Det kan være en stor oplevelse at besøge fortidens slagmarker, og Antony Beevors ny bog, Arnhem. Slaget om broerne 1944, vil sikkert inspirere en del læsere til en tur til Holland. Det mener Lindhardt og Ringhofs militærkonsulent, som her beskriver sit besøg i Oosterbeek og Arnhem, afgørende byer under Operation Market Garden.
af Major Klaus E. Steffensen
Oosterbeek er i dag en attraktiv by med næsten hysterisk velplejede haver, som det er svært at forestille sig, at der foregik voldsomme kampe i for snart 75 år siden. Men hvis man kigger lidt efter, opdager man, at der er spor fra september 1944 mange steder.
Mest tydeligt er, at mange huse er prydet af de britiske faldskærmstroppers bordeauxrøde fane med den lyseblå Pegasus, men også små mindesmærker i vejkanterne minder om kampene mellem de britiske og de tyske soldater.
Hotel Hartensten – Urquharts hovedkvarter – er indrettet til et spændende og moderne museum over slaget. Ved den fine Oude Kerk (gamle kirke) tæt ved Neder Rijns bredder kan man se huset, hvor Kate ter Horst var med til at behandle de sårede, og i selve kirken står prædikestolen, hvorfra oberstløjtnant Lonsdale talte til sine mænd.
Ved den snævre undergang under jernbanen, hvor Reconnaissance Squadron blev standset, og som senere blev anvendt under tilbagetrækningen, er der intet, som fortæller om stedets betydning.
Broen i Nijmegen spillede en central rolle i Operation Market Garden – privatfoto.
Store dele af Arnhem lagt i grus
I Arnhems centrum er der langt færre minder om slaget end i Oosterbeek. Store dele af Arnhem blev lagt i grus i 1944, og det meste af centrum og området omkring John Frostbrug består af moderne bygninger. Selve broen er heller ikke “den rigtige”, for den blev ødelagt af bombefly i oktober 1944.
Længere oppe i byen kan man bedre se stederne fra 1944, blandt andet Sint-Elisabeth-hospitalet, som nu er lejligheder, og det hus, hvor Urquhart gemte sig på loftet, afskåret fra sin division.
Broen i Nijmegen – Grenadier Guardsbrug – er stadig den samme, som senere Lord Carrington rullede henover i sin Sherman Firefly 20. september 1944. Længere nede ad floden står den moderne bro De Oversteek (Overgangen) på det sted, hvor amerikanske soldater fra 504 Parachute Infantry Regiment gik i land efter at have krydset Waal – en bedrift, der skildres uhyggeligt realistisk i den klassiske film A Bridge Too Far (Broen ved Arnhem).
Et mindesmærke på stedet bærer navnene på de 48 soldater, der mistede livet, og fortovet over broen oplyses af 48 lamper, som hver aften tændes i gangtempo fra den sydlige bred til den nordlige.
Den moderne bro De Oversteek – privatfoto.
Besøg de smukke og velholdte krigergrave
Det er muligt at følge i fodsporene på XXX Corps helt fra Joe’s Bridge til Driel. I henhold til britisk tradition er korpsets faldne begravet på kirkegårde, der blev oprettet lige efter kampene, og langs fremrykningsruten kan disse smukke og altid velholdte krigergrave besøges.
Airborne Cemetery i Oosterbeek er genstand for en stor årlig højtideligholdelse af slaget, og her finder man blandt andet graven for tre af de fem britiske soldater, der modtog et Victoria Cross under slaget.
USA har ikke samme tradition for små kirkegårde for deres faldne, men samler dem på få og store. På den monumentale kirkegård i Margraten ved Maastricht er der mange faldne amerikanere fra luftlandsætningerne i september 1944 blandt de omkring 8.000 soldater, der er begravet her.
Også de tyske faldne i Holland blev efter krigen samlet på én kirkegård. I Ysselsteyn står de grå kors i endeløse rækker. Mere end 30.000 tyske soldater fra krigen ligger her i dystre og farveløse rækker og vidner om det vanvid, der udspillede sig i Holland 1940-1945. Tyskerne har ikke opbygget den samme mindekultur for deres faldne som de sejrende nationer.
Airborne Cemetery I Osterbeek – privatfoto.
Den sande historie om kampene ved Arnhem. En uforglemmelig og gribende beretning, der handler om meget mere end et enkelt dramatisk slag – den undersøger også, hvad krig egentlig handler om.
Det kan være en stor oplevelse at besøge fortidens slagmarker, og Antony Beevors ny bog, Arnhem. Slaget om broerne 1944, vil sikkert inspirere en del læsere til en tur til Holland. Det mener Lindhardt og Ringhofs militærkonsulent, som her beskriver sit besøg i Oosterbeek og Arnhem, afgørende byer under Operation Market Garden.
af Major Klaus E. Steffensen
Oosterbeek er i dag en attraktiv by med næsten hysterisk velplejede haver, som det er svært at forestille sig, at der foregik voldsomme kampe i for snart 75 år siden. Men hvis man kigger lidt efter, opdager man, at der er spor fra september 1944 mange steder.
Mest tydeligt er, at mange huse er prydet af de britiske faldskærmstroppers bordeauxrøde fane med den lyseblå Pegasus, men også små mindesmærker i vejkanterne minder om kampene mellem de britiske og de tyske soldater.
Hotel Hartensten – Urquharts hovedkvarter – er indrettet til et spændende og moderne museum over slaget. Ved den fine Oude Kerk (gamle kirke) tæt ved Neder Rijns bredder kan man se huset, hvor Kate ter Horst var med til at behandle de sårede, og i selve kirken står prædikestolen, hvorfra oberstløjtnant Lonsdale talte til sine mænd.
Ved den snævre undergang under jernbanen, hvor Reconnaissance Squadron blev standset, og som senere blev anvendt under tilbagetrækningen, er der intet, som fortæller om stedets betydning.
Store dele af Arnhem lagt i grus
I Arnhems centrum er der langt færre minder om slaget end i Oosterbeek. Store dele af Arnhem blev lagt i grus i 1944, og det meste af centrum og området omkring John Frostbrug består af moderne bygninger. Selve broen er heller ikke “den rigtige”, for den blev ødelagt af bombefly i oktober 1944.
Længere oppe i byen kan man bedre se stederne fra 1944, blandt andet Sint-Elisabeth-hospitalet, som nu er lejligheder, og det hus, hvor Urquhart gemte sig på loftet, afskåret fra sin division.
Broen i Nijmegen – Grenadier Guardsbrug – er stadig den samme, som senere Lord Carrington rullede henover i sin Sherman Firefly 20. september 1944. Længere nede ad floden står den moderne bro De Oversteek (Overgangen) på det sted, hvor amerikanske soldater fra 504 Parachute Infantry Regiment gik i land efter at have krydset Waal – en bedrift, der skildres uhyggeligt realistisk i den klassiske film A Bridge Too Far (Broen ved Arnhem).
Et mindesmærke på stedet bærer navnene på de 48 soldater, der mistede livet, og fortovet over broen oplyses af 48 lamper, som hver aften tændes i gangtempo fra den sydlige bred til den nordlige.
Besøg de smukke og velholdte krigergrave
Det er muligt at følge i fodsporene på XXX Corps helt fra Joe’s Bridge til Driel. I henhold til britisk tradition er korpsets faldne begravet på kirkegårde, der blev oprettet lige efter kampene, og langs fremrykningsruten kan disse smukke og altid velholdte krigergrave besøges.
Airborne Cemetery i Oosterbeek er genstand for en stor årlig højtideligholdelse af slaget, og her finder man blandt andet graven for tre af de fem britiske soldater, der modtog et Victoria Cross under slaget.
USA har ikke samme tradition for små kirkegårde for deres faldne, men samler dem på få og store. På den monumentale kirkegård i Margraten ved Maastricht er der mange faldne amerikanere fra luftlandsætningerne i september 1944 blandt de omkring 8.000 soldater, der er begravet her.
Også de tyske faldne i Holland blev efter krigen samlet på én kirkegård. I Ysselsteyn står de grå kors i endeløse rækker. Mere end 30.000 tyske soldater fra krigen ligger her i dystre og farveløse rækker og vidner om det vanvid, der udspillede sig i Holland 1940-1945. Tyskerne har ikke opbygget den samme mindekultur for deres faldne som de sejrende nationer.
Den sande historie om kampene ved Arnhem. En uforglemmelig og gribende beretning, der handler om meget mere end et enkelt dramatisk slag – den undersøger også, hvad krig egentlig handler om.
Arnhem. Slaget om broerne 1944
af Antony Beevor
Andre læste også: