10 politikrimier du bare skal læse

Når et mord er blevet begået, træder politi og kriminalfolk til. Og vi elsker at følge efterforskere i opklaringerne af de mest grusomme mord og kringlede sager.

Derfor har vi samlet 10 politikrimier, som ikke er til at komme udenom.

Goldstein af Volker Kutcher

10 politikrimier du SKAL læse

Goldstein er den tredje bog i Kutschers historiske bestseller-krimiserie, der danner baggrund for den populære tv-serie Babylon Berlin.

LÆS OGSÅ: Husk på navnet Volker Kutscher. Forfatteren til Babylon Berlin-krimierne

Berlin 1931. To hjemløse unge stjæler smykker i indkøbstemplet KaDeWe, men efter en voldsom politijagt styrter han i døden og hun må flygte. Kriminalassistent Gereon Rath har fået til opgave at overvåge den jødisk-amerikanske gangster Abraham Goldstein. Men Goldstein er tilsyneladende from som et lam. Samtidig tvinger underverdensbossen Marlow Rath til at foretage en privat efterforskning, der fører ham direkte ind i en eskalerende bandekrig.

Charlotte Ritter, Raths kæreste, møder tilfældigt vidnet til dødsfaldet i KaDeWe i domhuset, hvor hun nu arbejder. Da vidnet undslipper Charlottes varetægt, kommer sagen i direkte konflikt med Raths overvågning af Goldstein, som viser sig at være langt mere udspekuleret end først antaget.

En hårdkogt actionkrimi og et pulserende tidsbillede af storbyen Berlin i 1930’erne.

Du kan købe Goldstein i din nærmeste boghandel eller lige her


Mørket kalder af Michael Katz Krefeld

10 politikrimier du SKAL læse

I de 11 år vi har haft fornøjelsen af Michael Katz Krefelds forfatterskab, har han leveret den ene hæsblæsende krimi efter den anden, og tilmed modtaget et hav af priser.

Mest kendt er han for sin bestsellerserie om Ravn, men senest er udkommet bestselleren Mørket kalder om politikommissær Cecilie Mars, som sen nattetime kommer til at træffe et fatalt valg.

LÆS OGSÅ: Vi fantaserer alle sammen om at begå selvtægt

Cecilies fejltrin er blevet overvåget og filmet, og nu truer en anonym person med at afsløre alt, hvis hun ikke følger hans skræmmende agenda.

Cecilie trækkes ind i en uhyggelig plan om selvtægt, der tvinger hende til at overveje, hvor langt hun er villig til at gå for at skaffe retfærdighed. Samtidig vokser hendes fornemmelse af, at den der truer hende skal findes i hendes omgangskreds.

Du kan købe Mørket kalder i alle landets boghandlere eller i webshoppen lige her.


Krokodillevogteren af Katrine Engberg

krimi, kriminalroman, mord, Katrine Engberg, krokodillevogteren, Jeppe Kørner, Anette Werner

Krokodillevogteren, som udkom i 2016, lå på bestsellerlisterne i flere måneder og modtog talrige anmelderroser.

Hændelsen finder sted i et byhus i indre København. Her går folkepensionisten Gregers Hermansen en tidlig morgen forsigtigt ned af opgangens trapper. Han stopper ved underboens lejlighed for støtte sig til karmen men vælter ved et uheld ind gennem hoveddøren, som står på klem. Han lander på liget af en ung kvinde.

Sagen bliver begyndelsen på et levende mareridt for beboerne i byhuset. Det viser sig nemlig, at en anden af husets beboere skriver på en krimi – en krimi, hvor netop en ung kvinde i lejligheden under Gregers bliver myrdet.

I Krokodillevogteren møder vi kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner, som får til opgave at løse denne besynderlige sag.

Krokodillevogteren er perfekt for dig, som nyder snedige, komplicerede og nøje tilrettelagte plots fyldt med overraskelser.

Bogen har fået sit navn efter en afrikansk vadefugl af samme navn, der er kendt for at hjælpe krokodillen med at fjerne madrester fra tænderne og derfor ikke bliver spist. Læs bogen, hvis du er nysgerrig på at finde ud af hvorfor.

Du kan finde Krokodillevogteren som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.


Ghostwriter af Steffen Jacobsen

10 politikrimier du SKAL læseSteffen Jacobsen har opnået stor succes med sin fremragende Trofæ-serie om Michael Sander og Lene Jensen. Dette er 5. bind i serien, men bøgerne kan sagtens bliver læst uafhængigt af hinanden.

Successen hænger sammen med masser af spænding, fart over feltet, og et filmisk plot der er skruet godt sammen.

LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen om Ghostwriter

Ghostwriter er tilgængelig på diverse streamingtjenester.

Du kan købe Ghostwriter i alle landet boghandlere eller på eksempelvis Saxo.com.


Iskold død af Bernard Minier

iskold død, bernard minier, krimi, kriminalroman, mord, Martin Servaz

Iskold død er første bind i Bernard Miniers snigende grufulde serie om politikommissær Martin Servaz.

Servaz undrer sig over, at han en dag kaldes ud for at undersøge et dødt dyr.

Et par arbejdsmænd har gjort et makabert fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kraftstation hænger et hestekadaver i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af.

På hesten finder man DNA fra en berygtet massemorder, som sidder indespærret på en psykiatrisk sikringsanstalt ikke langt derfra.

Han kan umuligt være undsluppet. Men få dage senere sker det første mord…

Minier er oplagt for alle, som elsker den spændingsfyldte og truende politikrimi.

Skynd dig at hoppe med i Miniers foruroligende krimiunivers. Læs Iskold død, så du er klar til andet bind i serien, Cirklen.

Køb Iskold død online her eller hos din boghandler


DNA af Yrsa Sigurdardottir

krimi, kriminalroman, mord, Yrsa Sigurdardottir, DNA, Island, Reykjavik, Huldar, Freya
Hvad siger du til nordic noir i Islands dystre omgivelser?

Yrsa Sigurdardottir skriver kriminalromanerne om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya. To gode men også fejlbarlige mennesker i jagt på koldblodige monstre.

I DNA bliver en ung kvinde myrdet i sit hjem i Reykjavik. Det eneste vidne er hendes syvårige datter.

Herefter opstår mystiske sammenhænge, da endnu en kvinde bliver myrdet, og en radiomontør modtager en besynderlig og skræmmende besked. Beskeden knytter ham til begge ofre. Han begynder derfor selv at efterforske sagen.

DNA er første bind i Sigurdardottirs serie om Huldar og Freya, hvor 4. bind, Vold, netop er udkommet.

Køb DNA online her eller hos din boghandler


Når isen brister af Camilla Grebe

10 politikrimier du SKAL læseEr du til den nordiske, besættende, psykologiske krimi, som tager drejninger du aldrig forudså? Så er Camilla Grebes Når isen brister uden tvivl noget for dig!

Bogen er Grebes første udgivelse som soloforfatter og første bind i serien Den mørke side. Krimien handler om Emma, som hvirvles ind i et drabeligt mysterie.

LÆS OGSÅ: Krimistjernen fra Sverige, du ikke må gå glip af

Emma er hovedkulds forelsket i Jesper, som samtidig er direktør og øverste chef i den tøjkæde, hvor hun arbejder. Det gør forholdet ekstra spændende, men det kræver også stor diskretion.

Pludselig forsvinder Jesper, og Emma er ude af sig selv af bekymring. Kort efter bliver en kvinde fundet myrdet i hans prangende villa lidt udenfor Stockholm.

Peter Lindgren, rutineret efterforsker hos kriminalpolitiet, får hjælp af adfærdspsykologen Hanne Lagerlind til at opklare mordet, som har tydelige ligheder med en ti år gammel uopklaret sag. Sammen søger de to efter svar i fortiden, hvilket også får dem til at mindes det forhold, de en gang havde.

Køb Når isen brister online her eller hos din boghandler


Mosefolk af Mette Wessel Fyhn

krimi, kriminalroman, Mette Wessel Fyhn, mosefolk, Maria Brænder, debut

Mosefolk udspiller sig i et sælsomt miljø mellem mosen, skoven og søen uden for den lille by Vi.

Maria Brænder er efterforsker hos politiet, men vender af personlige årsager tilbage til sin barndomsby, Vi, og til stillingen som landbetjent blandt de mosefolk, som hun på godt og ondt er vokset op med.

Kort efter bliver en ældre kvinde fundet voldtaget og myrdet – og angsten breder sig i lokalsamfundet. For når alle kender alle, hvem kan så være morderen?

Da mistanken samler sig om Marias barndomsven, kommer hun i et personligt dilemma. I et umage makkerskab med sin gamle mentor og kollega Tage Erlander, indledes jagten på sandheden og den bestialske gerningsmand.

Mosefolk er en velskrevet debut fra den uddannede arkæolog, Mette Wessel Fyhn. Den er oplagt for læsere af Ane Riels spændingsromaner og Maren Uthaugs udkantsfortællinger eller for enhver med interesse for en spændingsfyldt gådekrimi, hvor ingen er til at stole på.

Mosefolk af Mette Wessel Fyhn udkommer den 6. marts


Offer uden ansigt af Stefan Arnhem

Offer uden ansigt af Stefan AhnhemMere inden for det nordiske, isnende krimiunivers. Stefan Ahnhem debuterede i 2014 med første bind i krimiserien om efterforskeren Fabian Risk. Med det samme sikrede Nordisk Film sig filmrettighederne til seriens første fire romaner – hvoraf de tre ikke engang var skrevet endnu.

Offer uden ansigt flytter Fabian Risk tilbage til Helsingborg, hvor han er født og opvokset.

Med det samme inddrages han i efterforskningen af et brutalt mord, hvor han viser sig at spille en større personlig rolle, end han nogensinde kunne have forestillet sig.

Risks gamle klassekammerat er blevet brutalt myrdet og har fået hænderne skåret af. Efterhånden dukker flere og flere lig af tidligere klassekammerater op.

Læs endnu mere om Fabian Risk-serien her og om Stefan Ahnems blodtørst og skrivelyst her.

Offer uden ansigt kan købes online her og hos din boghandler


Alex af Pierre Lemaitre

krimi, kriminalroman, mord, Pierre Lemaitre, Alex, Camille

Er du til nervepirrende barsk spænding, bør du straks kaste dig over franske Pierre Lemaitres mesterligt komponerede krimiserie, som mange har sammelignet med Stieg Larssons Milennium-triologi.

Bogen Alex gav Lemaitre hans internationale gennembrud.

Alex bliver overfaldet på åben gade og kastet ind i en varevogn. Hun bliver efterladt nøgen i et bur i en nedslidt og forladt fabrik uden nogen forklaring.

Kriminalkommissær Camille bliver sat på sagen, men han har kun ét spor at gå efter: Et øjenvidne der i bedste fald er upålideligt.

I stedet forsøger han at afdække den bortførte kvindes usædvanlige livshistorie og opdager langsomt, at noget meget større er på spil.

Alex er andet bind af Lemaitres trilogi om kriminalkommisær Camille Verhoeven. Bogen tilhører den bestialske ende af krimispektret og er karakteriseret ved dens ekspressive udtryk – så den er bestemt ikke for sarte sjæle.

Læs mere om Pierre Lemaitres krimitrilogi om Camille Verhoeven her og om hans selvstændige krimier her.

Læs 5 ting du ikke vidste om Pierre Lemaitres her

Alex kan købes online her og hos din boghandler