Anne Birgitte Stürup er den bedst kendte anklager i Danmark. Hun har ført sag mod Amagermanden og flere af Danmarks værste og mest brutale voldtægtsmænd og mordere. Hun fortæller sin historie i På ofrenes side – En anklager fortæller.
”Den ondskab, der findes i det virkelige liv, overstiger enhver form for fantasi,” det slår Anne Birgitte Stürup fast, og hun ved, hvad hun taler om.
Den nu pensionerede anklager har mere end 45 års erfaring under bæltet, og i retssalen har hun stået overfor nogle af de værste kriminelle i Danmark.
”Folk kan ikke tåle at høre om mange af de sager, jeg har ført. Nogle af sagerne har været så forfærdelige, at nævningene skulle have krisehjælp af psykologer efter at have set bevismaterialet.”
Det kan godt være, at krimier er uhyggelige, og at de fleste fiktive mord får det til at vende sig i læserne. Men Anne Birgitte Stürup forsikrer os om, at virkeligheden (desværre) ikke er bedre end fiktionen på det område.
”Jeg har tit tænkt, at dét der, det kunne selv ikke den mest uhyggelige krimiforfatter beskrive, uden at man som læser ville tænke ’ej, nu må de styre deres voldsfantasier’.”
Under avisernes overskrifter
Hvis vi går og tror, at vi får den sande historie i aviserne, så kan vi ifølge Anne Birgitte Stürup godt tro om igen.
”Folk har slet ingen idé om, hvad der ligger bag de udetaljerede overskrifter, og hvis jeg begynder at fortælle folk om det, så beder de mig om at holde op,” siger Anne Birgitte Stürup.
Ingen ønsker at høre om, hvordan pigen fra Sydhavnssagen blev tortureret i halvandet år.
“Retsmedicineren havde aldrig set et så forfærdeligt tilfælde af ufattelig mishandling. Pigen havde ikke en kvadratcentimeter på kroppen, der ikke havde været udsat for snitsår, forbrænding, slag, spark, betændelse, sult eller øksehug.”
Et ensomt job
Faktisk er virkelighedens forbrydelser så slemme, at de eneste som Anne Birgitte Stürup kunne tale med, har været de efterforskere, der har set beviserne med deres egne øjne.
”Lægmænd har meget svært ved at kapere den ondskab, der kan være i en sag. Der er simpelthen ingen, der vil tro på, at det her har foregået. Ofte kan man føle sig lidt alene med den slags sager. Men selvfølgelig har man efterforskerne, der jo også har arbejdet med sagens detaljer.”
Men Anne Birgitte Stürup har altid holdt fast i én ting, når hun stod overfor nogle af de slemmeste sager.
”Det, der har drevet mig, er, at de her mennesker skal have en dom, så de ikke kan komme til at gøre noget lignende igen.”
Stürup starter, når krimien slutter
Krimien, som vi kender den, slutter oftest med, at politiet samler tilstrækkelige beviser og fanger forbryderen. Hvad, krimierne ikke nævner, er, at der venter et stort arbejde, før de mistænkte mordere bliver dømt og sat i fængsel. Det er her, Anne Birgitte Stürup tager over.
“Mange mennesker tror, at bare fordi en person er blevet varetægtsfængslet, så er den ged barberet. Men det er faktisk her, hvor anklageren kommer ind i billedet. Nu skal vi ind og kæmpe kampen i retten.”
Meget kan ske før dommen bliver afsagt, især hvis der er tale om en nævningesag med helt almindelige mennesker på bænken.
”I retten har du ét forsøg, og der ligger et kæmpe arbejde i at forelægge beviserne på den rigtige måde.”
Når vidnet vidner uden for retten
Mange af Anne Birgitte Stürups sager har modtaget stor bevågenhed i pressen. Det har som regel ikke generet den erfarne anklager, men det kan skabe problemer.
”Det er et frit land, vi lever i, men det er ærgerligt, når pressen får fat i et vigtigt vidne. I forbindelse med sagen mod Amagermanden var der et meget vigtigt vidne, der hed Tommy, som var en af Amagermandens gamle venner, hvis forklaring var meget vigtig for sagen.”
Pressen fandt frem til ham, og interviewede ham i tv og aviser – inden han kom i retten.
“Det var ærgerligt. Forklaringen skulle gerne komme i retten først, så både nævninge og domsmænd får den umiddelbare version. Ellers kan de jo sidde derhjemme og se det hele i fjernsynet og tænke det ene og det andet.”
Farvel til en lang karriere i retten
Anne Birgitte Stürup gik på pension i 2017 og fortryder ikke beslutningen. Med én undtagelse.
“Det eneste, jeg kan fortryde, er, at jeg kun kan følge med fra sidelinjen i sagen om den afdøde journalist Kim Wall og den drabstiltalte Peter Madsen.”
Den 9. marts 2018 udkommer den nye udgave af På ofrenes side – En anklager fortæller. I bogen fremlægges Stürups personlige beretning fra og omkring de utallige og ofte ufattelige nævningesager hun har ført i sin karriere.
Anne Birgitte Stürup (f. 1946) gik på pension som anklager i 2017 og har nu for første gang mulighed for at fortælle frit om det danske retssystem og sin kamp på ofrenes side. I dag holder hun foredrag, underviser og fungerer som censor på politiskolen. Hun kunne aldrig finde på at skrive en krimi.
Bogens forfattere, journalisterne Morten Bruun og Thomas Bjerg, har skrevet og opdateret På ofrenes side – en anklager fortæller. Morten Bruun og Thomas Bjerg har begge haft lange karriere som journalister og arbejder nu freelance under samme tag på Redaktionen.dk.
Anne Birgitte Stürup er den bedst kendte anklager i Danmark. Hun har ført sag mod Amagermanden og flere af Danmarks værste og mest brutale voldtægtsmænd og mordere. Hun fortæller sin historie i På ofrenes side – En anklager fortæller.
”Den ondskab, der findes i det virkelige liv, overstiger enhver form for fantasi,” det slår Anne Birgitte Stürup fast, og hun ved, hvad hun taler om.
Den nu pensionerede anklager har mere end 45 års erfaring under bæltet, og i retssalen har hun stået overfor nogle af de værste kriminelle i Danmark.
Det kan godt være, at krimier er uhyggelige, og at de fleste fiktive mord får det til at vende sig i læserne. Men Anne Birgitte Stürup forsikrer os om, at virkeligheden (desværre) ikke er bedre end fiktionen på det område.
”Jeg har tit tænkt, at dét der, det kunne selv ikke den mest uhyggelige krimiforfatter beskrive, uden at man som læser ville tænke ’ej, nu må de styre deres voldsfantasier’.”
Under avisernes overskrifter
Hvis vi går og tror, at vi får den sande historie i aviserne, så kan vi ifølge Anne Birgitte Stürup godt tro om igen.
”Folk har slet ingen idé om, hvad der ligger bag de udetaljerede overskrifter, og hvis jeg begynder at fortælle folk om det, så beder de mig om at holde op,” siger Anne Birgitte Stürup.
Ingen ønsker at høre om, hvordan pigen fra Sydhavnssagen blev tortureret i halvandet år.
“Retsmedicineren havde aldrig set et så forfærdeligt tilfælde af ufattelig mishandling. Pigen havde ikke en kvadratcentimeter på kroppen, der ikke havde været udsat for snitsår, forbrænding, slag, spark, betændelse, sult eller øksehug.”
Et ensomt job
Faktisk er virkelighedens forbrydelser så slemme, at de eneste som Anne Birgitte Stürup kunne tale med, har været de efterforskere, der har set beviserne med deres egne øjne.
”Lægmænd har meget svært ved at kapere den ondskab, der kan være i en sag. Der er simpelthen ingen, der vil tro på, at det her har foregået. Ofte kan man føle sig lidt alene med den slags sager. Men selvfølgelig har man efterforskerne, der jo også har arbejdet med sagens detaljer.”
Men Anne Birgitte Stürup har altid holdt fast i én ting, når hun stod overfor nogle af de slemmeste sager.
Stürup starter, når krimien slutter
Krimien, som vi kender den, slutter oftest med, at politiet samler tilstrækkelige beviser og fanger forbryderen. Hvad, krimierne ikke nævner, er, at der venter et stort arbejde, før de mistænkte mordere bliver dømt og sat i fængsel. Det er her, Anne Birgitte Stürup tager over.
“Mange mennesker tror, at bare fordi en person er blevet varetægtsfængslet, så er den ged barberet. Men det er faktisk her, hvor anklageren kommer ind i billedet. Nu skal vi ind og kæmpe kampen i retten.”
Meget kan ske før dommen bliver afsagt, især hvis der er tale om en nævningesag med helt almindelige mennesker på bænken.
”I retten har du ét forsøg, og der ligger et kæmpe arbejde i at forelægge beviserne på den rigtige måde.”
Når vidnet vidner uden for retten
Mange af Anne Birgitte Stürups sager har modtaget stor bevågenhed i pressen. Det har som regel ikke generet den erfarne anklager, men det kan skabe problemer.
”Det er et frit land, vi lever i, men det er ærgerligt, når pressen får fat i et vigtigt vidne. I forbindelse med sagen mod Amagermanden var der et meget vigtigt vidne, der hed Tommy, som var en af Amagermandens gamle venner, hvis forklaring var meget vigtig for sagen.”
Pressen fandt frem til ham, og interviewede ham i tv og aviser – inden han kom i retten.
“Det var ærgerligt. Forklaringen skulle gerne komme i retten først, så både nævninge og domsmænd får den umiddelbare version. Ellers kan de jo sidde derhjemme og se det hele i fjernsynet og tænke det ene og det andet.”
Farvel til en lang karriere i retten
Anne Birgitte Stürup gik på pension i 2017 og fortryder ikke beslutningen. Med én undtagelse.
“Det eneste, jeg kan fortryde, er, at jeg kun kan følge med fra sidelinjen i sagen om den afdøde journalist Kim Wall og den drabstiltalte Peter Madsen.”
Den 9. marts 2018 udkommer den nye udgave af På ofrenes side – En anklager fortæller. I bogen fremlægges Stürups personlige beretning fra og omkring de utallige og ofte ufattelige nævningesager hun har ført i sin karriere.
Anne Birgitte Stürup (f. 1946) gik på pension som anklager i 2017 og har nu for første gang mulighed for at fortælle frit om det danske retssystem og sin kamp på ofrenes side. I dag holder hun foredrag, underviser og fungerer som censor på politiskolen. Hun kunne aldrig finde på at skrive en krimi.
Bogens forfattere, journalisterne Morten Bruun og Thomas Bjerg, har skrevet og opdateret På ofrenes side – en anklager fortæller. Morten Bruun og Thomas Bjerg har begge haft lange karriere som journalister og arbejder nu freelance under samme tag på Redaktionen.dk.
Andre læste også: