Romaner

10 læseoplevelser du bør unde dig selv i vinterferien

Her er anbefalinger til 10 gode bøger til vinterferien:

Puk Elgård: Se mor, jeg danser

Bøger 2019

Puk Elgård fortæller i Se mor, jeg danser sin historie: Om at komme til verden som ‘erstatningsbarn’, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden.

Da Puk forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: “Få et andet barn med det samme.” Lige efter begravelsen blev Puk undfanget.

Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven at forsøge at holde forældrene på fode.

Men hendes opvækst var præget af forældrenes store sorg og deres forbrug af alkohol og piller, af farens ludomani og morens skrøbelige psyke – og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

LÆS OGSÅ: Puk Elgård: Jeg skulle selv blive mor for at forstå, hvor slemt det var

Puk har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før.

Se mor, jeg danser kan købes i webshoppen her eller i alle landets boghandlere.


Jeffrey Archer: Hvor der er vilje

Har du endnu ikke stiftet bekendskab med Jeffrey Archers episke familiekrønike, der følger en slægt igennem det 20. århundredes store begivenheder, har du virkelig en god læseoplevelse til gode. Og det gode ved det, at serien byder på 7 bind, hvoraf 5. bind, Mægtigere end sværdet, netop er udkommet på dansk.

Hvor der er vilje møder vi Harry, som bor alene med sin mor, efter at hans far efter sigende døde under krigen. Mod alle odds bliver Harry optaget på en prestigefyldt drengeskole, og her bliver han venner med Giles. De to venner viser sig dog at være tættere forbundet, end man lige umiddelbart skulle tro, og dermed er grundlaget lagt for en dramatisk fortælling om de to familier.

LÆS OGSÅ: Storslået og medrivende familiesaga af Jeffrey Archer

Du kan købe Hvor der er vilje som paperback her eller i din foretrukne boghandel.


Stina Jackson: Sommermørke

Krimi 2019

Glæd dig til en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Det er ikke en krimi i almindelig forstand, men en handling hvor ondskaben lurer lige under overfladen. 

Sommermørke møder vi Lelle, der i de dybe norrlandske skove tilbringer de meget lyse sommernætter, med at kører landevej 95 tynd. Han leder efter sin forsvundne teenagedatter, og det har han gjort i tre år. Hver nat tjekker han minitiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95.

En dag ankommer teenageren Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor. Hun kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, forsvinder endnu en ung pige.

Du kan købe Sommermørke i alle landets boghandlere fra 7. februar og i webshoppen. (Også forudbestilling).

Kirstine Kloster Andersen: Spurven

Julegave, Kristine Kloster Andersen

Historien om Vera Schalburg har altid været omgivet af myter og konspirationer. Blev hun omvendt til engelsk agent under krigen, eller forsvandt hun i virkeligheden til Argentina?

Spurven fortæller for første gang den sande historie om Vera Schalburgs helt utrolige livshistorie, der bl.a. indbefattede et job som russisk spion, inden hun tilsluttede sig nazismen som sin fanatiske bror.

LÆS OGSÅ: Et falmet avisudklip begyndte jagten på mystiske Vera Schalburg

Kirstine Kloster Andersen er journalist. Spurven er hendes debut som forfatter og er blevet til gennem mange års research.

Du kan købe Spurven i webshoppen her eller i alle landets boghandlere.


Sarah Perry: Uhyret i Essex

Bøger 2019

Uhyret i Essex er en historisk roman om naturvidenskab, tro og overtro – men også om kærlighed.

Året er 1893. Noget skræmmende er blevet set i marsken langs kysten ved Essex, og i den lille by Aldwinter er folk på randen af hysteri. Rygterne går om, at det er et søuhyre, der før har taget menneskeliv og nu er skyld i et nyt dødsfald.

Den unge enke Cora er for nylig flyttet til byen sammen med sin søn. Hun interesserer sig for naturvidenskab og dyreliv og er overbevist om, at der må findes en naturlig forklaring på rygterne.

Hun starter sin egen undersøgelse, men i mødet med den lokale præst bliver hendes livssyn og holdninger omkring videnskab og religion udfordret, og nye følelser vækkes.

LÆS OGSÅ: Tro, videnskab og kærlighed forenes i den historiske roman Uhyret i Essex

Uhyret i Essex kan købes i webshoppen her eller i alle landets boghandlere.


Benn Q. Holm: Asfalt og blomster

Danmarkshistorie

Asfalt og blomster er noget så interessant som en roman, der kombinerer en familie- og kærlighedshistorie med et ægte mysterium.

En vinterdag i 1972 findes den unge enlige mor Alice Hansen myrdet i en baggård i København. Hun efterlader sig en lille søn, Jack. Morderen findes aldrig.

Jack vokser op hos sine bedsteforældre, og bliver som ung langsomt opslugt af 80’ernes blå melankoli med alt hvad det indebærer af stoffer og punkattitude. En dag forsvinder han sporløst.

Først i 2015 kommer en journalist på sporet af sandheden om Jack – og om Alice …

LÆS OGSÅ: Smuglæs i Asfalt og blomster. Ny stærk skæbnefortælling af Benn Q. Holm

Køb Asfalt og blomster her eller i din fortrukne boghandel.


Bent Haller: Når krigen slutter

Historiske romaner

Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af en af Danmarks mest elskede forfattere.

Vi følger pigen Edith, der netop har fået en tjenesteplads hos mejeristen i Frederikshavn, da krigen bryder ud.

Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje.

Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith?

LÆS OGSÅ: Bent Haller: Jeg kunne ikke have skrevet romanen, mens min mor levede

Køb Når krigen slutter her eller i din fortrukne boghandel.


Colleen Hoover: Uden håb

Uden håb, hopeless, Colleen Hoover, kærlighedsroman, kærlighedsromaner, kærlighedsbog, romance

Romanerne Uden håb og Altid håbaf Colleen Hoover udkom samtidigt på dansk i år og fortæller samme historie set fra to synsvinkler.

Colleen Hoover er en af de mest populære romanceforfattere i verden, og i Hopeless-miniserien får læseren historien om Sky og Dean.

Da Sky møder Dean – en fyr kendt for sit blakkede ry – vækker han en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig.

Du kan købe Uden håb og Altid håb i webshoppen her eller i din foretrukne boghandel.


Anne-Cathrine Riebnitzsky: Smaragdsliberen

Den prisvindende bestsellerforfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky har været udsendt til Afghanistan, arbejdet for udenrigsministeriet og vundet Boghandlernes Gyldne Laurbær i 2013. Nu er hun tilbage med med Smaragdsliberen, en poetisk roman om tilværelsens skrøbelighed. Romanen er allerede modtaget fine anmeldelser.

Smaragdsliberen bliver vi henført til et smaragdsliberi i Paris  og kommer med på jagt efter hulemalerier i den farefulde grænseegn mellem Georgien og Aserbajdsjan. Vi følger Pierre Levy og hans datter Zara, der lever meget forskellige liv. Det er er en poetisk fortælling om at finde mening i tilværelsen, efter man har set døden i øjnene.

LÆS OGSÅ: Anne-Cathrine Riebnitzsky: ”Der er noget med døden, der forfølger mig”

Du kan købe Smaragdsliberen online her eller i din foretrukne boghandel.


Anne Knudsen: Hvor jeg var barn, var der isbjørne

Bedstemor

Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde i Grønland.

Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950’erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et Grønland, der ikke findes længere.

Med stor kærlighed til landet og dets befolkning – og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer – fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme.

Læs også Anne Knudsen: Jeg er taknemmelig for min fantastiske barndom i Grønland

Køb Hvor jeg var barn, var der isbjørne her eller hos din foretrukne boghandel.