5 spændende krimier med masser af nervepirrende action

Er du til spændende krimier, der får pulsen til at stige, og hvor der er masser af fart over feltet? Så anbefaler vi her 5 forskellige krimier, du bør se nærmere på:

En familie leger katten efter musen i nervepirrende psykologisk thriller

Den onde søster

Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.

Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.

Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg. Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.

LÆS OGSÅ: Nervepirrende psykologisk thriller om fortidens ondskab. Smuglæs i Karen Dionnes Den onde søster

Du kan købe Den onde søster online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Magtspil og manipulation på Christiansborg

Mørkeland, Niels Krause-Kjær, Ulrik Torp

Dagen før der udskrives folketingsvalg, bliver en ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdet.

Journalisten Ulrik Torp begynder at skrive om mordet og opdager, at den unge fuldmægtige havde fået færten af et omfattende bedrag.

Lidt efter lidt leder sporene Ulrik Torp mod en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der synes parate til at forsvare samfundet med alle midler mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag.

Du kan købe Mørkeland online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Hæsblæsende krimi af Trofæ-forfatter

Proxy, Steffen Jacobsen

En pensioneret bogholder og terapeut findes myrdet med en afrikansk ritualkniv. Kort tid efter findes en lokal læge stranguleres i et udbrændt bilvrag.

Jakob Nordsted og Tanya Nielsen sættes til at eftersøge sagen og prøve at kortlægge de tilsyneladende umotiverede forbrydelser. Underligt nok er den eneste fællesnævner mellem de to mord en kronisk syg teenagepiger, der er lænket til sin kørestol.

Tanya, som har en særligt forfinet lugtesans, er dog ikke i tvivl om, at der er noget helt galt fat på gerningstedet …

PROXY er første bog i serien om Nordstedt og Nielsen.En hæsblæsende krimi af kirurg og krimiforfatter Steffen Jacobsen, som bl.a står bag bestselleren Trofæ.

Du kan købe Proxy online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


En foruroligende fortid og en hæsblæsende menneskejagt i vildmarken

Dyndkongens datter, Karen Dionne

Hvordan ved man, at ens liv ikke er helt normalt?

Helena Pelletier voksede op i Michigans ødemark og havde aldrig mødt andre mennesker end sin mor og far. Hun elskede sit liv i naturen, og hun elskede sine forældre – til trods for farens til tider uberegnelige adfærd.

Faren bærer dog på en mørk hemmelighed: Han kidnappede nemlig Helenas mor, da hun var teenager …

15 år senere er Helenas far undsluppet det fængsel, han har siddet i som straf for sin ugerning, og Helena begiver sig straks ud for at finde ham.

Hun er nemlig den eneste, der kan spore ham, for han har lært hende alt om overlevelse og jagt i naturen. Men er det nu også Helena, der jagter faren – eller er det omvendt?

Du kan købe Dyndkongens datter online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Michael Katz Krefelds seneste Ravn-bestseller

imperiet, michael katz krefeld

Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm er blevet kidnappet, og advokat Miriam Østergaard kontakter Ravn for at hyre ham til den helt specielle sag.

Ravn skal overbringe løsesummen på 3 millioner kroner til Christianes kidnapper, men snart bliver Ravn og Miriam inddraget i en magtkamp over et finansimperium til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Hvis kampen ikke vindes, vil Saxenholm-familien styrte i grus.

Imperiet er den syvende selvstændige bog om privatopdageren Thomas “Ravn” Ravnsholdt.

Du kan købe Imperiet online, fx. hos Bog&Idé, eller i din nærmeste boghandel.

Er du en vaskeægte krimielsker? Så find en god krimi til dig her.