CarlsenPuls Young Adult-romaner

5 bøger du skal læse, hvis ikke du kan få nok af Kære Evan Hansen

Kære Evan Hansen, musical, bog, teenager

Det begynder med et brev, som aldrig skulle være læst af andre, og en løgn, der aldrig skulle have været fortalt. Hvis du heller ikke kan få nok af historien om den angsteramte Evan, der trækkes ind i en families sorg, så får du her fem bøger, som du bare må læse efter Kære Evan Hansen.

En moderne YA-klassiker

Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder

Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker. Man skulle tro, at en dreng som Dante ville være den sidste, der kunne bryde de mure ned, som Ari har bygget om sig selv.

Men da de mødes, sker der noget. De deler bøger, tanker, drømme, latter. De begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted.

Læs et uddrag af Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder
Køb Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder

Efterfølgeren til filmhittet Love, Simon

Leah på offbeatet, Lovebooks

Som trommeslager i et band har Leah intet problem med at finde takten. Men det er ikke helt så let i det virkelige liv. Hun elsker at tegne, men tør ikke vise sine tegninger til nogen. Og selvom hendes mor ved, at hun er biseksuel, har Leah endnu ikke fortalt det til sine venner. Ikke engang til sin bedste ven Simon, som er homoseksuel.

Afslutningen på high school nærmer sig, der er spændinger og uro blandt vennerne, og det går efterhånden op for Leah, at hun måske er ved at forelske sig i en af dem.

Læs et uddrag af Leah på offbeatet
Køb Leah på offbeatet


LÆS OGSÅ: 34 illustrationer, 21 blyanter – der er et nyt monster i byen

Skæbnemøde og do-over-dates

hvis det er os, adam silvera, becky albertalli, ya, young adult

Ben er en drømmer – såret og i gang med at sende ekskærestens ejendele retur. Arthur er i New York for første gang – og kæmper for at føle sig hjemme. Første gang de ser hinanden, støder de bogstaveligt talt sammen på et posthus.

Derefter finder de hinanden igen ved hjælp af Craigslist. Måske er det skæbnen. Men efter en række katastrofale første dates, bliver de måske nødt til at se i øjnene, at universet skulle have blandet sig helt udenom.

Læs et uddrag af Hvis det er os
Køb Hvis det er os

En dreng, en pige og universet

Solen er også en stjerne, nicola yoon, ya, young adult, YA, ungdomsbog, ungdomsbøger

Natasha og Daniel kunne ikke være mere forskellige. Natasha tror på videnskab og fakta, og Daniel er en drømmer. Han er den gode søn, den dygtige elev, levet op til sine forældres høje forventninger. Hun er blevet udvist af landet med sin familie.

Med deres meget forskellige stemmer, syn på livet og ikke mindst kærligheden skiftes de til at fortælle, hvad der skete på den skæbnesvangre dag i New York, da de mødtes og fik ændret deres liv for altid.

Læs et uddrag af Solen er også en stjerne
Køb Solen er også en stjerne


LÆS OGSÅ: 
Solen er også en stjerne kommer som film med Riverdale-stjerne

Cybermobning og selvmordstanker

21 måder at dø, sarah engell, ya, young adult

Efter en misforståelse med sin bedste veninde, Amalie, går Stella fra at være en af skolens mest populære piger til at være en taber. I løbet af ingen tid får Amalie vendt klassen mod Stella.

Stella er forsvarsløs og kan ikke andet end se til, mens hendes hadeside får flere og flere likes. Stella kan mærke, hvordan hun langsomt dør indvending. Hun føler ikke, at hun har noget tilbage. Så det er jo bare at vælge en af de 21 måder at dø, som hun har listet op.

Læs et uddrag af 21 måder at dø
Køb 21 måder at dø