8 ting du (måske) ikke vidste om Michael Katz Krefeld

Den populære krimiforfatter Michael Katz Krefeld fortæller otte ting om sig selv, som du måske ikke vidste.

1. Jeg har en fortid som manuskriptforfatter på en række tv-serier, men i virkeligheden startede min filmkarriere da jeg var 20 år som runner på spillefilmen Mord i mørket efter Dan Turèlls roman. Jeg er stadig starstruck, hver gang jeg møder Michael Falck.
2. Som min hovedperson Ravn elsker jeg hunde. Da jeg var ti år gammel, fik jeg en rottweiler, der hed Tasja, i øvrigt opkaldt efter min oldemors hund, der var en dalmatiner. Den var min bedste ven og jeg kan stadig få tårer i øjnene over at tænke på den dag, jeg mistede den.
3. Jeg elsker at lave mad. Da jeg var yngre kastede jeg mig ud i eksotiske og komplicerede retter. Nu får jeg et kick af enkelthed og kvalitet. Glæder mig over, at man virkelig skal være et kvaj i et køkken for at fucke en østers (min yndlingsspise) op.
4. Jeg elsker at køre på mountainbike, og der er snart ikke den skovsti eller det spor i landet, som jeg ikke er væltet på. Som regel har jeg cyklen med på krimimessen i Horsens, så jeg kan slutte weekenden af med en tur på sporet ude i Bjerre skov. Fantastisk spor, i øvrigt!
5. Har altid drømt om at komme til Japan, alene for at løbe op af Fuji, se en sumobrydekamp, gå i stenhaver, besøge Hiroshima, læse haikudigte under en meget stor sol, blive væk i Tokyos mylder, drøne af sted i supersonisk tog, se om tiden til gengæld står stille ude i de gamle landdistrikter, møde en samurai, spise mig råt og inderligt fra nord til syd, se aber der bader i varme kilder, bladre i mangahæfterog købe gadgets, jeg slet ikke har brug for og og … listen er uendelig. Heldigvis udkommer Afsporet snart i Japan, så der griber jeg nok chancen for endelig at komme af sted.
6. Har stadig skyld over at jeg i mine unge dage har været telefonsælger og spildt så mange menneskers tid. Det er derfor jeg altid forsøger at overtale de sælgere, som nu ringer til mig om at skifte karriere. Endnu har ingen af dem ringet tilbage og sagt tak for det gode råd.
7. Har oplevet et thailandsk fængsel indefra og kan afsløre, at det er præcis lige så uhyggeligt, som de fleste måske allerede forestiller sig. Var heldigvis kun på besøg i et par timer, men kan stadig, så mange år efter, høre lyden af fangernes fodlænker, der ekkoede i de smalle gange.
8. Jeg er verdens mest utålmodige læser, så hvis en bog ikke fænger mig inden side 30, er der ingen nåde. På den måde er jeg kommet lykkeligt uden om en masse svenske mainstreamkrimier, og må sande, at jeg nok aldrig når igennem Ulysses eller får et tæt forhold til Murakami.