Saga Skønlitteratur

Birgit Pouplier: “Jeg mente ikke, jeg duede”

Birgit Pouplier: “Jeg mente ikke, jeg duede”

Tekst af: Dorte Limkilde

Efter mange år med succes som både skuespiller og børnebogsforfatter, begynder Birgit Pouplier at skrive til voksne. Et skifte hun foretager som 71-årig. Det bliver til bestsellerne “Den sorte rose” “Intermezzo” og “Siggi”, og naturligvis hendes første voksenroman “Lisinka” der udkommer i 1996. Men hvorfor tage det sene spring fra populære børnebøger til voksenromaner, og hvorfor troede hun ikke at hun duede?

Begyndelsen

“Det værste var at begynde. Tage hul på historien, på beskrivelsen ved at fæstne streger og siden farver – det var som at binde en virkelighed fast til lærredet, hvor det ville blive en realitet, noget, der skete nu – og bagefter var sket – noget, hun ikke mere kunne lave om på, lige så lidt som hun kunne lave om på det, hun havde oplevet i Køln eller Schadows arme … det var farligt at begynde”

Sådan skriver Birgit Pouplier om hovedkarakterens kunstneriske process med et maleri. I romanen “Lisinka” følger vi den polskfødte kunstner Elisabeth Jerichau Baumann, også kaldet Lisinka. Hun rejser fra fødebyen Warsawa til Düsseldorf og Rom, hvor hun gifter sig med en billedhugger og flytter til København. Det er en roman, der sætter sig ind i Lisinkas kamp om anderkendelse som kunstner. En process, der minder meget om Birgit Poupliers egen. For historien om, hvorfor hun først i en sen alder springer fra børne- og ungdomsbøgerne til voksenlitteraturen, går helt tilbage til hendes egen litterære begyndelse: hendes debutbog.

Den-Sorte-RoseOgIAften-REV01SiggiLisinkaIntermezzo_4

“Jeg mente ikke, jeg duede”

I 1962 udgiver Pouplier novellesamlingen “Og i aften”, efter at have arbejdet som skuespiller og boet i både England, Uganda og USA. At skrive er en af hendes store drømme, og da hun føder sit første barn i 1955, vender hun tilbage til Danmark med familien, hvor hun får sin forfatterdebut som 30-årig. Men på trods af flere rosende anmeldelser, er der én der sætter sit præg på Pouplier. Det er den eneste dårlige anmeldelse hun får, men den tager i dén grad modet fra hende: “Denne ene gjorde mig så modløs, at jeg bestemte mig for ikke mere at skrive for voksne”. Selvom hun forsøger at skrive en ny roman, opgiver hun igen: “da jeg ikke mente, jeg duede”.

På-Spring-REV02Kom-Så-Totter-REV01På-Ret-Kurs-REV02Nåleøjet-REV01

Springet som 71-årig

Men Birgit Pouplier skriveevner dur i dén grad – også til børnelitteraturen. Hun skriver for eksempel “Lenette og hendes grimme hund”, som hun omskriver til Danmarks første børnetv-serie. En serie hun både instruerer og spiller med i sammen med sin niårige datter, som får rollen som Lenette. Eller Totter-bøgerne hvor vi følger Totters opvækst. Birgit Pouplier dur også til at skrive voksenlitteratur, selvom hun først opdager det som 71-årig. Efter flere opfordringer fra forskellige sider udgiver hun “Lisinka.” Og så omskriver hun det manuskript, hun som debutant havde lagt fra sig. Som hun har udtalt“faldt det ufuldendte manuskript i hovedet på mig, da jeg rakte op efter en bog”. Det bliver til “Intermezzo” som udkommer i 2002. Det handler om Krista, som rejser til Island for at finde sig selv, men ender i et dilemma, hvor hun skal vælge mellem en maler hun er forelsket i og familien hjemme i Danmark.

Lenette-får-en-storebror-REV01Lenette-2-REV02Djil-Et-Halvt-Løfte-REV01Djil-et-nyt-livDjil-det-svære-år

Om det er børne- eller voksenlitteratur Pouplier skriver, betyder ikke så meget. Men det betyder noget, at hun turde tage hul på historierne og blomstrer som forfatter til voksenromaner i en alder af 71 år. Udover romanerne har Pouplier også skrevet essays og artikler til radio og aviser, samt indlæst sine bøger som lydbøger. Du kan finde hendes titler her.

Interview med Birgit Pouplier er taget fra litteratursiden.dk.