FØLJETON || Bent Haller: “Man glemmer aldrig sin første…”
Hvordan begyndte du at skrive? Har du altid været forfatter – og har du altid vidst, at du var forfatter? Kommer historierne let til dig eller er det hårdt arbejde? Skriver du ud fra et plot eller en følelse?
I denne føljeton har vi spurgt en række forfattere om, hvad de husker fra deres allerførste gang: dengang deres debutroman blev til.
Af Bent Haller
Jeg tror, alle forfattere kan huske deres debut. Jeg startede med at skrive meget tidligt, og jeg havde nok fået afvist en 20-30 manuskripter hos forskellige forlag, da jeg endelig fik antaget min debut – og så blev romanen endda antaget som vinder af en konkurrence! [Borgens konkurrence om den bedste samfundskritiske ungdomsroman, red.]
Det var en helt fantastisk følelse. Men det kom hurtigt til at handle om noget andet end euforien over at have fået en bog antaget.
Katamaranen udkom i 1976. Da udgivelsesdatoen nærmede sig advarede forlaget mig om, at der kunne blive ballade, når den udkom. Det kunne jeg ikke se, hvorfor der skulle blive. Men det var i 1970’erne, en meget politisk tid, hvor der var holdninger til alt, og man var enten for eller imod. Sådan blev debatten om min bog også.
”Det var en tid i sort og hvidt. Alt var simpelthen politik, også det private, derfor var Katamaranen det selvfølgelig i endnu højere grad. I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark. Jeg fordærvede den opvoksende ungdom. Vi manglede egentlig bare skarntyden. Jeg blev af filosoffen K.E. Løgstrup beskyldt for at ville hverve børnesoldater til en revolutionær, voldelig overtagelse af statsapparatet og produktionsmidlerne. Hvem? Mig?”
- Uddrag fra Bent Haller: Det man husker – om tiden omkring udgivelsen af Katamaranen
Det startede allerede i boganmeldelserne – og bredte sig derefter til radioen og siden TV. Det var en ophidset debat, som handlede om både politik og om bogens sprog, som blev opfattet som vulgært. Og debatten stod på i årevis.
Efter udgivelsen af Katamaranen fik jeg Statens Kunstfonds 4-årige arbejdslegat. Da det skete stillede Kristen Poulsgaard [politiker for Fremskridtspartiet, red.] sig op i Folketinget og slog sin sko ned i talerstolen og råbte, at:
“Den slags ikke var tiltænkt statsundergravende virksomhed!.”
Så det bredte sig også til dét politiske niveau.
Da opfølgeren Sabotage udkom året efter Katamaranen, blev den forbudt flere steder. I landsretten blev jeg dømt underlødig. Censuren blev først ophævet i 1998.
Så ja, jeg er en af de få forfattere herhjemme, som har prøvet at blive forbudt.
Debatten kom også til at påvirke min familie: Mine forældre, fordi folk havde den opfattelse, at “Han må jo have haft en forfærdelig barndom, når han kan skrive sådan noget!.” Og senere kom min kone på forsiden af en af formiddagsaviserne, fordi hun var blevet overfaldet; også det var en direkte konsekvens af dén bog.
Og samtidig solgte Katamaranen det ene oplag efter det andet.
Efter debuten var det i nogen tid vanskeligt at skrive: jeg bemærkede især, at selvcensuren sneg sig ind på mig, jeg tænkte meget over, hvordan det jeg skrev kunne opfattes. Men efter 70’erne begyndte nuancerne at vinde frem; alt var ikke længere så sort/hvidt, og så kunne man endelig bare skrive.
Nyt fra Bent Haller: Stuepigen og kranføreren
♥️♥️♥️♥️ ”En rørende ægteskabshistorie og en fængslende danmarksfortælling” – Politiken
Bent Haller forener i denne roman provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.
Børge tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang klatrer til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. Her ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende i kranen under himlen. Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet. Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, hvor den frimodige Tove arbejder som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.
Sange fra Skarnbøtten
En hård, men humoristisk, roman om en brydningstid og om et dybt kompliceret venskab, hvor alt går galt.
Jørgen og Poul er modsætninger. Jørgen er indadvendt, lidt sær og vokset op som priviligeret enebarn med to kultiveret forældre. Poul er mere rodløs, udadvendt og kan charmere sig ind på enhver.
Jørgens forældre tager Poul til sig, som var han deres egen søn, og snart overskygger han fuldstændig Jørgen. Drengene er altid sammen, men altid i konflikt.
Livet fører dem ad samme vej, og de flytter sammen i et kollektiv. Poul spiller musik og har masser af damer, mens Jørgen samler sten til et dige, passer høns og står lidt uden for det hele.
Bent Haller (f. 1946) er en af Danmarks mest produktive og elskede forfattere.
Han har et imponerende forfatterskab bag sig, som tæller mere end 50 bøger, heraf både romaner og børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er blevet filmatiseret, bl.a. Fuglekrigen, Fredsaberne, Blåfolket og Kaskelotternes sang (Samson og Sally).
Bent Haller har modtaget flere priser blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris 1978, Skriver-prisen, Nordisk Børnebogspris, Silas Prisen og Ordkraft-prisen.
I 2018 udkom romanen Abelone på Bangsbo om Bent Hallers oldemor og hendes oplevelser på godset Bangsbo i 1890’ene, hvor kunstnere som Herman Bang, Gustav Wied, Holger Drachmann, Betty Nansen og Agnes Henningsen havde deres gang.
FØLJETON || Bent Haller: “Man glemmer aldrig sin første…”
Hvordan begyndte du at skrive? Har du altid været forfatter – og har du altid vidst, at du var forfatter? Kommer historierne let til dig eller er det hårdt arbejde? Skriver du ud fra et plot eller en følelse?
I denne føljeton har vi spurgt en række forfattere om, hvad de husker fra deres allerførste gang: dengang deres debutroman blev til.
Af Bent Haller
Jeg tror, alle forfattere kan huske deres debut. Jeg startede med at skrive meget tidligt, og jeg havde nok fået afvist en 20-30 manuskripter hos forskellige forlag, da jeg endelig fik antaget min debut – og så blev romanen endda antaget som vinder af en konkurrence! [Borgens konkurrence om den bedste samfundskritiske ungdomsroman, red.]
Det var en helt fantastisk følelse. Men det kom hurtigt til at handle om noget andet end euforien over at have fået en bog antaget.
Katamaranen udkom i 1976. Da udgivelsesdatoen nærmede sig advarede forlaget mig om, at der kunne blive ballade, når den udkom. Det kunne jeg ikke se, hvorfor der skulle blive. Men det var i 1970’erne, en meget politisk tid, hvor der var holdninger til alt, og man var enten for eller imod. Sådan blev debatten om min bog også.
”Det var en tid i sort og hvidt. Alt var simpelthen politik, også det private, derfor var Katamaranen det selvfølgelig i endnu højere grad. I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark. Jeg fordærvede den opvoksende ungdom. Vi manglede egentlig bare skarntyden. Jeg blev af filosoffen K.E. Løgstrup beskyldt for at ville hverve børnesoldater til en revolutionær, voldelig overtagelse af statsapparatet og produktionsmidlerne. Hvem? Mig?”
Det startede allerede i boganmeldelserne – og bredte sig derefter til radioen og siden TV. Det var en ophidset debat, som handlede om både politik og om bogens sprog, som blev opfattet som vulgært. Og debatten stod på i årevis.
Efter udgivelsen af Katamaranen fik jeg Statens Kunstfonds 4-årige arbejdslegat. Da det skete stillede Kristen Poulsgaard [politiker for Fremskridtspartiet, red.] sig op i Folketinget og slog sin sko ned i talerstolen og råbte, at:
“Den slags ikke var tiltænkt statsundergravende virksomhed!.”
Så det bredte sig også til dét politiske niveau.
Da opfølgeren Sabotage udkom året efter Katamaranen, blev den forbudt flere steder. I landsretten blev jeg dømt underlødig. Censuren blev først ophævet i 1998.
Debatten kom også til at påvirke min familie: Mine forældre, fordi folk havde den opfattelse, at “Han må jo have haft en forfærdelig barndom, når han kan skrive sådan noget!.” Og senere kom min kone på forsiden af en af formiddagsaviserne, fordi hun var blevet overfaldet; også det var en direkte konsekvens af dén bog.
Og samtidig solgte Katamaranen det ene oplag efter det andet.
Efter debuten var det i nogen tid vanskeligt at skrive: jeg bemærkede især, at selvcensuren sneg sig ind på mig, jeg tænkte meget over, hvordan det jeg skrev kunne opfattes. Men efter 70’erne begyndte nuancerne at vinde frem; alt var ikke længere så sort/hvidt, og så kunne man endelig bare skrive.
Nyt fra Bent Haller: Stuepigen og kranføreren
♥️♥️♥️♥️ ”En rørende ægteskabshistorie og en fængslende danmarksfortælling” – Politiken
Bent Haller forener i denne roman provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.
Børge tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang klatrer til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. Her ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende i kranen under himlen. Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet. Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, hvor den frimodige Tove arbejder som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.
Du kan købe Stuepigen og kranføreren i din lokale boghandel eller online hos fx Bog&idé.
Sange fra Skarnbøtten
En hård, men humoristisk, roman om en brydningstid og om et dybt kompliceret venskab, hvor alt går galt.
Jørgen og Poul er modsætninger. Jørgen er indadvendt, lidt sær og vokset op som priviligeret enebarn med to kultiveret forældre. Poul er mere rodløs, udadvendt og kan charmere sig ind på enhver.
Jørgens forældre tager Poul til sig, som var han deres egen søn, og snart overskygger han fuldstændig Jørgen. Drengene er altid sammen, men altid i konflikt.
Livet fører dem ad samme vej, og de flytter sammen i et kollektiv. Poul spiller musik og har masser af damer, mens Jørgen samler sten til et dige, passer høns og står lidt uden for det hele.
Du kan købe Sange fra skarnbøtten online, eller i din lokale boghandel.
Bent Haller (f. 1946) er en af Danmarks mest produktive og elskede forfattere.
Han har et imponerende forfatterskab bag sig, som tæller mere end 50 bøger, heraf både romaner og børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er blevet filmatiseret, bl.a. Fuglekrigen, Fredsaberne, Blåfolket og Kaskelotternes sang (Samson og Sally).
Bent Haller har modtaget flere priser blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris 1978, Skriver-prisen, Nordisk Børnebogspris, Silas Prisen og Ordkraft-prisen.
Find et stort udvalg af Bent Hallers bøger her
I 2018 udkom romanen Abelone på Bangsbo om Bent Hallers oldemor og hendes oplevelser på godset Bangsbo i 1890’ene, hvor kunstnere som Herman Bang, Gustav Wied, Holger Drachmann, Betty Nansen og Agnes Henningsen havde deres gang.
Læs mere og bestil Abelone på Bangsbo her
Andre læste også: