I Seattles enorme museum for popkultur MoPOP bliver der hvert år udnævnt fire banebrydende science fiction-forfattere til at stå på den berømte ”Sci-fi Hall of Fame”. En af dem, som i 2017 får lov til at hænge på den prestigefyldte væg, er den nu afdøde britiske forfatter, radiovært, manuskriptforfatter, miljøforkæmper, computerspilsudvikler og meget, meget andet Douglas Adams. Og det er der gode grunde til. Med sin eksperimenterende måde at formidle abstrakte og filosofiske tanker gennem humor, er han nemlig en af de mest originale og elskede sci-fi-forfattere nogensinde. Her er en guide til Douglas Adams’ underfundige univers
Tekst af: Jakob Nielsen
Svaret på alt
Meningen med livet er ”42”. Hvorfor? Svaret har Douglas Adams’ humorfyldte og filosofiske sci-fi-bestseller ”The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy” (1979) (oversat på dansk til ”Håndbog for galakse-blaffere”). I romanen har en gigantisk supercomputer brugt 7,5 mio. år på at udregne svaret til ”det ultimative spørgsmål om livet, universet og alt andet.” Svaret viser sig at være 42 – problemet er bare, at ingen kan huske, hvad spørgsmålet var, så svaret er ubrugeligt. Denne hjernevridende, sorte og snedige humor kendetegner det meste af Adams forfatterskab, der har temaer som videnskab, menneskelig erkendelse og livets absurditet i højsædet.
Rundt i det britiske mediebillede
Douglas Noël Adams (1952-2001) bliver født i universitetsbyen Cambridge, hvor man året efter hans fødsel ”opdager” DNA’et. Dette har senere fået ham til at udtale, at han var DNA (læs: hans initialer) flere måneder før, DNA’et egentlig blev opdaget. Som ung er han utroligt høj og kejtet, og tiltrækker sig meget opmærksomhed i skolen. Han vinder dog meget selvtillid på grund af sit overlegne intelligensniveau, hvilket lærerne ikke er blege for at gøre ham opmærksom på. Han får sin bachelor i engelsk litteratur i 1974, hvorefter han flytter til London. Han er stærkt opsat på at bryde i gennem som manuskriptforfatter inden for TV- og radiobranchen. Det fører til en lang og spændende karriere, der blandt andet involverer roller i flere Monty Python-sketches, som på dette tidspunkt er en kæmpe inspirationskilde for den unge Douglas. Han skriver også flere afsnit til den populære sci-fi TV-serie ”Doctor Who”, som i øvrigt varmt kan anbefales, hvis man er til Adams’ komiske distance fra fysikkens love. Adams er i nogle år ansat på BBCs radiokanal. Det er her, at ”Håndbog for galakse-blaffere” starter som et radiodrama.
Håndbog for galakse-blaffere
Der var stor skepsis over for manuskriptet til ”Håndbog for galakse-blaffere”, men Adams’ skæve, intelligente humor viser sig at være lige noget for lytterne. Radiodramaserien bliver en stor succes, og på opfordring af en lytter beslutter Adams sig for at omskrive den til en roman. Det ender med at blive en romanserie på i alt seks romaner om den uheldige jordbo Arthur Dent, der mister både sit hus og sin hjemplanet Jorden på samme dag. Herefter blaffer han og vennen Ford rundt i universet og kommer ud for alverdens logisk tvivlsomme situationer. Efter at have udgivet den femte roman ”Næsten ufarlig” (1992), kalder Douglas det for ”den femte bog i den stadigt mere ukorrekt benævnte Galakse-blaffer-trilogy.” Den sjette og sidste roman i serien ”Og noget andet er” (2009) er skrevet af Eoin Colfer, som med tilladelse fra Adams’ enke har bundet en sløjfe på universet.
Når fiktionen overgår logikken
Adams har en meget naturvidenskabelig tilgang til sin måde at skrive på, hvilket giver hans bøger nogle kantede, charmerende formuleringer: ”Rumskibet hang i luften på samme måde som en mursten ikke gør det.” Det er skarpsindige og sjove tankeeksperimenter fulde af logiske spejlvendinger. Der er nogle helt fantastiske sammentræf og tilfældigheder i fortællingerne, hvilket for de fleste andre forfattere ville tyde på, at plottet ikke hang ordentligt sammen. Men Adams omfavner tilfældighederne og gør dem til en del af fiktionens interne logik. Det gør hans forfatterskab til ufattelig underholdende læsning med masser af stof til eftertanke – selv hvis man ikke er sci-fi-fan.
I Seattles enorme museum for popkultur MoPOP bliver der hvert år udnævnt fire banebrydende science fiction-forfattere til at stå på den berømte ”Sci-fi Hall of Fame”. En af dem, som i 2017 får lov til at hænge på den prestigefyldte væg, er den nu afdøde britiske forfatter, radiovært, manuskriptforfatter, miljøforkæmper, computerspilsudvikler og meget, meget andet Douglas Adams. Og det er der gode grunde til. Med sin eksperimenterende måde at formidle abstrakte og filosofiske tanker gennem humor, er han nemlig en af de mest originale og elskede sci-fi-forfattere nogensinde. Her er en guide til Douglas Adams’ underfundige univers
Tekst af: Jakob Nielsen
Svaret på alt
Meningen med livet er ”42”. Hvorfor? Svaret har Douglas Adams’ humorfyldte og filosofiske sci-fi-bestseller ”The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy” (1979) (oversat på dansk til ”Håndbog for galakse-blaffere”). I romanen har en gigantisk supercomputer brugt 7,5 mio. år på at udregne svaret til ”det ultimative spørgsmål om livet, universet og alt andet.” Svaret viser sig at være 42 – problemet er bare, at ingen kan huske, hvad spørgsmålet var, så svaret er ubrugeligt. Denne hjernevridende, sorte og snedige humor kendetegner det meste af Adams forfatterskab, der har temaer som videnskab, menneskelig erkendelse og livets absurditet i højsædet.
Rundt i det britiske mediebillede
Douglas Noël Adams (1952-2001) bliver født i universitetsbyen Cambridge, hvor man året efter hans fødsel ”opdager” DNA’et. Dette har senere fået ham til at udtale, at han var DNA (læs: hans initialer) flere måneder før, DNA’et egentlig blev opdaget. Som ung er han utroligt høj og kejtet, og tiltrækker sig meget opmærksomhed i skolen. Han vinder dog meget selvtillid på grund af sit overlegne intelligensniveau, hvilket lærerne ikke er blege for at gøre ham opmærksom på. Han får sin bachelor i engelsk litteratur i 1974, hvorefter han flytter til London. Han er stærkt opsat på at bryde i gennem som manuskriptforfatter inden for TV- og radiobranchen. Det fører til en lang og spændende karriere, der blandt andet involverer roller i flere Monty Python-sketches, som på dette tidspunkt er en kæmpe inspirationskilde for den unge Douglas. Han skriver også flere afsnit til den populære sci-fi TV-serie ”Doctor Who”, som i øvrigt varmt kan anbefales, hvis man er til Adams’ komiske distance fra fysikkens love. Adams er i nogle år ansat på BBCs radiokanal. Det er her, at ”Håndbog for galakse-blaffere” starter som et radiodrama.
Håndbog for galakse-blaffere
Der var stor skepsis over for manuskriptet til ”Håndbog for galakse-blaffere”, men Adams’ skæve, intelligente humor viser sig at være lige noget for lytterne. Radiodramaserien bliver en stor succes, og på opfordring af en lytter beslutter Adams sig for at omskrive den til en roman. Det ender med at blive en romanserie på i alt seks romaner om den uheldige jordbo Arthur Dent, der mister både sit hus og sin hjemplanet Jorden på samme dag. Herefter blaffer han og vennen Ford rundt i universet og kommer ud for alverdens logisk tvivlsomme situationer. Efter at have udgivet den femte roman ”Næsten ufarlig” (1992), kalder Douglas det for ”den femte bog i den stadigt mere ukorrekt benævnte Galakse-blaffer-trilogy.” Den sjette og sidste roman i serien ”Og noget andet er” (2009) er skrevet af Eoin Colfer, som med tilladelse fra Adams’ enke har bundet en sløjfe på universet.
Når fiktionen overgår logikken
Adams har en meget naturvidenskabelig tilgang til sin måde at skrive på, hvilket giver hans bøger nogle kantede, charmerende formuleringer: ”Rumskibet hang i luften på samme måde som en mursten ikke gør det.” Det er skarpsindige og sjove tankeeksperimenter fulde af logiske spejlvendinger. Der er nogle helt fantastiske sammentræf og tilfældigheder i fortællingerne, hvilket for de fleste andre forfattere ville tyde på, at plottet ikke hang ordentligt sammen. Men Adams omfavner tilfældighederne og gør dem til en del af fiktionens interne logik. Det gør hans forfatterskab til ufattelig underholdende læsning med masser af stof til eftertanke – selv hvis man ikke er sci-fi-fan.
Andre læste også: