Kan I huske “du er selv hovedpersonen”-bøgerne? Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor de forsvandt fra boghandlernes hylder efter deres storhedstid i slutningen af 80’erne. Måske blev de erstattet af computerspil og rollespil – men hvad så hvis man bare er sådan en, der hellere vil læse…
Her kan du se en side fra e-bogen
Derfor blev jeg meget glad, da forfatter Marie Markvard Andersen en dag dukkede op og spurgte, om vi ikke ville udgive Adam og det mystiske spøgelseshus som digital first. Det betyder, at bogen er tilrettelagt og tænkt som e-bog. Du kan også kun købe den som e-bog og læse den på computer, tablet eller smartphone. Med over 300 kapitler og over 40 slutninger, er der så mange historier i historien, at man kan blive ved og ved og ved. Jeg er vild med resultatet. Sådan en bog ville jeg gerne have haft i hænderne, da jeg var 9 år! Lauras tegninger er skønne og fortælligen og de mange valgmuligheder skaber en helt anderledes læseoplevelse – ikke mindst hvis man læser bogen sammen. Enten voksen og barn eller et par børn sammen.
[ba-box background=”#FF7F00″ border=”#B01500″ textcolor=”#000000″]Adam skal passe sin lillesøster Trille, men er så optaget af sit computerspil, at han glemmer alt om hende. Og pludselig er Trille forsvundet! Nu må Adam bevæge sig op til det store, mystiske spøgelseshus for enden af vejen, for at lede efter Trille. Men spøgelseshuset er et farligt og uhyggeligt sted, fyldt med mærkelige væsener og hemmelige faldgruber. Går Adam op af den store trappe, som forvandler sig under hans fødder, og samler han mon troldmandens ring op? Eller går han igennem den lange gang med de store billeder, som måske bliver levende undervejs? Og finder han mon nogensinde Trille?[/ba-box]
Har du børn mellem 7 og 12 år, så hent en prøve på Adam og det mystiske spøgelseshus eller køb hele bogen for kr. 79
Du kan høre Marie fortælle om bogen på Radio24syv her. Jeg har mødt et par forfattere, som har opgivet halvvejs eller før i forsøget på at lave en “vælge-selv”-bog. Det bliver simpelthen for uoverskueligt. Det forstår jeg godt efter at have set Maries notesbøger. Efter at have været igennem et par metoder lykkedes det hende at finde et system, hun kunne bruge til at holde overblikket over fortællingens mange forgreninger:
[ba-quote]Jeg hængte alle afsnittene op på væggene i mit bofællesskab for at få overblik over de mange retninger, historien tog. Efterhånden måtte jeg dog opgive mit vægsystem, for historien blev for avanceret. Dels kunne de mange afsnit ikke være på vores køkkenvægge længere, og dels var det svært at holde styr på trådene mellem afsnittene. En af grundene var, at afsnittene ikke kun forgrener sig fremad til nye afsnit, men ind imellem også tilbage til tidligere afsnit. Jeg måtte i stedet udtænke et numre-system, med koder, så jeg kunne holde styr på retningerne. F.eks. arbejdede jeg med, at Adam undervejs kunne samle ting op, som kunne ændre historien undervejs. Derfor var jeg nødt til at give hvert afsnit en kode, så jeg vidste, hvilken genstand Adam havde med sig. Jeg var også nødt til at lave et nummer-system som viste hvilket afsnit man kom fra, og hvilke afsnit der fulgte[/ba-quote]
Adam og det mystiske spøgelseshus har mere end 300 afsnit og 40 slutninger…
Notesbog med tegninger fra Spøgelseshuset
[ba-quote]I den periode hvor jeg skrev den første Adam-bog, var jeg naturligvis en forfærdelig nørd at være sammen med. Jeg kunne ikke tænke på andet og jeg kunne ikke tale om andet. Jeg havde min notesbog med mig overalt, og jeg benyttede enhver chance jeg fik for at snakke om system-udviklingen og historien [/ba-quote]
Kan I huske “du er selv hovedpersonen”-bøgerne? Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor de forsvandt fra boghandlernes hylder efter deres storhedstid i slutningen af 80’erne. Måske blev de erstattet af computerspil og rollespil – men hvad så hvis man bare er sådan en, der hellere vil læse…
Derfor blev jeg meget glad, da forfatter Marie Markvard Andersen en dag dukkede op og spurgte, om vi ikke ville udgive Adam og det mystiske spøgelseshus som digital first. Det betyder, at bogen er tilrettelagt og tænkt som e-bog. Du kan også kun købe den som e-bog og læse den på computer, tablet eller smartphone. Med over 300 kapitler og over 40 slutninger, er der så mange historier i historien, at man kan blive ved og ved og ved. Jeg er vild med resultatet. Sådan en bog ville jeg gerne have haft i hænderne, da jeg var 9 år! Lauras tegninger er skønne og fortælligen og de mange valgmuligheder skaber en helt anderledes læseoplevelse – ikke mindst hvis man læser bogen sammen. Enten voksen og barn eller et par børn sammen.
[ba-box background=”#FF7F00″ border=”#B01500″ textcolor=”#000000″]Adam skal passe sin lillesøster Trille, men er så optaget af sit computerspil, at han glemmer alt om hende. Og pludselig er Trille forsvundet! Nu må Adam bevæge sig op til det store, mystiske spøgelseshus for enden af vejen, for at lede efter Trille. Men spøgelseshuset er et farligt og uhyggeligt sted, fyldt med mærkelige væsener og hemmelige faldgruber. Går Adam op af den store trappe, som forvandler sig under hans fødder, og samler han mon troldmandens ring op? Eller går han igennem den lange gang med de store billeder, som måske bliver levende undervejs? Og finder han mon nogensinde Trille?[/ba-box]
Har du børn mellem 7 og 12 år, så hent en prøve på Adam og det mystiske spøgelseshus eller køb hele bogen for kr. 79
Du kan høre Marie fortælle om bogen på Radio24syv her. Jeg har mødt et par forfattere, som har opgivet halvvejs eller før i forsøget på at lave en “vælge-selv”-bog. Det bliver simpelthen for uoverskueligt. Det forstår jeg godt efter at have set Maries notesbøger. Efter at have været igennem et par metoder lykkedes det hende at finde et system, hun kunne bruge til at holde overblikket over fortællingens mange forgreninger:
[ba-quote]Jeg hængte alle afsnittene op på væggene i mit bofællesskab for at få overblik over de mange retninger, historien tog. Efterhånden måtte jeg dog opgive mit vægsystem, for historien blev for avanceret. Dels kunne de mange afsnit ikke være på vores køkkenvægge længere, og dels var det svært at holde styr på trådene mellem afsnittene. En af grundene var, at afsnittene ikke kun forgrener sig fremad til nye afsnit, men ind imellem også tilbage til tidligere afsnit. Jeg måtte i stedet udtænke et numre-system, med koder, så jeg kunne holde styr på retningerne. F.eks. arbejdede jeg med, at Adam undervejs kunne samle ting op, som kunne ændre historien undervejs. Derfor var jeg nødt til at give hvert afsnit en kode, så jeg vidste, hvilken genstand Adam havde med sig. Jeg var også nødt til at lave et nummer-system som viste hvilket afsnit man kom fra, og hvilke afsnit der fulgte[/ba-quote]
[ba-quote]I den periode hvor jeg skrev den første Adam-bog, var jeg naturligvis en forfærdelig nørd at være sammen med. Jeg kunne ikke tænke på andet og jeg kunne ikke tale om andet. Jeg havde min notesbog med mig overalt, og jeg benyttede enhver chance jeg fik for at snakke om system-udviklingen og historien [/ba-quote]
Andre læste også: