I krimien Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock løber journalisten Heloise Kaldan og efterforskeren Erik Schäfer ind i en sag om en forsvunden dreng. Under efterforskningen støder de på fænomenet pareidolia.
Du kender måske ikke ordet for det, men du kender højst sandsynligt fænomenet alligevel: Pareidolia.
Pareidolia dækker over det psykologiske fænomen, hvor hjernen får os til at se motiver, hvor der ikke nødvendigvis er nogen. Typisk er det menneskeansigter, som folk ser i tide og utide for eksempel i et halvspist æbleskrog, køleren på en bil, der pludselig ligner et grinende fjæs eller en husfacade, hvor vinduerne fungerer som øjne og døren en mund.
Pareidolia i Mercedes-snittet
I Mercedes-snittet spiller pareidolia en særlig rolle. Omdrejningspunktet i historien er sagen om den 10-årige dreng Lukas, der en dag ikke kommer i skole. Han er sporløst forsvundet, men da politiet finder hans telefon, opdager de, at Lukas var besat af pareidolia.
LÆS OGSÅ: Hvad er Mercedes-snittet? Anne Mette Hancock fortæller
Der ligger en masse pareidolia-billeder på telefonen, og særligt et foto påkalder sig opmærksomhed hos både politiet og vores hovedperson, journalisten Heloise, der dækker sagen for avisen.
Jeg ser ansigter overalt!
Anne Mette Hancock er selv meget optaget af pareidolia.
“Jeg har længe syntes, at det var interessant, at vi er genetisk programmerede til at afkode særlige mønstre som ansigtstræk, og at det handler om, at vi grundlæggende er kampberedte. Det er ikke alle mennesker, der er lige gode til at spotte ‘ansigterne’ – jo mere på vagt, vi er som typer, desto mere veludviklede er vores evne til at se de her mønstre som ansigter. Jeg selv ser dem overalt!”
Det er synsbedrag
Umiddelbart virker pareidolia, som helt oplagt at bruge i et krimiplot, hvor man jo gerne vil sende læseren – og måske også bogens efterforskere – ud på et vildspor. Få dem til at se noget, der ikke er der, og skabe sammenhænge hvor der ikke er nogen. Det er god benzin på krimimotoren, mener Anne Mette Hancock.
LÆS OGSÅ: De første 4 kapitler af Mercedes-snittet
”Jeg er vild med det modsætningsforhold, der er i fænomenet: Når du prøver at se, om der er fare på færde, så svigter dine øjne dig. Det er lidt interessant, synes jeg. At vi er så forhippede på at spotte fjenden i mængden, at vi ser ham alle mulige steder, hvor han slet ikke er. Det er et synsbedrag. Det syntes jeg, var et fedt tema til en krimi.”
Struktur i det abstrakte
Pareidolia betegner altså en proces i hjernen, der gør, at vi er indrettede til at få øje på strukturer og mønstre i abstrakte former for bedre at kunne forstå verden omkring os.
Følg også Anne Mette Hancock på Facebook og Instagram.
Hvem har ikke som barn ligget på ryggen i græsset og kigget op mod skyerne, der har antaget forskellige formationer, der med god vilje har lignet en elefant, en bil eller måske en lagkage?
Vi mennesker søger simpelthen noget identificerbart i det abstrakte. Det er ikke unaturligt, tværtimod.
Ansigter er vigtige for det sociale liv
”Vi er tilsyneladende særligt biologisk gearede til at få øje på særlige strukturer i verden omkring os – især ansigter,” siger Johan Trettvik, der forsker i perceptionspsykologi ved Cognitive Psychology Unit, Aalborg Universitet.
LÆS OGSÅ: Krimistjerneskuddet Anne Mette Hancock har to bøger på bestsellerlisten
”Fra vi er helt små er det vigtigt, at vi kan orientere os i forhold til ansigter for at overleve. Vi har altid været omgivet af ansigter, og de er meget vigtige for vores sociale liv. Derfor er vores hjerner indstillet på at få øje på ansigter,” siger Johan Trettvik til videnskab.dk.
#iseefaces
Hvis man først går i gang med at kigge efter det, kan det findes over det hele. Det er så udbredt et fænomen, at det boomer med billeder på Instagram og i Facebookgrupper, hvor folk deler deres pareidolia-billeder med hinanden. Kig efter hashtaggene #iseefaces, #jegseransigter eller #pareidolia, fx ligger der over en halv million fotos på Instagram tagget med #iseefaces.
Hvis du vil læse mere om det forunderlige fænomen og blandt høre om, hvorfor religiøse mennesker hyppigere ser pareidolia, kan du gøre det her.
I krimien Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock løber journalisten Heloise Kaldan og efterforskeren Erik Schäfer ind i en sag om en forsvunden dreng. Under efterforskningen støder de på fænomenet pareidolia.
Du kender måske ikke ordet for det, men du kender højst sandsynligt fænomenet alligevel: Pareidolia.
Pareidolia dækker over det psykologiske fænomen, hvor hjernen får os til at se motiver, hvor der ikke nødvendigvis er nogen. Typisk er det menneskeansigter, som folk ser i tide og utide for eksempel i et halvspist æbleskrog, køleren på en bil, der pludselig ligner et grinende fjæs eller en husfacade, hvor vinduerne fungerer som øjne og døren en mund.
Pareidolia i Mercedes-snittet
I Mercedes-snittet spiller pareidolia en særlig rolle. Omdrejningspunktet i historien er sagen om den 10-årige dreng Lukas, der en dag ikke kommer i skole. Han er sporløst forsvundet, men da politiet finder hans telefon, opdager de, at Lukas var besat af pareidolia.
LÆS OGSÅ: Hvad er Mercedes-snittet? Anne Mette Hancock fortæller
Der ligger en masse pareidolia-billeder på telefonen, og særligt et foto påkalder sig opmærksomhed hos både politiet og vores hovedperson, journalisten Heloise, der dækker sagen for avisen.
Jeg ser ansigter overalt!
Anne Mette Hancock er selv meget optaget af pareidolia.
“Jeg har længe syntes, at det var interessant, at vi er genetisk programmerede til at afkode særlige mønstre som ansigtstræk, og at det handler om, at vi grundlæggende er kampberedte. Det er ikke alle mennesker, der er lige gode til at spotte ‘ansigterne’ – jo mere på vagt, vi er som typer, desto mere veludviklede er vores evne til at se de her mønstre som ansigter. Jeg selv ser dem overalt!”
Det er synsbedrag
Umiddelbart virker pareidolia, som helt oplagt at bruge i et krimiplot, hvor man jo gerne vil sende læseren – og måske også bogens efterforskere – ud på et vildspor. Få dem til at se noget, der ikke er der, og skabe sammenhænge hvor der ikke er nogen. Det er god benzin på krimimotoren, mener Anne Mette Hancock.
LÆS OGSÅ: De første 4 kapitler af Mercedes-snittet
”Jeg er vild med det modsætningsforhold, der er i fænomenet: Når du prøver at se, om der er fare på færde, så svigter dine øjne dig. Det er lidt interessant, synes jeg. At vi er så forhippede på at spotte fjenden i mængden, at vi ser ham alle mulige steder, hvor han slet ikke er. Det er et synsbedrag. Det syntes jeg, var et fedt tema til en krimi.”
Pareidolia betegner altså en proces i hjernen, der gør, at vi er indrettede til at få øje på strukturer og mønstre i abstrakte former for bedre at kunne forstå verden omkring os.
Følg også Anne Mette Hancock på Facebook og Instagram.
Hvem har ikke som barn ligget på ryggen i græsset og kigget op mod skyerne, der har antaget forskellige formationer, der med god vilje har lignet en elefant, en bil eller måske en lagkage?
Vi mennesker søger simpelthen noget identificerbart i det abstrakte. Det er ikke unaturligt, tværtimod.
Ansigter er vigtige for det sociale liv
”Vi er tilsyneladende særligt biologisk gearede til at få øje på særlige strukturer i verden omkring os – især ansigter,” siger Johan Trettvik, der forsker i perceptionspsykologi ved Cognitive Psychology Unit, Aalborg Universitet.
LÆS OGSÅ: Krimistjerneskuddet Anne Mette Hancock har to bøger på bestsellerlisten
”Fra vi er helt små er det vigtigt, at vi kan orientere os i forhold til ansigter for at overleve. Vi har altid været omgivet af ansigter, og de er meget vigtige for vores sociale liv. Derfor er vores hjerner indstillet på at få øje på ansigter,” siger Johan Trettvik til videnskab.dk.
Hvis man først går i gang med at kigge efter det, kan det findes over det hele. Det er så udbredt et fænomen, at det boomer med billeder på Instagram og i Facebookgrupper, hvor folk deler deres pareidolia-billeder med hinanden. Kig efter hashtaggene #iseefaces, #jegseransigter eller #pareidolia, fx ligger der over en halv million fotos på Instagram tagget med #iseefaces.
Hvis du vil læse mere om det forunderlige fænomen og blandt høre om, hvorfor religiøse mennesker hyppigere ser pareidolia, kan du gøre det her.
Køb Mercedes-snittet online her eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: