Børnebøger Bestsellere Bøger om Plet Carlsen Inspirationslister og guides Klassikere

10 skønne børnebøger med forårsfornemmelser

10 skønne børnebøger med forårsfornemmelser

Endelig er foråret her! Solens stråler luner mere og mere, og overalt er planter og dyr ved at vågne fra deres vinterhi.

Også i børnebøgernes verden er der masser af forår at finde, og vi har derfor samlet en liste med ti udvalgte børnebøger, der emmer af forår.

Tag eksempelvis med den søde og drilske Peter Kanin på skovtur, find sjove krible-krable-dyr eller drag ud i verden sammen med vennerne fra Vinden i piletræerne eller De 5-bøgerne.




Børnebøger med forårsfornemmelser



Hvor er Peter Kanin?

Hvor er Peter Kanin, Beatrix Potter, papbog, Peter Kanin, bøger til baby, børnebog, børnebøger

Peter Kanin er ude på spilopper. Han har nemlig gemt sig.

Prøv at se om du kan finde ham – løft flapperne og se de små overraskelser bag!

LÆS OGSÅ: Beatrix Potters Peter Kanin indtager det store lærred

En sød papbog med flapper til de yngste læsere.

Fra ca. 2 år.

Du kan finde Hvor er Peter Kanin? på dit nærmeste bibliotek.



Peter Kanin på skovtur

Peter Kanin på skovtur, Peter Kanin, Beatrix Potter, børnebog, papbog, papbøger, børnebøger

Det er forår, og alle dyrene er inviteret på skovtur.

Peters familie er i fuld gang med forberedelserne, men Peter Kanin kan ikke finde på noget at tage med, for han er fast besluttet på, at det skal være noget helt særligt.

Finder Peter mon på noget, som han kan overraske sine venner med?

Fra ca. 2 år.

Du kan finde Peter Kanin på skovtur online her eller i din lokale boghandel.



Plets have

Plets have, Eric Hill, børnebog, børnebøger, papbog, papbøger

Plet elsker at hjælpe bedstefar med at så frø i haven. Men fuglene kan godt lide at spise frøene!

Find ud af, hvordan Plet og bedstefar både kan fodre fuglene og få tingene til at gro i haven i denne søde papbog.

Fra ca. 2 år.

Du kan finde Plets have online her eller i din lokale boghandel.



Krible Krable – rim for de små

Lotte Salling, Krible Krable, rim, remser, børnerim, børneremser, remser til børn, Lea Letén

Det kribler og krabler ude i naturen – og i Lotte Sallings bog Krible Krable – rim for de små!

Her er der søde rim om en masse sjove kriblekrablerier: myrer, bænkebidere, mariehøns, tusindben, larver og mange flere.

LÆS OGSÅ: Alfabet-atlet af Lotte Salling – Bogstaver skal læres med kroppen

Sammen med rimene er der forslag til aktiviter, som barnet kan lave under læsningen. Kan barnet eksempelvis krybe som en larve eller summe som en flue?

Fra ca. 2 år.

Du kan finde Krible Krable – rim for de små online her eller i din lokale boghandel.



Gok-Gok i køkkenhaven

Peddersen, Findus, Gok-Gok i køkkenhaven, Svend Nordqvist, børnebog, børnebøger,

Det er blevet forår og tid til at gå i køkkenhaven. Pedersen vil så grøntsager og lægge kartofler, mens Findus meget hellere vil lægge frikadeller – for hvem siger, at man ikke kan gro frikadeller?

Men alting kommer til at gå meget anderledes end planlagt. Først hærger hønsene køkkenhaven, siden er det … ja, hvem mon? Selvom der er masser af spor, så er det ikke så ligetil at finde frem til synderen.

Fra ca. 4 år.

Du kan finde Gok-Gok i køkkenhaven online her eller i din lokale boghandel.



Peter Plys – Historier fra Hundredemeterskoven

Peter Plys, Historier fra Hundredemeterskoven, Disney, Grislingen, højtlæsningsbog, klassikere til børn, børnebogsklassiker

Tag med Plys, Grislingen, Æsel og alle de andre på eventyr i Hundredemeterskoven!

I denne eksklusive højtlæsningsudgave er fire fortællinger om Disneys elskede Peter Plys samlet. Historierne er illustreret af nogle af Disneys allerbedste illustratorer i en klassisk streg.

Fra ca. 5 år.

Du kan finde Peter Plys – Historier fra Hundredemeterskoven online her eller i din lokale boghandel.




Bogen om Blom

Bogen om Blom, Tina Sakura Bestle, Anna Jacobina Jacobsen, børnebog, billedbog, billedbøger, børnebog,

Blom er en skildpadde, som godt kan lide at findes i verden.

For i verden findes også månen og muslinger og luftballoner og maskiner, der kan trykke bøger. Og boller kan Blom selv bage, og det er godt, når man pludselig får besøg af en ny, lille ven.

LÆS OGSÅ: Bogen om Blom. En skildpaddes fortælling om det smukke i livet

En poetisk, gennemillustreret bog om alt det smukke i livet.

Fra ca. 6 år.

Du kan finde Bogen om Blom online her eller i din lokale boghandel.



Hanne Hundige

Hanne Hundige, Historierne om Hanne Hundige, Tomas Lagermand Lundme, Thomas Hjorthaab, højtlæsning, højtlæsningsbog

Hanne drømmer om en tilværelse som prinsesse i Hundige med tre ponyer i flot seletøj og et vandtrug af guld. Og en bunke hø på gulvet.

LÆS OGSÅ: Pippi møder Krummerne – Her er Hanne Hundige

Men nogle gange har Hanne altså lidt svært ved at opføre sig præcis, som mor og far gerne vil have. For sådan går det jo, når fjernsynet kalder på dig, når du er alene hjemme. Og når bandeordene pludselig flytter ind i din mund.

Men det er egentlig okay, for selv en prinsesse har ret til at fejle.

En sjov og fantasifuld højtlæsningbog om Hanne Hundige og hendes familie.

Fra ca. 4 år.

Du kan finde Historierne om Hanne Hundige på dit lokale bibliotek.



De 5 på skatteøen

De 5, De 5 på skatteøen, Enid Blyton, børnebogsklassiker, børnebog, børnebøger, spændende børnebøger

Tag med Julian, Dick, Anne, Georg og Tim på eventyr i Enid Blytons udødelige og spændingsfyldte børnebøger!

LÆS OGSÅ: Tag med De 5 på eventyr! Børnebogsklassikere til en ny generation af læsere

De 5 på skatteøen er der, hvor det hele begynder. For første gang skal Julian, Dick og Anne holde sommerferie hos deres onkel og tante i Kirrinhytten. Her møder de deres kusine Georg og hendes hund Tim, og det er starten på et spændende eventyr om et sunket skib og en (næsten) øde ø!

Fra ca. 8 år.



Vinden i piletræerne

Vinden i piletræerne, Kenneth Grahame, børnebog, børnebøger, højtlæsning, højtlæsningsbøger

Da Muldvarp forlader forårsrengøringen og søger op i fri luft, går han samtidig om bord i en række spændende eventyr sammen med sine venner, den dovne Mosegris, den gnavne, men dog venlige Grævling og den selvglade Tudse. Vennerne oplever den ene vilde ting efter den anden – fra sigøjnerkaravaner, en vovet fangeflugt og til slut et heroisk møde med de mørke beboere i den Vilde Skov.

Vinden i piletræerne hører til blandt de klassiske børnebøger, som er elsket af børn og voksne verden over.

Fra ca. 6 år.

Du kan finde Vinden i piletræerne online her eller i din lokale boghandel.