debutroman til tweens af danske Stine Haynes om Trisha, hvis verden går i stå, da storesøsteren dør i en trafikulykke. Savnet er stort, og sorgen er endeløs. Men da Trisha finder en top 10-liste på søsterens værelse over ting, som søsteren hadede, beslutter hun sig for at undersøge listen punkt for punkt, for på den måde at lære søsteren bedre at kende. Og for – måske – på den måde at bearbejde sorgen.

Tæl til ti er en både barsk og sart roman, men også varm og med kærlig humor. Det er en livsbekræftende fortælling om at komme igennem et stort tab på sin egen måde.

For børn i alderen 10+

> Du kan finde Tæl til ti her eller tage et kig i den gratis læseprøve her

Stine Haynes, tæl til ti, tweens, børnebøger, børnebog, ungdomsbøger