Alt for sjældent får man som læser mulighed for at møde sine litterære idoler. For den unge tysk-schweiziske forfatter Benedict Wells var mødet med den internationale bestsellerforfatter John Irving derfor et mindeværdigt øjeblik.
Det var et vendepunkt for Benedict Wells, da han som 15-årig læste John Irvings gribende coming-of-age roman Hotel New Hampshire.
Wells blev opslugt af Irvings fantastiske skrivestil og tryllebundet af romanens relaterbare karakterer i en sådan grad, at han besluttede sig for selv at blive forfatter.
Wells flyttede derfor til Berlin for at skrive. Elleve år og to bøger senere tog Wells nattoget til Zürich for at møde Irving ved en oplæsning. Da Wells for første gang stod ansigt til ansigt med sit idol, kunne han dårlig tale af lutter begejstring.
De to forfattere har siden holdt kontakten. Her fortæller de om frygt, skæbne og følelsen af at stå udenfor fællesskabet som forfatter.
Benedict Wells om frygt
“Jeg tænker ofte på et citat af den tyske forfatter Erich Kästner:
“Folk uden frygt har ingen fantasi”.
Det tror jeg er sandt. Frygt kan lamme mig, men det sætter også skub i min fantasi, åbner nye døre og giver mig nye idéer, jeg kan bruge til at fortælle historier.
Samtidigt står mine skriverier i modsætningsforhold til virkeligheden, for når jeg skriver, har jeg fuld kontrol over alting … Har du det på samme måde?”
John Irving
“Der er et element af frygt i al min fiktion. Jeg forestiller mig altid en situation, som jeg ikke ville have lyst til at være i – en situation jeg ikke ønsker for nogen, jeg har kær. Jeg er en worst-case scenario-forfatter …
Det er ikke noget, jeg har fundet på. Det er noget, jeg har læst. Græske tragedier, Shakespeare, det 19. århundredes roman – der er ikke mange lykkelige slutninger.”
Ud af ensomheden af Benedict Wells
Jules og hans søskende mister som barn deres forældre i en tragisk ulykke. Børnene bliver derfor sendt på kostskole, og det bliver starten på en lang periode, hvor Jules og hans to søskende kæmper med at se lyset, når det ser allermørkest ud.
Ud af ensomheden tager livtag med vanskelige emner som tab, ensomhed og spørgsmålet om, hvem man er. Romanen har toppet bestsellerlister verden over og sikret Benedict Wells hans internationale gennembrud.
John Irving om at føle sig udenfor og ensomhed
“Jeg voksede op på en kostskole. Selv før jeg startede på skolen, boede jeg på sovesalene med alle de ældre drenge, som var blevet sendt væk hjemmefra for at gå i skole.
Jeg følte mig som en fremmed blandt dem; de må have følt sig som fremmede blandt hinanden. Men måske vokser forfattere op med følelsen af, at vi er fremmede, hvor end vi er?”
Benedict Wells
“Den idé kan jeg rigtig godt lide. Jeg har altid haft en følelse af, at forfatterens konstante – men nødvendige – observation af sine omgivelser samtidig skubber mennesket i baggrunden.
Man er aldrig blot en uforbeholden deltager, men i stedet altid i færd med at kategorisere og reflektere over begivenheder på et højere plan.
Det virkelige dilemma for mig er dog, at når jeg skriver, flygter jeg ind i en parallelverden, som er usynlig for alle andre, indtil bogen bliver udgivet. Og når venner og familie endelig ser, hvor man har tilbragt de sidste par år, er man allerede opslugt af en ny ensom parallelverden, nemlig ens næste roman.”
Mysteriernes allé af John Irving
14-årige Juan Diego har en 13-årig søster, som hedder Lupe og er tankelæser. Hun er særligt god til at afdække de værste ting, som er hændt en person, hvilket hun gør flittigt brug af.
Lupe kan dog ikke forudse fremtiden med samme nøjagtighed, men det er en frygtelig byrde at tro, at man kender fremtiden – især hvis der vil ske noget slemt for dem, man holder af.
For hvad vil en 13-årig drive sig selv til at gøre, hvis hun tror, det kan ændre begivenhederne?
Mysteriernes allé er historien om Juan Diego, hans fortid og fremtid. En fascinerende roman om skæbne og minder.
John Irving om skæbne
“Jeg er ikke sikker på, om jeg tror på skæbnen – altså om jeg tror på, at skæbnen findes i den virkelige verden. Men jeg ved, at jeg tror på skæbnen som en fiktiv sandhed – som mere end blot et litterært virkemiddel.
Derfor håber jeg, at det, der sker for karaktererne i mine romaner, virker skæbnebestemt!”
Benedict Wells
“Som menneske tror jeg ikke på skæbnen, men i stedet på, at man er ansvarlig for sit eget liv. Som forfatter benytter jeg mig dog naturligvis i høj grad af skæbnen, mens mine karakterer, der er prisgivet skæbnens luner, tænker som mennesker og kæmper med deres lod i livet.
Nogle gange mister de sig selv eller deres hjem som følge af dramatiske begivenheder og bruger derefter resten af livet på at finde sig til rette på ny. Men alligevel accepterer de ikke deres skæbne.
Jules siger på et tidspunkt i Ud af ensomheden:
Livet er ikke et nulssumsspil. Det skylder os ingenting, og ting sker ikke nødvendigvis af en grund. Nogle gange er livet retfærdigt og giver mening; andre gange virker alting så urimeligt, at vi sætter spørgsmålstegn ved det hele.
I stedet for skæbnen tror jeg derfor på livets muligheder.”
Interviewet er et oversat uddrag af “Dear John: Benedict Wells in Conversation with John Irving”, som du finder her.
Alt for sjældent får man som læser mulighed for at møde sine litterære idoler. For den unge tysk-schweiziske forfatter Benedict Wells var mødet med den internationale bestsellerforfatter John Irving derfor et mindeværdigt øjeblik.
Det var et vendepunkt for Benedict Wells, da han som 15-årig læste John Irvings gribende coming-of-age roman Hotel New Hampshire.
Wells blev opslugt af Irvings fantastiske skrivestil og tryllebundet af romanens relaterbare karakterer i en sådan grad, at han besluttede sig for selv at blive forfatter.
Wells flyttede derfor til Berlin for at skrive. Elleve år og to bøger senere tog Wells nattoget til Zürich for at møde Irving ved en oplæsning. Da Wells for første gang stod ansigt til ansigt med sit idol, kunne han dårlig tale af lutter begejstring.
De to forfattere har siden holdt kontakten. Her fortæller de om frygt, skæbne og følelsen af at stå udenfor fællesskabet som forfatter.
Benedict Wells om frygt
“Jeg tænker ofte på et citat af den tyske forfatter Erich Kästner:
“Folk uden frygt har ingen fantasi”.
Det tror jeg er sandt. Frygt kan lamme mig, men det sætter også skub i min fantasi, åbner nye døre og giver mig nye idéer, jeg kan bruge til at fortælle historier.
Samtidigt står mine skriverier i modsætningsforhold til virkeligheden, for når jeg skriver, har jeg fuld kontrol over alting … Har du det på samme måde?”
John Irving
“Der er et element af frygt i al min fiktion. Jeg forestiller mig altid en situation, som jeg ikke ville have lyst til at være i – en situation jeg ikke ønsker for nogen, jeg har kær. Jeg er en worst-case scenario-forfatter …
Det er ikke noget, jeg har fundet på. Det er noget, jeg har læst. Græske tragedier, Shakespeare, det 19. århundredes roman – der er ikke mange lykkelige slutninger.”
Ud af ensomheden af Benedict Wells
Jules og hans søskende mister som barn deres forældre i en tragisk ulykke. Børnene bliver derfor sendt på kostskole, og det bliver starten på en lang periode, hvor Jules og hans to søskende kæmper med at se lyset, når det ser allermørkest ud.
Ud af ensomheden tager livtag med vanskelige emner som tab, ensomhed og spørgsmålet om, hvem man er. Romanen har toppet bestsellerlister verden over og sikret Benedict Wells hans internationale gennembrud.
Find Ud af ensomheden online her eller i din lokale boghandel.
John Irving om at føle sig udenfor og ensomhed
“Jeg voksede op på en kostskole. Selv før jeg startede på skolen, boede jeg på sovesalene med alle de ældre drenge, som var blevet sendt væk hjemmefra for at gå i skole.
Jeg følte mig som en fremmed blandt dem; de må have følt sig som fremmede blandt hinanden. Men måske vokser forfattere op med følelsen af, at vi er fremmede, hvor end vi er?”
Benedict Wells
“Den idé kan jeg rigtig godt lide. Jeg har altid haft en følelse af, at forfatterens konstante – men nødvendige – observation af sine omgivelser samtidig skubber mennesket i baggrunden.
Man er aldrig blot en uforbeholden deltager, men i stedet altid i færd med at kategorisere og reflektere over begivenheder på et højere plan.
Det virkelige dilemma for mig er dog, at når jeg skriver, flygter jeg ind i en parallelverden, som er usynlig for alle andre, indtil bogen bliver udgivet. Og når venner og familie endelig ser, hvor man har tilbragt de sidste par år, er man allerede opslugt af en ny ensom parallelverden, nemlig ens næste roman.”
Mysteriernes allé af John Irving
14-årige Juan Diego har en 13-årig søster, som hedder Lupe og er tankelæser. Hun er særligt god til at afdække de værste ting, som er hændt en person, hvilket hun gør flittigt brug af.
Lupe kan dog ikke forudse fremtiden med samme nøjagtighed, men det er en frygtelig byrde at tro, at man kender fremtiden – især hvis der vil ske noget slemt for dem, man holder af.
For hvad vil en 13-årig drive sig selv til at gøre, hvis hun tror, det kan ændre begivenhederne?
Mysteriernes allé er historien om Juan Diego, hans fortid og fremtid. En fascinerende roman om skæbne og minder.
Find Mysteriernes allé online her eller i din lokale boghandel.
John Irving om skæbne
“Jeg er ikke sikker på, om jeg tror på skæbnen – altså om jeg tror på, at skæbnen findes i den virkelige verden. Men jeg ved, at jeg tror på skæbnen som en fiktiv sandhed – som mere end blot et litterært virkemiddel.
Derfor håber jeg, at det, der sker for karaktererne i mine romaner, virker skæbnebestemt!”
Benedict Wells
“Som menneske tror jeg ikke på skæbnen, men i stedet på, at man er ansvarlig for sit eget liv. Som forfatter benytter jeg mig dog naturligvis i høj grad af skæbnen, mens mine karakterer, der er prisgivet skæbnens luner, tænker som mennesker og kæmper med deres lod i livet.
Nogle gange mister de sig selv eller deres hjem som følge af dramatiske begivenheder og bruger derefter resten af livet på at finde sig til rette på ny. Men alligevel accepterer de ikke deres skæbne.
Jules siger på et tidspunkt i Ud af ensomheden:
Livet er ikke et nulssumsspil. Det skylder os ingenting, og ting sker ikke nødvendigvis af en grund. Nogle gange er livet retfærdigt og giver mening; andre gange virker alting så urimeligt, at vi sætter spørgsmålstegn ved det hele.
I stedet for skæbnen tror jeg derfor på livets muligheder.”
Interviewet er et oversat uddrag af “Dear John: Benedict Wells in Conversation with John Irving”, som du finder her.
Andre læste også: